Barsk besked til sosu-elev fra Ukraine: ”Jeg forstår det ikke. Jeg er så glad for det, jeg laver”

Opdatering den 29. februar: Anastasiia Gutsul har nu fået opholdstilladelse i Danmark efter særloven. Opholdstilladelsen gælder frem til marts 2025, og hun kan derfor afslutte sin uddannelse til januar næste år som planlagt. ”Det er jeg glad for, men jeg er spændt på, hvad der så sker. Mit mål og min drøm er stadig at få permanent ophold i Danmark, så jeg kan bo her og bruge min uddannelse,” siger hun.

I mere end to år har Anastasiia Gutsul glædet sig til, at hun til januar næste år kan kalde sig social- og sundhedsassistent.

Men efter en skilsmisse fra sin danske ægtefælle risikerer hun nu, at hun må opgive den drøm. De danske udlændingemyndigheder har nemlig afslået hendes ønske om permanent opholdstilladelse, og hun har fået besked på, at hun senest 12. marts skal forlade Danmark – og altså droppe sin uddannelse på SOSU Østjylland.

Inden for de seneste uger har Fagbladet FOA bragt identiske beretninger om Stephane Sahue fra Elfenbenskysten, der netop har forladt Danmark, og kenyanske Silvia Wangheci Nguyo, der afventer Udlændingenævnets endelige afgørelse.

Den 31-årige Anastasiia Gutsuls fortælling adskiller sig på et punkt. Hun er fra det krigshærgede Ukraine.

”Jeg er ked af det, og jeg forstår det ikke,” siger Anastasiia Gutsul til Fagbladet FOA.

Jeg synes, det er absurd

Det er godt en uge siden, hun modtog den endelige afgørelse fra Udlændingenævnet i et brev, der er dateret og sendt, efter at regeringen i januar præsenterede to udspil, der skal sikre flere medarbejdere til sundheds- og plejesektoren.

For det første skal der hentes op til 1.000 social- og sundhedshjælpere hertil fra primært Indien og Filippinerne.

For det andet kan udlændinge, der allerede bor i Danmark – som eksempelvis Anastasiia Gutsul – få en midlertidig opholdsordning, hvis deres hidtidige opholdstilladelse bliver inddraget eller nægtet forlænget, mens de er under uddannelse. Det skal dog være en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, som kvalificerer til en jobfunktion på positivlisterne, og så vil de kunne fortsætte deres uddannelse i Danmark i stedet for at skulle rejse hjem. 

Men denne ordning vil ikke give ret til permanent ophold.

Søger asyl som krigsflygtning

I begge tilfælde træder de nye regler først træde i kraft 1. juli, og derfor kan Anastasiia Gutsul ikke drage fordel af dem. 

Til gengæld kan hun benytte den særlov, der blev vedtaget i foråret 2022 – umiddelbart efter Ruslands angreb på Ukraine. Den giver hende mulighed for at få status som  krigsflygtning – eller ’fordrevet’, som det hedder i særloven.

Ifølge den lov har ukrainerne ret til at tage arbejde i samme øjeblik, de får deres opholdstilladelse. Direkte adspurgt af Fagbladet FOA svarer Udlændingestyrelsen, at man –  et tilfælde som det aktuelle – som udgangspunkt også har adgang til uddannelse. 

Derfor går hun nu via særloven og vil – hvis ønsket imødekommes – foreløbig være sikret ophold i Danmark frem til marts 2025. På den måde kan hun nå at gøre sin uddannelse færdig. 

”Det er min eneste udvej,” siger hun og fortsætter:

”Jeg vil helst have permanent opholdstilladelse i Danmark og spekulerer selvfølgelig på, hvad meningen er med at sende mig hjem og invitere de andre til at komme til Danmark. Jeg synes, det er absurd. Jeg kender faget og sproget og vil så gerne bidrage til det danske samfund.”

