Annonce

Her er varerne, der er steget mest i pris: Her finder du de billigste  


I dag er det langt dyrere at handle end for blot få år siden. Fagbladet FOA har lavet et pristjek. 

Annonce

Det er basale dagligdagsvarer som mel, æg og ris, der er steget mest i pris siden januar 2022. iStock

Af Laurits Eriksen
Journalist

Annonce

Er du også blevet overrasket over beløbet på din bon for nylig?

Så er du langt fra alene.

Ifølge Danmarks Statistik er fødevarepriserne nemlig igen steget i danske supermarkeder.

Prisudviklingen på fødevarer nåede i juli måned det højeste niveau nogensinde. Det skriver Jyllands-Posten.
 
Særligt sammenlignet med tiden inden krigen i Ukraine er priserne steget markant. Olivenolie er den vare, der er steget mest – hele 82 procent.

Fagbladet FOA har udvalgt 10 af de varer, der, ifølge Jyllands-Posten, er steget mest siden januar 2022. Vi har derefter besøgt ni dagligvareforretninger over to dage for at undersøge, hvilke supermarkeder der solgte varerne billigst på det pågældende tidspunkt.
 
Resultatet er altså udelukkende et øjebliksbillede af, hvordan butikkerne havde prissat sine varer den 20. og 21. august.

Vi har omregnet alle priserne, da butikkerne sælger varerne i forskellige mængder. Det kan derfor være, at en flaske olivenolie er billigere i ét supermarked, men at man får mere for pengene ved at købe en større flaske i et andet supermarked.

Du kan se, hvad dagligvarerne kostede, i infografikken her. Brug bjælken foroven til at skifte mellem kategorier af fødevarer.
Vi har bevidst gået efter den billigste udgave af varen, man kunne finde i det pågældende supermarked. Der er altså ikke taget hensyn til for eksempel økologi og kvalitet, men udelukkende efter, hvor man får mest for sine penge.

Som det ses i infografikken, er priserne på flere fødevarer næsten ens i dagligvarebutikkerne. For eksempel koster et kilo ris 12,95 kroner i alle forretninger på nær Lidl, hvor du får et kilo til 11 kroner.

Til gengæld er der stor forskel i prisen på nogle af de varer, der ligger i den dyre ende, som for eksempel olivenolie og chokolade. Her kan der altså være mange penge at spare, hvis man handler efter, hvor der er tilbud. Nogle af supermarkederne har haft tilbud på visse varer og kan derfor skille sig positivt ud i undersøgelsen.

Hvis man lægger priserne sammen, var det billigst at handle i Coop 365discount og dyrest at handle i Føtex.

Herunder kan du se, hvor det var billigst at købe de 10 varer samlet.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev