Line Maria Riisberg vil aldrig glemme den tidlige morgen, hun kom ind til en svækket ældre kvinde på Kildemarkscenteret i Næstved.
"Hun var stadig helt varm. Hvis jeg bare havde været der 10 minutter før, kunne jeg have holdt hende i hånden, da hun døde," siger social- og sundhedsassistenten.
Snart bliver risikoen for en lignende hændelse dog væsentlig mindre, takket være et nyt monitoreringssystem.
Systemet, der blev etableret i plejehjemsbeboernes soveværelse for to år siden og baserer sig på avanceret kunstig intelligens (AI, red.), er nemlig på vej med en udvidelse, der registrerer åndedrættet.
Åndedrættet ændrer sig på en særlig måde, når et menneske er ved at sove ind, og det sker ofte om natten, når bemandingen er lav. Men fremover vil personalet modtage en alarm, når en døende beboer er ved at udånde, så han eller hun ikke skal dø alene.
Arbejdet har ændret sig markant til det bedre, fortæller Line Maria Riisberg.
"Faktisk kan jeg nærmest ikke huske, hvordan vi før bar os ad med at give en meningsfuld pleje," siger hun.
De to vigtigste elementer i monitoreringen handler om søvn og fald. Systemet registrerer, hvornår en beboer sover via et enkelt kamera, der sidder midt i soveværelsets loft og til forveksling kunne ligne en avanceret røgalarm.
Kameraet registrerer også, når en beboer rejser sig fra sengen, går rundt, ind i stuen eller på toilettet – og hvis beboeren falder. Selve faldet udløser en alarm, og lige bagefter kan Line Maria Riisberg og hendes kolleger se en anonymiseret animation på deres iPad eller iPhone af, hvordan uheldet skete.
Det kan ikke mindst være nyttigt, når man plejer demente, der ikke kan selv kan fortælle, hvordan de er faldet, og hvor det gør ondt. De kan måske heller ikke give udtryk for, at de har en dårlig hofte, men det kan simulationen af faldet afsløre.
"Nu udfører vi plejen på baggrund af det, vi ved, og ikke det, vi tror. Det har givet en meget bedre struktur i, hvordan jeg arbejder med borgerne," siger Line Maria Riisberg.
Markant kortere tid på gulvet
Tallene taler også et tydeligt sprog om en markant bedre pleje.
Før AI-systemet blev indført om natten i 2022, registrerede man over en periode på seks uger, hvor mange faldulykker der var blandt beboerne om natten. Man anslog i den forbindelse, at de i gennemsnit lå to timer på gulvet, før de blev hjulpet. Det skyldtes blandt andet, at der var relativt få nattevagter til mange beboere.
I dag er monitoreringen aktiveret alle steder på plejecenteret hele døgnet, og det præcise gennemsnit for den tid, en beboer ligger på gulvet efter et fald, er i øjeblikket 11 et halvt minut hen over hele døgnet. Det viser en statistik, Fagbladet FOA har set.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
På skærmen kan man se, hvordan en beboer er faldet i sit soveværelse, og en medarbejder hjælper vedkommende.
Jacob Nielsen
"Før i tiden havde de nogle gange ligget den halve nat, men vi vidste ikke, hvordan de var faldet, og så kunne vi kun prøve at behandle dem på bedst mulig vis," siger Line Maria Riisberg.
Monitoreringen betyder også, at nattevagterne ikke behøver at kigge forbi beboerne så ofte, som de rent faktisk gjorde før – og dermed forstyrre deres søvn.
God søvn er en afgørende faktor for, at demensramte borgere ikke bliver endnu dårligere. Og i dag ved de ansatte på Kildemarkscenteret præcis, hvordan beboerne har sovet – helt uden at have kigget til dem.
"På et tidspunkt havde vi en borger, der var oppe 68 gange på en nat, og på den måde fik vi indblik i, at han ikke havde fået noget søvn overhovedet. Nogle har bare svært ved at sove om natten, og så skal man tage et andet hensyn til dem om dagen," fortæller Line Maria Riisberg.
Registrerer de små ændringer
Den individuelle pleje er også blevet forstærket omkring sygdomsopsporing, takket være monitoreringen, som registrerer selv små ændringer i borgers normale rytme.
"Hvis en beboer pludselig begynder at gå mere på toilettet end normalt, kan vi måske opspore en begyndende urinvejsinfektion," giver Line Maria Riisberg som eksempel.
Når en beboer skifter medicin, vil man også kunne holde øje med, om det påvirker søvnen. Og på et tidspunkt regner man også med at kunne koble data fra en sensorble på systemet.
"Jeg var skeptisk i begyndelsen, men i dag vil jeg anbefale det til alle plejecentre. Det forbedrer mit arbejde markant og er en kæmpestor hjælp. Man skal ikke være skræmt af det," siger Line Maria Riisberg om velfærdsteknologien i loftet over beboernes senge.
Monitoreringssystemet hører under det, der kaldes 'tryghedsskabende velfærdsteknologi' i serviceloven. Alle pårørende til de demente borgere orienteres på forhånd om, at løsningen bruges, og hvordan den virker.
Næstved Kommune har for nylig indført systemet på Symfonien, som er et andet plejecenter for demente. Det optimeres løbende – både med input fra personalet, der anvender det, og takket være den kunstige intelligens, som hele tiden bliver klogere og får mere data at arbejde med.
"Som projektleder er det guld værd, at jeg kan sparre med teamlederne på plejecentrene om, hvornår vi er sårbare og på hvilke tider af døgnet, vi ikke får reageret godt nok på fald. Her øger vi virkelig kvaliteten," siger Sander Louise Lorell, der er velfærdsteknologisk konsulent i Næstved Kommune.
Allerød og Brøndby Kommune benytter en lignende løsning.
I FOA-toppen er man yderst positivt indstillet overfor velfærdsteknologi, der virker på denne måde.
”Ingen ønsker at komme ind og finde et menneske, der har ligget på gulvet i to timer. Derfor er der rigtig mange gode takter i en løsning som denne her. Den giver meget større tryghed for borgerne og for personalet,” siger formanden for FOAs social- og sundhedssektor Tanja Nielsen.