Kærlighed og ros

Anastasiia Gutsul startede på uddannelsen som social- og sundhedsassistent i januar 2022 efter et bestået grundforløbet. Samtidig blev hun ansat i Skanderborg Kommune og har siden modtaget løn som voksenelev herfra. Og netop nu er hun ved at gøre sig klar til eksamen i farmakologi, efter at have afsluttet sit praktikforløb i psykiatrien.

”Jeg er så glad for det, jeg laver, og for at arbejde med mennesker. Jeg får så meget kærlighed og ros fra de beboere, jeg har mødt,” siger Anastasiia Gutsul, der oprindeligt er uddannet som diætist i Ukraine, og her i Danmark nåede et år af uddannelsen til bioanalytiker, før hun skiftede retning.

Størst tilknytning til Ukraine

I afslaget på permanent ophold tager hverken Udlændingestyrelsen eller Udlændingenævnet, der har truffet den endelige beslutning, højde for, at der i dag er krig i hendes hjemland.

Her ser man udelukkende på, at hun i 2021 blev skilt fra den danske mand, hun giftede sig med i 2017. Og så slår man fast, at hendes tilknytning til Ukraine er væsentlig større end til Danmark, fordi hun er ukrainsk statsborger, taler sproget, har boet der det meste af sit liv og i øvrigt har besøgt landet flere gange, mens hun har opholdt sig i Danmark.

”Jeg forstår det ikke. Ukraine er et helt andet land end det, jeg forlod,” siger Anastasiia Gutsul.

Søgte ly på krisecenter

Hendes danske ægteskab var præget af fysisk og psykisk vold. To gange – i marts 2019 og januar 2021 – kulminerede truslerne med, at hun med politiets hjælp søgte ly på et krisecenter, før hun i april 2021 blev skilt.

Skilsmisse som følge af vold i ægteskabet kan være anledning til, at man som udlænding får lov til at blive i Danmark. Og hendes oplevelser er beskrevet af krisecentret i en erklæring, som både Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet har underkendt.

Myndighederne mener ikke, erklæringen dokumenterer det voldelige forhold. Nævnet noterer noterer dog, at hun kan søge om genoptagelse af sagen, hvis hun kan fremvise en politianmeldelse mod eks-manden. 

”Men jeg anmeldte ham ikke. Jeg var så bange for ham, at jeg bare ville væk,” siger Anastasiia Gutsul.

Veninde håber på redningsplanken

Der er knap tre uger til, at Anastasiia Gutsul ifølge Nævnets afgørelse skal vinke farvel til Danmark. Men hendes veninde fra sosu-skolens grundforløb, social- og sundhedshjælper Helle Poulsen, håber på særloven som en redningsplanke:

”Lige nu føler jeg mig så magtesløs. Vores fag skriger på kvalificerede hænder, og Anastasiia er bare så dygtig. Og så taler hun tilmed flydende dansk og har altid klaret sig selv økonomisk,” siger Helle Poulsen og sukker over udsigten til, at veninden nu skal søge om status som ’fordrevet’:

”Længe leve bureaukratiet,” siger Helle Poulsen. 

Ingen kommentarer fra ministeren

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek vil ikke forholde sig til, om udlændingemyndighederne kunne have vejledt Anastasiia Gutsul bedre. Det må Styrelsen og Nævnet selv vurdere, lyder beskeden fra ministeriet.

Han vil heller ikke forholde sig til den konkrete sag, fordi han ikke kommenterer enkeltsager. Her henviser ministeriet til det skriftlige svar, ministeren kom med for tre uger siden, da han varslede, at uddannelse inden for blandt andet sosu-fag skal give adgang til ophold i Danmark:

”Regeringen er optaget af at sikre flere hænder til ældreplejen og resten af vores sundhedssektor.”

Hvis den lov vedtages og træder i kraft 1. juli, kan den få betydning for Anastasiia Gutsul. Hvis hun vel at mærke får status som fordrevet inden 12. marts.