Cecilie stod til at miste sin drøm – men nægtede at give op: "Jeg tror, min mor havde været stolt"

Den 9. januar i år var Cecilie Jelle til sin sidste eksamen og scorede sig et flot 10-tal. Den dag blev hun hyldet på Slagelse Rådhus og fik papir på, at hun er faglært social- og sundhedshjælper. Hendes familie, kæreste og venner kom for at fejre hende.

”Jeg er så glad og stolt,” fortæller 20-årige Cecilie i telefonen, da hun taler med Fagbladet FOA.

Anerkendelsen betyder meget for hende. For halvandet år siden var situationen en helt anden – hun var tæt på at miste sin uddannelsesaftale. I dag står hun med beviset i hånden, der viser, at hun godt kunne klare det, trods sin ADHD-diagnose.

Ønskede sig en frisk start

”Det var vigtigt for mig at bevise, at man godt kan få en uddannelse, selvom man har en diagnose,” fortæller hun.

Men da Cecilie begyndte i praktik på et plejehjem, blev det hurtigt tydeligt, at det ikke var et godt match. Praktikstedet havde svært ved at rumme Cecilies daglige uro, og hun prøvede samtidig at finde sig til rette i sin diagnose.

”Jeg fik at vide, at jeg på grund af min uro var til gene for borgere og kollegaer. Men det var virkelig svært, fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle gøre det bedre,” fortæller hun.

Efter to måneder i praktik fik hun at vide, at prøvetiden ikke var bestået.

Men Cecilie var ikke klar til at smide håndklædet i ringen, og hun insisterede på at få en ny chance på et andet praktiksted.

”Jeg havde nogle problematikker. Men på det nye sted var jeg åben over for mine kollegaer, og de havde stor forståelse for mig. Jeg kunne tale med dem, hvis jeg havde en dårlig dag,” fortæller hun.

"Vi skal gøre det bedre" 

Lars Mortensen, der er faglig sekretær hos FOA Vestsjælland, sad med ved bordet, da Slagelse Kommune omgjorde beslutningen om at ophæve Cecilies uddannelsesaftale.

Han havde også hjulpet Cecilie med at skrive det høringssvar, som i sidste ende sikrede, at hun fik lov til at begynde forfra på et andet praktiksted.

”Vi ser desværre for ofte, at elever med særlige behov falder fra undervejs i uddannelsen, fordi de ikke får den nødvendige støtte. Det vil vi gerne gøre bedre,” slår han fast.

Han fortæller samtidig, at de i øjeblikket er i dialog med flere kommuner om, hvordan man skaber de bedste rammer for elever.

Katrine Kastved, der er uddannet social- og sundhedsassistent, anerkender, at elever med særlige behov har brug for støtte. Hun har været ansvarlig praktikantvejleder i fem år og blev knyttet til Cecilie, da hun fik et andet praktiksted. Men den vejledning hun gav Cecilie, er den samme, som hun giver alle andre elever - diagnose eller ej:

”Jo mere åben eleven er i forhold til de udfordringer, som de oplever, jo nemmere bliver det for os at imødekomme. På den måde kan vi give eleverne nogle værktøjer og redskaber, som hjælper dem i deres hverdag,” fortæller hun.

Hun understreger desuden vigtigheden i, at man anerkender sine udfordringer, hvis man vil lykkes med sin uddannelse.

”Vi har alle udfordringer. Du er bare et menneske med ADHD, og jeg er bare et menneske. Det er ikke diagnosen, der er vigtig, men hvordan man lever med sin diagnose,” lyder det fra Katrine Kastved.

Med Katrines hjælp lykkes det Cecilie at tro på, at hun nok skulle klare uddannelsen.

”Selv de små ting som at huske en madpakke, hjalp hun mig med. Det betød meget for mig,” fortæller Cecilie.

Man skal ikke give op

I dag er der kommet mere ro hos Cecilie, og det har givet hende mod på at uddanne sig videre til social- og sundhedsassistent.

”Jeg tror, min mor havde været stolt,” fortæller hun og håber, at hendes historie kan inspirere andre i lignende situationer til ikke at give op.

Cecilies fortælling er netop et eksempel på, hvorfor det er vigtigt at undersøge, hvordan sårbare elever kan støttes bedre. Det mener fagpolitisk ordfører i FOA, Helena Mikkelsen. Hun understreger, at elevernes forskelligheder kræver særlig opmærksomhed fra både oplæringsvejledere og praktiksteder.

”Læringsmålene for eleverne er de samme, om man har en diagnose eller ej. Men der skal være mere fokus på, at vi ikke lærer på samme måde,” siger hun.

Der bliver aktuelt arbejdet på at undersøge muligheden for at forlænge uddannelsen, så elever med anderledes læringskurver kan følge med.

”Vi har ikke nogen elever, der er dårlige. Derfor bliver vi nødt til at kigge ind i, hvordan vi giver alle elever de bedst mulige forudsætninger for at gennemføre deres uddannelse,” understreger Helena Mikkelsen.