Børns Vilkår sætter fokus på vold mod børn:"Der er en utrolig tørst efter viden"
Børns Vilkår anbefaler, at alle, der arbejder med børn, skal klædes bedre på til at spotte og forebygge vold mod børn. Er du selv i tvivl om, hvornår og hvordan du skal gribe ind? Læs svarene i bunden af artiklen.
24. juni
For to år siden skabte AI-genererede fotografier af børn med blå mærker fokus på Børns Vilkårs kampagne om vold mod børn.
I år er det kendte mennesker som Sofie Linde og Emil Simonsen fra Suspekt, der med en lakeret fingernegl markerer, at BørneTelefonen hver eneste dag modtager et opkald fra et barn, som handler om vold.
Det er ikke ret længe siden, at en baby døde af sine skader fra grov vold fra forældrene.
Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår
Kampagnen ”Stop op, Stop vold” har hurtigt fået succes på de sociale medier.
Men én ting er at skabe opmærksomhed omkring problemet ved at sætte plakater op og lave virale kampagner. Det hjælper, men det løser ikke problemet alene, mener direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.
”Der skal også nogle målrettede tiltag til – blandt andet i forhold til fagpersoner,” siger han:
”Vold er et forfærdeligt problem med nogle forfærdelige konsekvenser, og vi kan mærke på de opkald, vi får fra fagpersoner, og på det, vi hører, når vi afholder kurser, at der er en utrolig tørst efter viden, fordi man simpelthen ved for lidt om emnet.”
Mangler kompetencer
I undersøgelsen ”Fagpersoners viden om vold i småbørnsfamilier”, som Mary Fonden og Lev Uden Vold står bag, svarer over 50 procent af pædagogerne, at de slet ikke eller kun i mindre grad har kompetencer til at tage initiativ til samtaler om vold.
Over 60 procent angiver, at de slet ikke eller kun i mindre grad har kompetencer til at gennemføre samtalerne.
Børns Vilkår sidder med i gruppen af interessenter, der bidrager til regeringens Nationale Handleplan mod vold mod børn, og er i den forbindelse kommet med en række anbefalinger.
En af dem handler om, at fagpersoner omkring børn skal have kompetencer til at forebygge, opspore og gribe kvalificeret ind over for fysisk og psykisk vold mod børn.
”Alle fagpersoner, der har med børn at gøre, kan være usikre på, hvordan man skal fortolke det, man ser, og hvordan man skal gribe det an,” siger Rasmus Kjeldahl:
”For hvornår er et blåt mærke eller et barns ændrede adfærd mistænkeligt? Og skal man sende en underretning, tale med forældrene eller med sin leder om det?”
Børns Vilkårs anbefaling:
Undervisning i opsporing, kvalificeret håndtering og underretning skal være obligatorisk på alle uddannelser af faggrupper, der er i kontakt med børn og unge. Dette omfatter bl.a. professionsbacheloruddannelser samt politi- og sundhedsvæsen.
Der skal iværksættes videre- og efteruddannelse, der klæder fagpersoner omkring børn på til at kunne forebygge, opspore og gribe kvalificeret ind over for vold mod børn.
Stigning i underretninger
Børns Vilkårs nye rapport ”Vold mod børn i Danmark 2025” bygger på resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt børn i 8. klasse.
Her svarer 16 procent, at de har været udsat for fysisk vold fra deres nærmeste voksne – forældre, stedforældre og plejeforældre – inden for det seneste år.
17 procent har været udsat for psykisk vold.
Men også børn under skolealderen udsættes for vold.
”Antallet af underretninger på småbørn – som ikke har et sprog eller en bevidsthed om, at de bliver slået – er stigende, men der er forholdsvis få, og nok også for få,” siger Rasmus Kjeldahl:
”Det er børn, som bliver udsat for ruskevold og forskellige former for afstraffelse, som har karakter af fysisk eller psykisk vold. Og så har vi de helt grelle tilfælde. Det er ikke ret længe siden, at en baby døde af sine skader fra grov vold fra forældrene.”
Forskellige former for kompetence opgradering
Børns Vilkår er overbevist om, at hvis man skal hjælpe gruppen af børn, der bliver udsat for vold og omsorgssvigt tidligt i deres liv, kræver det, at kompetencerne hos de personer, som er omkring børnene, bliver opgraderet.
