De største misforståelser og vigtigste fakta: Ekspert svarer på spørgsmål om overgangsalder

Halvdelen af jordens befolkning skal igennem overgangsalderen. Alligevel er der meget uenighed og mange misforståelser, der florerer.

Men kvinder skal være informerede nok til at træffe de valg, som er de rigtige for dem, når det kommer til overgangsalderen og de gener, der kan følge med.

Det mener Anette Tønnes Pedersen, som er overlæge og forsker i kvindelige kønshormoner på Rigshospitalet, og som her svarer på spørgsmål om overgangsalderen.

Hvordan ved man, om man er i overgangsalderen?

”Det er vigtigt at starte med at sige, at ikke alle kvinder får symptomer i overgangsalderen. Cirka en tredjedel har ingen nævneværdige symptomer. De registrerer, at blødningerne stopper, og det var det. Så er der en tredjedel, som oplever et eller flere symptomer i kortere eller længere perioder, men hvor det ikke forstyrrer deres liv, og de kan passe deres arbejde. Og så er der cirka en tredjedel, som oplever at have symptomer, som påvirker deres liv, deres sociale liv og deres arbejdsliv – for nogle måske invaliderende.

De symptomer, som nogle kvinder kan opleve, er hedestigninger, der føles som varmebølger gennem kroppen. Man kan også vågne badet i sved, og det kan forstyrre nattesøvn. Man kan have hjertebanken, tankemylder og svært ved at falde i søvn igen. Det kan påvirke de kognitive funktioner. Man kan have sværere ved at koncertere sig og huske ting. Der kan også være smerter i led og muskler, problemer med tørre slimhinder typisk forneden, hvor man kan opleve kløe, svie, man har lettere ved at få blærebetændelse og har måske smerter ved samleje. Det kan også være kløe og svie i øjnene.

Der er mange forskellige symptomer, og nogle kvinder har hele paletten, mens andre kun oplever nogle få af de symptomer.

Men nogle af de her symptomer – tankemylder, søvnbesvær, koncentrationsbesvær og hjertebanken eksempelvis – kan man også have, hvis man er stresset og presset. Det kan for nogle være svært at skelne som kvinde og som medarbejder, om det er stress eller overgangsalder eller måske begge dele. Derfor er det vigtigt, at man besøger sin læge, så vi sammen kan pejle os ind på, hvad er det for en tilstand, og hvordan det eventuelt kan lindres eller behandles.”

Hvad kigger I efter hos de kvinder, der så kommer til lægen?

”Vi lytter først og fremmest til, hvad kvinden fortæller, hvilke belastninger hun har i sit liv, og vi spørger ind til blødninger, symptomer og stressbelastninger.

Der findes ikke en blodprøve, der kan sige, at nu er du i overgangsalderen, og det vil være overstået om så og så mange måneder eller år. Vi kan tage en blodprøve og se på kønshormonerne, om der er en skævhed eller en ubalance, men når en kvinde nærmer sig 50 år, vil hendes hormoner ofte være påvirkede, fordi æggestokkene ikke fungerer som tidligere. Men hormonerne kan også være skæve, selvom ikke har symptomer. Blodprøven kan også være normal, selvom man er i overgangsalderen. Blodprøven vil heller ikke kunne bruges til at sige, om en kvinde skal have behandling eller ej. Det, der vil være afgørende, er, hvad hun er generet af, eller har brug for bliver lindret.

Vi har altså ikke en god blodprøve, der med sikkerhed kan sige, om man er i overgangsalderen.

Blodprøven kan til gengæld godt bruges, hvis det er en kvinde under 40 år, som kommer til lægen med symptomer og en stoppet blødning, som måske er på vej i tidlig overgangsalder.

Hvis lægen er i tvivl, om hvorvidt de symptomer, en kvinde oplever, er overgangsalder eller stress, kan man lave en test, hvor vi giver hende et lille tilskud med naturligt østrogen. Hvis det lindrer symptomerne, er det overgangsalderen. Hvis det ikke lindrer, er det mere sandsynligt, at det skyldes stress.”

Rammer symptomer som et lyn?

”Det er meget forskelligt. Man skal se æggestokkene som en hormonfabrik, der er begyndt at falde lidt af på den og i perioder blive ustabil. Det er de store udsving i hormonproduktionen, der giver symptomerne. De kan både komme pludselig og voldsomt, de kan komme snigende, og de kan være tilstede on/off. Det kan både være kortere og længere perioder.”

