De fik corona på jobbet – på trods af varige mén får kun få erstatning

Forsker og læge på tidligere senfølgeklinik undrer sig over, at blot fire procent har fået erstatning for tab af erhvervsevne efter en corona-arbejdsskade.
11. marts
Fem år efter landet lukkede ned, er stort set alle sager om corona-arbejdsskader afgjort.
Mindst 2.681 personer har fået en godtgørelse, fordi de har varige mén efter arbejdsskade relateret til covid-19. Det svarer til hver fjerde, der har fået anerkendt corona som arbejdsskade.
Til gengæld er det blot omkring 450, der har fået erstatning for tab af erhvervsevne. Det svarer til lidt mere end fire procent af de afgjorte sager.
Det viser tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i.
Symptomer efter tre år
Overlæge Berit Schiøttz-Christensen er forundret over de mange afslag. Hun arbejdede på den nu lukkede senfølgeklinik i Aarhus og forsker i dag på Syddansk Universitet.
”Det undrer mig, at vi har en gruppe patienter, hvor vi faktisk med stor sandsynlighed kan bevise, at det er corona, som har gjort dem syge med senfølger, uden de har fået en krone i erstatning,” siger hun og tilføjer:
”Vi ser, at over halvdelen af vores patienter fortsat har symptomer tre år efter smitte med coronavirus. Og med de massive symptomer, som nogle patienter udvikler, havde jeg forventet, at vi ville se flere erstatninger.”
Med en méngrad på 30 procent er Gitte Skjellerup Andersen én af de danskere, der er hårdest ramt efter en corona-arbejdsskade. Udover godtgørelse for varige mén, er hun en af de få, der også har fået erstatning for tabt erhvervsevne.
”Fra et liv med fuld fart på får jeg nu ilt døgnet rundt, og bare det at skulle tage et bad om morgenen er en kamp,” fortæller social- og sundhedsassistenten, der i dag er afhængig af et iltapparat og som følge af sine svære senfølger er blevet pensionist.
LÆS OGSÅ Gitte var frontpersonale under corona: I dag skal hun have ilt døgnet rundtFOA: Senfølgeramte burde have mere støtte
Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører i FOA, glæder sig over, at de fleste sager langt om længe er afsluttet:
”Det er nogle sager, der har taget rigtig, rigtig lang tid. Vi har medlemmer, som har oplevet sig meget alene.”
Ifølge hende burde de senfølgeramte, der stod forrest i kampen mod corona, dog have oplevet større hjælp og støtte.
”I FOA har vi hjulpet vores medlemmer med at føre deres arbejdsskadesag. Men hvem har samlet op på dem? Hvem har sørget for, at de fik den rigtige behandling, og at de kom hurtigt til behandling? Her burde vi som samfund have sørget for bedre hjælp til de medarbejdere, som blev ramt af invaliderende senfølger," siger Maria Klingsholm.
I et skriftligt svar fra AES fortæller kundecenterdirektør Lisbet Dyerberg, at arbejdsskadesager relateret til corona vurderes efter samme lovgrundlag som øvrige sager.
”I en meget lille andel af alle arbejdsskadesager kommer folk så meget til skade, at det går ud over deres erhvervsevne. I de tilfælde tilkendes der erstatning for tab af erhvervsevne. Tilkendelsesprocenten for covid-19 sager flugter helt med det generelle billede.”
”Covid-19 sager vurderes ud fra samme lovgrundlag som øvrige arbejdsskadesager, for at få tildelt erstatning skal skaden anerkendes som en arbejdsulykke eller erhvervssygdom efter arbejdsskadeloven og tilskadekomnes gener skal være varige,” skriver hun.