Langsomme udrykninger: Så ofte kommer brandvæsenet for sent afsted i din kommune

Går der ildebrand i ens hus, må borgere i en række af landets kommuner affinde sig med, at brandvæsenet ofte kommer for langsomt af sted fra brandstationen.

I store dele af landet er det kommunale brandvæsen nemlig under så massivt et pres, at det er blevet mere eller mindre almindeligt ikke at overholde det lovmæssige krav om afgangstid på maksimalt fem minutter efter alarm. Det fremgår af Beredskabsstyrelsens seneste årsrapport for 2023.

I 29 kommuner mislykkedes det ved mindst 30 procent af udrykningerne at overholde kravet. For to år siden var det samme tilfældet i 23 kommuner. Værst så det ud i Skive Kommune, hvor 63 procent af udrykningerne kom for sent af sted mod ’kun’ 37 procent i 2021. 

”Jeg tror ikke, at borgerne er klar over, hvor godt - eller dårligt - de er dækket af deres beredskab, fordi der ikke er særlig stor bevågenhed omkring det.” 

”Vi ser det samme på ambulanceområdet. Der er borgere, der får høj service, og så er der borgere, der må vente i lang tid, før hjælpen er fremme,” siger Lene Sandberg, der i knap 40 år har beskæftiget sig med det danske beredskab, blandt andet som operativ indsatsleder og beredskabschef.

Kortet viser tydeligt, hvor ’problemerne er størst’, og at uligheden i serviceniveau er markant, mener Lene Sandberg. ”Man skal ikke være bekymret for de lyseblå kommuner. Det er de røde, som er presset,” siger hun.

Regeringen vil afskaffe kravet

Inden længe kan de mange overtrædelser af kravet om hurtig udrykning imidlertid være løst med en pennestrøg. Regeringen ønsker nemlig at afskaffe kravet til afgangstid og i stedet lade kommunerne fastsætte krav til responstid ud fra ’lokale vurderinger’. 

Et af de centrale argumenter er, at det vil gøre det lettere at ansætte deltidsbrandfolk, som en stor del af det kommunale beredskab bygger på. Det har Lene Sandberg svært ved at se lykkes, og sammenligner regeringens plan med at ”tisse i bukserne”. 

”Det vil måske hjælpe nogen steder, men at afskaffe kravet kommer ikke til at løse problemet, for allerede i dag ansætter man folk, der ikke kan møde ind på fem minutter,” siger hun og bemærker, at rekrutteringsudfordringen har været kendt i årevis: 

”Da jeg for 25 år siden var jeg beredskabschef ved Halsnæs Brand- og Redningsberedskab, var der også problemer med at skaffe deltidsansatte brandfolk. Siden er problemet kun vokset, fordi de jobs i yderområder, som deltidsansatte brandfolk typisk varetog, i høj grad er forsvundet.”

Risikerer besparelser 

I stedet risikerer regeringens plan at forringe serviceniveauet, spår Lene Sandberg, der i dag er lektor ved Københavns Professionshøjskole, hvor hun blandt andet forsker og arbejder med kriseledelse og operativt beredskab.

”Man skal vide, at man gør det her for at hjælpe beredskaberne. Man gør det ikke for at hjælpe borgerne, og det er i virkeligheden den største udfordring,” siger hun og fortsætter:

”Vi har igen og igen set, hvad der sker, når kommuner skal spare, og byråd har mulighed for at justere på serviceniveauet. Samme mulighed får de med beredskabet. Så kan det være, at man i et yderområde stiller krav om, at brandvæsenet bare skal være fremme inden for 30 minutter.”

Lene Sandberg anbefaler i stedet et nationalt mindstekrav til responstid for at sikre en fælles forståelse for serviceniveau på tværs af kommuner. Og så bør det lokale redningsberedskab fremover i mindre grad afhænge af deltidsbrandfolk, mener hun.

”Det er en udfordring, at vi har bygget vores brandvæsen på deltidsansatte, og det er også derfor, at vi har et af Europas billigste beredskaber. Det er på ingen måde en kritik af deltidsbrandfolk, for de er fantastisk dedikerede. Men når vi ikke kan skaffe det nødvendige antal, bliver vi nødt til at kigge på alternativer,” siger Lene Sandberg.

Hun nævner både flere fuldtidsansatte og at bruge værnepligtige hos Beredskabsstyrelsen i en form for turnusordning som mulige løsninger.

”Alternativet er at acceptere, at vores serviceniveau går ned,” siger Lene Sandberg.