Delebørn og dårlig samvittighed:Er jeg en dårlig far, når jeg er på arbejde i stedet for til skole-hjem?
Weekendvagter, aftenvagter, jul og nytår. Det kan være rigtig svært til at få det til at passe sammen med familielivet. Men kalendergymnastikken får lige et nøk ekstra, når børnene har en deleordning. Hør Dilemmaklubbens gode råd.
i dag kl. 08.42
Deleforælder, vagtarbejde – og kronisk dårlig samvittighed. Er tankerne om at være en dårlig far mest oppe i brandmanden Martins hoved, eller er han det rent faktisk, lyder spørgsmålet til panelet i podcasten Dilemmaklubben med Malin denne gang.
For det er ikke kun en gang, han er gået glip af eksempelvis forældremøder, fordi han var på arbejde.
”Ro på,” siger paneldeltager Klaus Søndergaard Hansen, der selv er brandmand, har delebørn og derfor har problematikken helt inde på livet, som han siger. Noget, der kræver grundig planlægning og ugentlige kalendermøder.
Kalendergymnastik
”Der er mange tanker og dårlig samvittighed. Men det er ok at gå glip af en telttur, hvor der er 17 andre forældre. Der er alle mulige andre dage, I kan lave noget på,” siger Klaus Søndergaard Hansen og bliver bakket op af panelkollegaen Maja Rasmussen, der arbejder som social- og sundhedsassistent.
”Uh, det er et sindssygt svært dilemma, for han har jo gjort, hvad han kunne,” siger hun om Martin, der har lavet aftaler, som gør, at han ikke pludselig bliver kaldt på vagt, når han har sine to delebørn.
”Men han er altså ikke end dårlig far, fordi han ikke kan deltage i en skole-hjem-samtale. Os, der er i fast forhold, har også nogle gange fædre, der ikke deltager, simpelthen fordi det ikke siger dem noget. Det gør dem altså ikke til dårlige fædre,” siger hun og peger på, at man måske skal fokusere mere på, hvad man så gør, når man er sammen med sine børn, end at fokusere på dårlig samvittighed.
Nye græsgange
Men måske Martin alligevel skal lytte til den splittelse, han føler mellem sit arbejde, som han helt tydeligt er fagligt stolt af, og sin dårlige samvittighed og vilje til at prioritere sine børn, mener Helle Andreasen, der er tredje medlem af panelet og også er social- og sundhedsassistent, hvor hun i hjemmeplejen har arbejdet juleaftener, aften og weekender og dermed selv stået i samme valg.
”Jeg ved godt, man har en faglig stolthed. Men han tryner også sig selv og sin samvittighed. Vi vælger selv jobbet, men børnene vælger ikke. Så ville jeg sige: Måske han skal finde andre græsgange i et par år.”
Jeg har selv arbejdet i hjemmeplejen. Jeg har selv valgt- juleaften, aftenvagt. Jeg har selv valgt- hvis jeg ikke vil det mere – så må jeg søge andre græsgange.
Men hvis Martin gerne vil blive ved med at være brandmand, så er det ikke en løsning, understreger Klaus Søndergaard Hansen.
”Det er en god tanke, at man er et andet sted i to år, mens børnene er mindre. Men at blive brandmand er et nåleøje, som er umuligt at komme igennem. Så skal han søge orlov.”
Sådan får du selv et godt råd
I nyeste episode af Dilemmaklubben med Malin diskuterer panelet også:
- Om man skal fortælle kollegerne, at hedeturene har en naturlig årsag.
- Om hvad man som dagplejer stiller op med sundhedsansatte forældre, der trumfer din vurdering af barnets tilstand, når det skranter.
Hvis du selv har et sjovt, pinligt eller svært dilemma, kan du skrive til dilemma@foa.dk – anonymt, hvis du ønsker det. Og vi hjælper også gerne med at skrive det.
