”Det er unfair”: Plejepersonale betaler af egen lomme for cykel på job
I nogle kommuner skal de ansatte i den udekørende hjemmepleje bruge deres egen cykel. Beløbet, de modtager i kompensation, varierer fra kommune til kommune, men det er alt for lavt, mener flere af FOAs medlemmer.
21. januar
Irene Høyer Nielsen har arbejdet i den udekørende hjemmepleje i Norddjurs Kommune i 25 år. I alle årene har hun brugt sin egen cykel, når hun skal rundt mellem borgerne.
”Jeg bruger selv en almindelig cykel, men nogle af mine kolleger har investeret i en elcykel for at undgå at gå ned med stress, når vi er presset på tid,” fortæller hun.
Indtil 2022 modtog Irene og hendes kollegaer et skattepligtigt tillæg på 1.401 kroner årligt. Beløbet blev reguleret i forhold til, om man var deltids- eller fuldtidsansat.
”Vi undrede os over, at beløbet aldrig var steget, selvom der havde været inflation,” siger Irene Høyer Nielsen.
Efter ønske fra medlemmerne forsøgte FOA i 2022 at genforhandle lokalaftalen for at få beløbet sat op, men Norddjurs Kommune afviste forslaget og opsagde aftalen.
I stedet for at få et fast beløb har de ansatte siden 2022 fået betaling i forhold til statens takster. Det betyder, at kompensationen er fastsat efter, hvor meget de kører. I 2024 var taksten 0,62 kroner per kilometer.
Spild af tid for et småbeløb
For Irene Høyer Nielsen betyder den nye måde at blive kompenseret på, at hun får cirka 60 kroner om måneden. Et beløb, som hun synes, er alt for lavt.
”Det koster altså mere end 60 kroner at få skiftet en slange eller repareret et gear, der er blevet ramt af frost. Og dem, der har en elcykel, har endnu højere udgifter,” forklarer hun.
Men det er ikke kun beløbet, men også de nye procedurer, der vækker irritation.
Det er frustrerende, at vi ikke har bedre betingelser, bare fordi vi bor i en fattig kommune.
Irene Høyer Nielsen , udekørende hjemmepleje i Norddjurs
For at få udbetalt kompensationen skal medarbejderne selv indtaste, de ruter de kører.
”Mange af mine kolleger registrerer slet ikke deres ture, fordi de synes, det er spild af tid for så små beløb. Men for mig er det blevet en principsag,” siger Irene Høyer Nielsen.
Drømmescenariet ville være, hvis kommunen stillede elcykler til rådighed, ligesom i nabokommunen.
”Det er frustrerende, at vi ikke har bedre betingelser, bare fordi vi bor i en fattig kommune. Det mindste, man kunne gøre, var at sætte kilometerprisen op,” siger hun.
Og hun er ikke alene om at være utilfreds med det beløb, som den udekørende hjemmepleje får for at stille deres egne cykler til rådighed.
Egen forsikring skal dække skader
I Rødovre modtager Sabrina Dannemann, som er fuldtidsansatte 299 kroner om måneden før skat som kompensation.
”I mit team cykler vi 30 kilometer om dagen. Der er en unfair fordeling mellem, hvad vi får af penge, og hvor meget vi bruger vores cykel,” siger hun.
Kombinationen af de mange kilometer som Sabrina tilbagelægger på cykel, og det at hun ofte cykler i stiv modvind, har fået hende til at investere i en elcykel.
En cykel der udover blæst og rusk er blevet udsat for lidt af hvert.
Det endte med at koste mig 3500 kroner for et nyt batteri. Jeg synes, at det er pisseirriterende
Sabrina Dannemann, udekørende hjemmepleje i Rødovre
I sommer blev Sabrina fanget af et skybrud på vej ud til sine borgere. Der kom så meget vand ned fra oven, at hendes cykelbatteri gik i stykker.
”Jeg kunne jo ikke vente med at køre ud, for jeg skulle ud at give medicin. Det endte med at koste mig 3500 kroner for et nyt batteri. Jeg synes, at det er pisseirriterende,” siger hun.
Bliver Sabrinas cykel beskadiget eller stjålet, mens hun er på arbejde, er det hendes egen forsikring, der skal dække det. Og i tilfældet med det druknede cykelbatteri kunne det ikke betale sig at melde skaden, fordi hendes selvrisiko er for høj.
”En elcykel koster mange penge at købe og vedligehold, og det beløb vi får dække kun en lapning. Det føles som om, at det er en rigtig god forretning for kommunen, for det er os, der hænger på alle udgifterne,” siger hun.
Håber på højere kompensation
I nabokommunen Herlev arbejder Lotte Mai Johansen. Hun har været i hjemmeplejen i otte år. I alle årene har hun fået det samme beløb, nemlig 116 kroner om måned for at bruge sin egen cykel.
”Det er langt fra tilfredsstillende. En elcykel koster op mod 20.000 kroner, og det koster snildt 1000 kroner at sende den til service, så der skal mange måneders kompensation til for at dække det ind,” siger hun.
Lotte Mai Johansen og hendes kollegaer har givet udtryk for deres utilfredshed ved nogle af de borgmestermøder, de har deltaget i.
”Jeg håber, vi på sigt får en højere kompensation. Det ville være på sin plads,” afslutter hun.
