Arbejder du med sårbare borgere? Her er fem krisescenarier, du bør være forberedt på
Arbejder du i en kommune eller region, er der nu grundige anbefalinger til, hvordan du og de sårbare borgere, du passer på, bliver bedre forberedt på kriser.
i dag kl. 10.03
Vi har hørt det mange gange den seneste tid:
Verden er blevet mere usikker, og derfor skal vi være bedre forberedt på forskellige kriser.
Men hvad betyder det for dig, der arbejder med at passe på sårbare danskere, hvis for eksempel strømmen går, it-systemet bryder ned, eller vandforsyningen svigter?
Det har kommuner og regioner nu ingen undskyldning for ikke at forholde sig til i deres beredskabsplaner.
Det er en kæmpe opgave, og den skal man simpelthen bare i gang med rundt omkring
Mona Striib, formand for FOA
I hvert fald landede nogle længe ventede anbefalinger fra Styrelsen for Samfundssikkerhed torsdag – anbefalinger, der har været efterspurgt, lige siden alle, der normalt kan klare sig selv, blev opfordret til at ’preppe’ til tre døgn med en alvorlig krisesituation.
”Jeg synes faktisk, at anbefalingerne kommer godt rundt og i den grad får beskrevet, at der simpelthen skal være nogle helt konkrete lokale beredskabsplaner, så der er styr på alt i forhold til sårbare borgere,” siger Mona Striib, der som formand for FOA er en af dem, der ventet på anbefalingerne.
”Det er en kæmpe opgave, og den skal man simpelthen bare i gang med rundt omkring, hvis man ikke allerede er det. Det nytter ikke noget, at plejepersonalet og andre ikke kender til planerne for, hvordan de skal udføre deres arbejde i en krisesituation.”
Meget bedre overblik
En central del i de nye anbefalinger handler om, at kommuner og regioner skal have et komplet overblik over ’sårbare borgere’.
Sårbare borgere kan dække over mange, men her handler det om danskere, der ’modtager kritisk hjælp fra kommunen eller regionen for at kunne klare hverdagen’.
Med andre ord de borgere, som mange af FOAs faggrupper har et medansvar for at passe på.
”Det er i høj grad her, man skal inddrage personalet. De kender borgerne og ved, hvilke udfordringer der er,” siger Mona Striib.
Hvem skal passes ekstra på?
Overblikket over, hvilke sårbare borgere der skal tages hånd om i en krisesituation, handler blandt andet om:
- Hvilken type kritisk hjælp, støtte eller udstyr, har de sårbare borgere behov for.
- At planlægningen så vidt muligt sørger for kontinuitet og forudsigelighed for de borgere, der har størst behov for det. Det gælder også borgere, hvor en krisesituation kan medføre en stor psykisk belastning, hvis rutiner og strukturer ændres, eller personale udskiftes
- At prioritere, hvilke borgere der først og hyppigst har brug for hjælp – og at have en model for, hvordan man prioriterer i en akut situation.
- At overblikket også findes på for eksempel print i tilfælde af nedbrud på strøm og/eller it-systemer. Det gælder også ’planer, procedurer, action cards, kontaktinformationer m.v.’
Benzinbiler i baghånden
Når det handler om personalet, bør kommuner og regioner i deres planer tage højde for, at der er tilstrækkeligt på arbejde ’i tilfælde af forstyrrelser’.
De kan også inddrage andre faggrupper, der kan hjælpe med pleje, kommunikation og logistik – det kunne for eksempel være at distribuere vand og fødevarer eller nødstrømsanlæg.
Omkring hjemmeplejen anbefales det, at der også er mulighed for at benytte benzinbiler i en krisesituation.
Kommunerne bør også på forhånd kommunikere til sårbare borgere og relevante pårørende om, hvordan de skal forholde sig i en krisesituation.
De fem scenarier
Anbefalingerne fra Styrelsen for Samfundssikkerhed til kommuner og regioner handler også om fem forskellige krisescenarier, der kan opstå, hvis fremmede magter eller andre ønsker det danske samfund ondt – eller hvis der for eksempel sker uheld, systemnedbrud eller ekstreme klimahændelser.
De fem scenarier handler om: Elforsyning, drikkevand, spildevand, telekommunikation og kritiske it-systemer.
Strøm
Kommuner og regioner kan tage højde for mange ting i deres beredskabsplaner, når det gælder længere strømafbrydelser og sårbare borgere.
Her er nogle af anbefalingerne fra Styrelsen for Samfundssikkerhed:
- Der skal så vidt muligt etableres nødstrøm på særligt kritiske lokationer, hvor strømmen ikke kan undværes.
- Der skal også være planer for forsyningen af det brændstof, der driver de generatorer, som producerer nødstrøm.
- Nødstrøm kan ikke dække alt. Så strømmen skal også prioriteres – hellere livsvigtigt medicinsk udstyr end en vaskemaskine for eksempel.
- Måske skal der etableres nogle ’tryghedspunkter’ – steder med nødstrøm og andet vigtigt, hvor de mest kritiske sårbare borgere eventuelt kan flyttes til midlertidigt.
- Der skal også være en plan for, hvordan for eksempel elektroniske låse eller sluser kan bruges i tilfælde af strømsvigt.
- Regioner og kommuner skal i samarbejde skabe overblik over, hvilke borgere i eget hjem er afhængige af strøm – for eksempel til hjemmerespiratorer eller ilt. Borgere kan også have brug for strøm til hjemmedialyse, medicin der skal opbevares på køl, vekseltryks- og vendemadrasser.
- Der kan også være planer for at kunne opretholde varmen eller kølingen af lokaler i kommunens eller regionens bygninger for sårbare borgere – det kan både være en plan for at flytte sårbare borgere, der ikke kan tåle at være i varme lokaler, eller sørge for, at der er ekstra tæpper til rådighed, hvis det bliver koldt.
- Der bør også være styr på, hvordan der i tilfælde af afbrydelse af strøm eller drikke/spildevand fortsat kan tilbydes mad til sårbare borgere på plejehjem og botilbud og lignende.
- Mulighederne for at blive ved med at levere mad til sårbare borgere, der er visiteret til madservice, skal der også tænkes over. Vurderes det, at madservice ikke kan fortsætte under for eksempel en strømafbrydelse, skal der være alternative løsninger.
Det er meget usandsynligt, at hele landet bliver ramt af strømafbrydelse samtidig, skriver Styrelsen for Samfundssikkerhed.
Men større eller mindre områder kan blive ramt i kortere eller længere tid, og når strømmen mangler, vil det også påvirke de fire andre scenarier, fordi både drikkevandsforsyningen, spildevandet, telekommunikationen og kritiske it-systemer fungerer med elektricitet.
Men der er også specifikke anbefalinger til kommuner og regioner i forbindelse med de fire scenarier:
De nye anbefalinger fra Styrelsen for Samfundssikkerhed nævner også ’Virksomhedsberedskabet’, som blandt andre Aarhus Kommune allerede samarbejder med.
Det er et frivilligt netværk af private virksomheder, der ønsker at bidrage med ressourcer og viden under krisesituationer i samarbejde med det offentlige beredskab.
