Conni passer på sig selv med efteruddannelse: “Det holder forråelsen for døren”

Efteruddannelse har været en rød tråd gennem social- og sundhedsassistenten Conni Lønborg Vahls arbejdsliv. 

Ikke fordi, det skal pynte på hendes ellers imponerende CV. Men fordi hun brænder for at styrke sin faglighed, så hun kan stå endnu stærkere i et fag, hvor hun hver dag møder mennesker med komplekse behov. 

“Vi skal være dygtige, når vi arbejder i det her fag. Vi er ikke bare varme hænder, vi er personer med en vigtig faglighed,” siger Conni. 

“Det er jo det fedeste”

Siden Conni blev uddannet som social- og sundhedsassistent i 1999, har hun taget en lang række efter- og videreuddannelser. 

Flere coachuddannelser, en proceskonsulentuddannelse og en diplomuddannelse i ledelse er blot noget af det, hun har med sig i den faglige rygsæk. 

“Det skaber en stolthed, når man dygtiggør sig. Og så giver det muligheden for flere succeser i arbejdslivet, fordi man har en faglighed at læne sig tilbage i, hvis man ender i en svær situation,” lyder det fra Conni. 

Det afspejler sig også tydeligt i social- og sundhedsassistentens arbejdsliv. Hun har både haft job i psykiatrien, på plejecenter, som distriktsleder og i rollen som konsulent.

I dag arbejder Conni som trivselskoordinator i Randers Kommune og som konsulent på Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold. 

To stillinger, som begge har været en drøm for Conni at opnå. 

“Det er jo det fedeste, når man får lov til at arbejde med noget, man virkelig brænder for. Og jeg var aldrig nået hertil, hvis jeg ikke havde bygget min viden op,” siger hun. 

Kræver prioriteringer - og timing

Men vejen dertil har ikke været uden omkostninger, og Conni er da også bevidst om, at det ikke er muligt for alle at videreuddanne sig. 

For det kræver prioriteringer, som er svære at lave - eksempelvis når man har små børn. 

“Jeg har været heldig og haft stor opbakning fra min mand og min familie,” siger hun. 

Samtidig har det været en stor fordel for hende, at hun har kunnet tage en stor del af sine længere efteruddannelser i en periode, hvor hendes børn var blevet store. 

“Der er jo bare mindre tid at give af, når man skal have et familieliv til at hænge sammen, mens børnene er små,” siger Conni. 

“På den måde har det været godt for mig at placere efteruddannelsen senere i mit arbejdsliv.”

Hun lægger dog ikke skjul på, at det også for hende har været nødvendigt at acceptere kompromiser. 

“Nogle gange skal vi have det okay med, at vi ikke leverer på øverste hylde alle steder. Måske får jeg ikke gjort helt lige så meget rent. Måske får jeg ikke lavet alt mad fra bunden,” siger hun. 

“Det kan være nødvendigt at kigge på sit liv og se, hvad man kan skrue ned for, så man kan give sig selv muligheden for at dygtiggøre sig.”

Spring ud i det

Men har man lysten til efteruddannelse, skal man ikke tøve med at kaste sig ud i det, mener social- og sundhedsassistenten. 

I sidste ende kan de nye kompetencer nemlig ifølge Conni være med til at beskytte medarbejderne i et fag, hvor man giver meget af sig selv. 

“Man kan hurtigt komme til at tænke, at det handler om en selv og ens værd, hvis der opstår konflikter, eller man ikke har tid nok. Det kan virkelig slide på en,” siger hun.

For Conni har det været en stor hjælp at vide, at hun har et solidt og fagligt grundlag at gribe i, hvis hverdagen bliver hård. 

“Det kan være med til at holde forråelsen for døren. Fordi man bliver opmærksom på, at det ikke er en selv som person, men ens faglighed, som er i spil.”

Herunder kan du læse Connis fire råd til, hvordan man kan komme i gang med efteruddannelse.