Kan man sige, hvor mange symptomer man skal have, før man er i overgangsalderen?

”Nej, man kan ikke kvantificere det på den måde, og man kan ikke sige, at man skal have et særligt antal symptomer, før man kontakter sin læge. En kvinde skal kontakte sin læge, når hun har brug for det, for vi håndterer alle symptomer forskelligt.  Det vil også sige, at selvom hun kun har ét symptom, som er invaliderende, skal hun kontakte sin læge.”

Hvad er de største misforståelser, du møder, når det handler om overgangsalder?

”Der er en kæmpe bekymring for brystkræft ved hormonbehandling. Den opstod for over 20 år siden på grund af et stort studie fra USA, der blev publiceret i 2002.

Studiet viste, at der var en øget risiko for brystkræft ved hormonbehandling efter overgangsalderen. Det er sandt. Men det var en skæv population af kvinder, de undersøgte. I studiet deltog 16.000 kvinder, men de havde i forvejen spurgt 373.000 kvinder for at finde 16.000, der ville være med. Det vidner om, at helt vildt mange sagde nej tak.

De 16.000 ville som led i studiet blive tilset af en læge hver tredje måned. Derfor var det altså overvejende kvinder, som i forvejen ikke var helt raske, der sagde ja til at være med. Der var også en høj frekvens af overvægt blandt de 16.000 deltagere. To ud af tre havde et BMI på over 30 – vi kalder det svær overvægt herhjemme. En tredjedel havde hjertekarsygdomme. Og to ud af tre var over 60 år. Der var derfor gået lang tid for mange af dem, fra de stoppede med at producere østrogen, til de fik behandling med østrogen. Derfor fandt man, at der var en øget forekomst at brystkræft og hjertekarsygdom.

Men hvis kvinder i slutningen af 40’erne, starten af 50’erne, supplerer deres egen svingende østrogenproduktion med et tilskud af det samme bioidentiske østrogen, vil deres brystkræftrisiko stige fra 10 procent, som er den, vi har i Danmark, til 11 eller 12 procent, hvis de vælger at tage et hormontilskud i fem år efter 50-års alderen. Det er lidt afhængigt af, hvilke hormoner man får.

Hvis man begynder på hormontilskud før 50-års alderen, har man den samme risiko for brystkræft som en jævnaldrende kvinde, som fortsat har sin egen hormonproduktion i æggestokkene.

Så der er altså en øget risiko for nogle, og det er op til den enkelte at vurdere, om det er en risiko, man gerne vil løbe. Dem, jeg ser, er jo dem, der er hårdt ramt. Så de er ofte ligeglade med en stigning på 1 til 2 procentpoint. De vil bare gerne sove om natten igen.

Der er faktisk ikke nogen, der har lavet forskning på, hvordan det påvirker din risiko for hjertekarsygdomme eller din kræftrisiko at have afbrudt søvn i flere år på grund af overgangsalder. Der er lavet nogle studier, som viser, at kvinder med skifteholdsarbejde har en lille øget risiko for brystkræft, men afbrudt søvn på grund af overgangsalderen ved vi ikke, hvad betyder for brystkræftrisikoen.”

Hvad ville du ønske, at flere vidste om overgangsalderen?

”Hvis du havde spurgt for fem år siden, ville jeg ønske, at flere kvinder talte om deres overgangsalder og vidste, hvordan symptomer kan lindres og ikke for eksempel blev sygemeldt med stress, fordi de var ramt af symptomer fra overgangsalderen.

I dag ville jeg ønske, at flere kvinder var i stand til at skelne mellem faglig og saglig information og den mere holdningsprægede information på sociale medier.

Vi er gået fra den ene yderlighed til den anden indenfor fem år. Vi er heldigvis gået væk fra tabuet, til i dag hvor alle og enhver har en holdning om overgangsalderen. Det må folk selvfølgelig gerne have, men når nogen begynder at have en holdning på andre kvinders vegne, så er vi ovre i den modsatte grøft. Det, synes jeg, er ærgerligt.

Det er noget, som alle kvinder kommer igennem på den ene eller anden måde. Hvis man som kvinde kan få den information, som gør, at man kan træffe det valg, som for en selv er det rigtige, så er jeg glad.

For mig er det ikke vigtigt, om en kvinde tager hormoner eller ej. For mig er det vigtigt, at en kvinde bliver klædt på til at træffe det valg, der er det rigtige for hende.”