Annonce

Kopi af Kopi af Kopi af Asmus_Gamdrup_Jensen

Julia var med til at forhandle ny overenskomst for sosu-assistenter i lægepraksis: ”Nu bliver vi anerkendt”


FOA har tegnet en overenskomst for første gang for social- og sundhedsassistenter i lægepraksis, og social- og sundhedsassistent Julia Hvidtfeldt var med ved forhandlingsbordet. 

Annonce

Julia Hvidtfeldt har arbejdet i lægepraksis i to år og er 'helt vildt' glad for det. "Jeg får lov at bruge mine  kompetencer på en ny måde. Jeg ordner sår, kateter, tager blodprøver og kører EKG’er," siger hun. Privatfoto

Af Ida Østerlund
Journalist

Annonce

De seneste år er der sket en stigning i antallet af social- og sundhedsassistenter, der arbejder i en lægepraksis, så de i dag tæller lige omkring 800. En af dem er Julia Hvidtfeldt, som til dagligt arbejder hos Lægerne Hafniahus i Odense.

Hun har siddet med ved forhandlingsbordet, hvor FOA netop har indgået en ny overenskomstaftale for social- og sundhedsassistenter i lægepraksis sammen med HK Privat og PLA – Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening.

Her var Julias rolle at forklare om, hvad det egentlig er, en social- og sundhedsassistent arbejder med i en lægepraksis. 

Det har været enormt spændende at se hele processen bagved,” siger Julia Hvidtfeldt som især glæder sig over den anerkendelse, det er, at hun og hendes fagfæller nu har fået deres egen overenskomst.

Det vigtigste for mig at få med i aftalen er, at vi nu bliver anerkendt. Før var social- og sundhedsassistenter i praksis indplaceret som ’ikke-uddannede lægesekretærer’. Det var lidt et spark i ansigtet, at vi ikke blev anerkendt for at have taget en lang uddannelse, og at vi faktisk kan sindssygt mange ting,” siger hun.

Men nu hedder vi klinikpersonale. Nu hører vi til,” siger Julia Hvidtfeldt.

En sejr for FOA

Hos FOA glæder det også formand for Social- og Sundhedssektoren Tanja Nielsen, at overenskomsten er kommet på plads. 

”Det her er en kæmpe anerkendelse af social- og sundhedsassistenternes vigtige faglighed og særskilte arbejdsopgaver i de private lægepraksisser. Det har FOA kæmpet rigtig længe for,” siger hun.

Med den nye overenskomst stiller vi social- og sundhedsassistenter i de private lægepraksisser markant stærkere, og vi lægger sporene til fremtidig udvikling og forbedring af deres løn, uddannelse og arbejdsforhold,” siger Tanja Nielsen. 

Den nye overenskomst er en fællesoverenskomst mellem Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (PLA), HK Privat og FOA. Den skal nu sendes til afstemning og godkendelse i de forskellige organisationer, og der ventes at foreligge et resultat den 19. september 2024.

Det indeholder den nye overenskomst

Med den nye overenskomst vil social- og sundhedsassistenter i private lægepraksisser fra 1. oktober blive indplaceret på mellem løntrin 23-30 som faglærte mod tidligere løntrin 19 som ufaglært.

Lønnen stiger første gang med tilbagevirkende kraft fra 1. juni 2024 med 5,51 procent. Næste lønstigning sker den 1. juni 2025 og vil være på 2,91 procent. Samlet set vil lønudviklingen være minimum 8,6 procent over to år.

Aftalen indeholder også blandt andet: 
  • En styrkelse af tillidsrepræsentanternes rolle.
  • Udvidede rettigheder ved barsel.
  • Mulighed for at veksle løn en årlig fridag.
  • FOA får adgang til at føre sager mod arbejdsgiver i arbejdsretten.
  • FOA-grupper fremover får PenSam som pensionsselskab (eksisterende ansatte kan vælge, hvad de ønsker – PKA eller PenSam)
  • Udbetaling af værdien af uddannelsesdage, hvis arbejdsgiver har afvist efteruddannelse.
+

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev