Aske skiftede ingeniørplanen ud efter feriejob på plejehjem: ”Det har givet rigtig meget til mit eget liv”

Det var egentlig slet ikke planen. Faktisk ret modsat drømte 19-årige Aske Reipurth om at uddanne sig til elektronikingeniør. Men et sommerferieafløserjob på plejehjemmet Tjørnehaven i Galten fik ham på andre tanker.

Nu planlægger han at søge ind på pædagogstudiet. Og han håber, at flere unge på samme måde som ham selv vil få øjnene op for, hvor givende det kan være at arbejde med mennesker. Både for de unge og ældres skyld, forklarer han:

”Jeg har hørt, at der er brug for flere i det her fag, og jeg mener, der er et stort potentiale til flere unge. Som ung kan man gøre en helt anden indsats og bringe et nyt pust ind i faget, og det er en anden dynamik, der opstår,” fortæller Aske, der taler af erfaring:

”Jeg møder i hvert fald borgere, der er glade for en lidt yngre energi. Det kan give et lille spark i dagligdagen. Det har jeg oplevet.”

Mere omtale

Men hvordan får man ung energi ind i omsorgsfagene? Det kræver først og fremmest bevidstheden om, at man faktisk kan gå den vej. Og allerede her hopper kæden af cyklen, mener Aske.

For fagene får ikke samme omtale, når man som ung skal vælge retning – eksempelvis ude på skolerne.

”Jeg synes ikke, at omsorgsfagene får den samme opmærksomhed, i forhold til hvad det kan give, sammenlignet med mange andre fag. Jeg synes, det kunne være vigtigt at få fokus på det, fordi det hurtigt bliver overset.”

Og det er en skam, fastslår Aske. Især når han tænker på, hvor meget han selv får på kontoen – både den menneskelige og den på netbank.

”Det kan lyde lidt plat, men det har givet rigtig meget til mit eget liv. At jeg kan møde ind og tjene penge, hjælpe andre og få en rar følelse i maven.”

”Min tilgang har altid været, at jeg godt kunne tænke mig at gøre lidt ekstra for borgerne. Måske er der nogle, der har været i faget i mange år, som ikke har den samme motivation. Jeg kan godt forstå, hvis det kan være svært at bevare kampgejsten, hvis man har været i faget i mange år. Men hvis jeg kan komme ind med en ny og frisk energi, så føler jeg, at jeg har gjort mit,” fortæller Aske.

Spar ikke på personalet

Hans erfaring siger ham, at hvis man har overskuddet og lysten, kan man komme et spadestik dybere end den professionelle relation og knytte et tættere bånd til borgerne.

”Man kan komme rigtig langt med et åbent sind og stille nogle mere dybdegående spørgsmål end ’hvordan har din dag været’, og ’hvad skal du i morgen?’ Det er jeg kommet rigtig langt med.”

Det kræver naturligvis, at der er bemanding og derved tid at dyrke relationerne. Aske beder derfor til, at der ikke bliver sparet på personale, ”så vi kan tage hånd om de ældre, der har taget hånd om os i så mange år,” som han siger.

”En god arbejdsdag for mig er, at vi har tid til den enkelte borger. Tid til at opfylde deres behov. Og tid til at gøre de praktiske opgaver samtidig med, at vi har tid til at gøre lidt ekstra. I dag har jeg lagt neglelak på Else, fordi der lige var tid til det. Det er en god arbejdsdag for mig.”