For nogle faggrupper kunne det være gennem et forløb på grunduddannelserne, og for andre kunne det være via undervisningsvideoer.
Hos Børns Vilkår er man nemlig opmærksom på, at medarbejderne i daginstitutionerne ofte er så pressede, at der ikke er tid til at sende folk på kursus.
”Børnene har jo ikke glæde af, at de voksne er væk, så vi prøver at lave nogle hacks til, hvordan man kan lære noget, uden at man nødvendigvis skal væk fra sin arbejdsplads,” forklarer Rasmus Kjeldahl:
”I den indsats, vi kalder Omsorgsgrebet, har vi udarbejdet nogle apps og små, korte undervisningsvideoer med vigtig viden. Det samme kunne man gøre inden for emnet vold.”
Med i introduktionen til nye medarbejdere
Hos FOA håber Kim Henriksen, sektorformand for pædagogisk sektor, at Børns Vilkårs kampagne og anbefalinger vil give anledning til, at flere arbejdsgivere tager tegn på vold og andre omsorgssvigt med i deres introduktion til nye medarbejdere på børneområdet.
Det vil eksempelvis være oplagt at gøre i forbindelse med, at nye medarbejdere bliver orienteret om deres skærpede underretningspligt.
”Vi ved fra mange undersøgelser, at pædagogmedhjælperne er den faggruppe, der tilbringer mest tid sammen med børnene, og det er derfor vigtigt, at tegn på vold og omsorgssvigt er kendt af alle faggrupper,” siger han.
Den skærpede underretningspligt
Er du bekymret for et barns trivsel og udvikling, har du som fagperson skærpet underretningspligt til kommunen.
Det er nok, at du har en mistanke eller bekymring for et barn. Det er kommunen, der har ansvaret for at undersøge forholdene nærmere.
Børns Vilkår har lavet en liste med svar på nogle af de typiske spørgsmål, der kan melde sig i forbindelse med den skærpede underretningspligt.
-
1
Hvordan skal jeg forholde mig til barnet?
- Brug din faglige viden til at observere barnet. Vær så konkret som muligt i dine observationer.
- Fortæller et barn om bekymrende hændelser, så lyt og bekræft barnet i, at det som barnet fortæller, er alvorligt.
- Fortæl barnet, hvad du har tænkt dig at gøre med de oplysninger, barnet har givet. Dette er en vurdering ud fra barnets alder og modenhed.
-
2
Skal jeg dele min bekymring med andre på arbejdet?
- Drøft din bekymring med en kollega og/eller din leder. Det er vigtigt ikke at stå alene med en bekymring.
- Du eller din leder sender underretningen til kommunen. Vær opmærksom på din skærpede underretningspligt, hvis din leder ikke er enig i, at der skal sendes en underretning. Du har et personligt ansvar for at give din bekymring videre til kommunen. Det er ikke din leders beslutning.
- Er der mistanke om strafbare forhold, kan du eller din leder kontakte politiet anonymt og drøfte grundlaget for en anmeldelse.
- Er du i tvivl, om du skal underrette, er du velkommen til at kontakte vores FagTelefon og få vejledning.
-
3
Skal jeg involvere forældrene?
- Hvis der er tale om strafbare forhold som vold og overgreb, må du ikke inddrage forældrene i underretningen.
- Hvis din bekymring handler om noget andet end vold og overgreb, er det en god idé at inddrage forældrene, før du underretter. Anerkend deres oplevelser, men hold fokus på barnets behov og dine observationer.
- Husk tavshedspligten. Du må ikke oplyse navne på børn, der har foretaget grænseoverskridende handlinger, over for de øvrige forældre.
-
4
Hvad sker der, når jeg har underrettet?
- Du skal modtage en kvittering på din underretning inden for seks dage.
- Du har ret til en orientering om, hvorvidt der er iværksat en undersøgelse eller foranstaltning om det barn, du har underrettet om.
- For familierne fører underretninger i mange tilfælde til en rådgivende familiesamtale, støtte i hjemmet, en kontaktperson eller familieterapi. Det er meget sjældent og kun i de allermest alvorlige sager, at barnet bliver fjernet fra hjemmet.
