Helle Bagh Jensen troede, at hendes sag var tæt på at blive afsluttet, da Erstatningsnævnet i marts bad hende sende en opgørelse over nogle medicinudgifter.
Den 57-årige social- og sundhedsassistent fra Skagen havde jo fået at vide, at sagsbehandlingen ville tage et års tid. Og det passede meget godt med, at det var i februar 2023, en alkoholdement plejehjemsbeboer brækkede hendes ene lillefinger med et knytnæveslag.
Men hun tog fejl. Det fandt hun ud af, da hun en måned senere fik endnu en hilsen fra Erstatningsnævnet.
”Vi har flere verserende sager, end vi har ressourcer til at behandle (…) Du kan forvente at høre fra os senest inden for yderligere 21-22 måneder,” læste hun.
Det betyder, at Helle Bagh Jensen først i 2026 – tre år efter overfaldet – får Erstatningsnævnets svar på, om hun får dækket sine medicinudgifter og får godtgørelse for sit sygefravær.
”Det er simpelthen alt for lang tid. Det er som om, der ikke bliver sat pris på mig og det arbejde, jeg udfører. Jeg føler mig ikke værdsat,” siger Helle Bagh Jensen.
Kunne have været en kollega
Da hun blev overfaldet, var hun også tillidsrepræsentant for kollegerne. I dag er hun frikøbt fra jobbet på plejehjemmet og har status som fællestillidsrepræsentant for de social- og sundhedsansatte på 21 enheder i Frederikshavn Kommune.
Det er i høj grad på grund af dem, hun har valgt at fortælle sin egen historie – efter at hun de seneste uger har fulgt med i Fagbladet FOAs artikler om Erstatningsnævnet og læst, at der aktuelt er cirka 130 medlemmer af FOA, der har fået udsat deres afgørelse, efter at de har været udsat for vold eller trusler på deres job.
Det provokerer hende, at Erstatningsnævnet – som beskrevet i Fagbladet FOA – har skruet sagsbehandlingstiden op til to år for alle de voldsofre, der søger om erstatning. Mindst.
”Helt principielt kan det ikke være rigtigt med de sagsbehandlingstider. Jeg sidder med en følelse af, at jeg som social- og sundhedsansat er god nok, når jeg passer mit arbejde og yder mit til at løfte kerneopgaven. Men derudover betyder jeg ikke så meget,” siger Helle Bagh Jensen.
Erstatningsnævnet har blandt andet forklaret sig med, at en række erfarne medarbejdere har skiftet job og er blevet erstattet af nyuddannede jurister, som man skal bruge lang tid på at oplære.
To af de erfarne medarbejdere er – mod en bonus på 5.000 kroner om måneden – blevet udlånt til det nyoprettede minksekretariat for at håndtere erstatningssager fra tidligere minkavlere.
”De har sikkert også krav på erstatning, men for fanden da …,” siger Helle Bagh Jensen og holder en kort pause.
”Minkavlerne har sikkert også brug for at få behandlet deres sager, og det er heller ikke dem, jeg bander over,” siger hun og henviser til brevene fra Erstatningsnævnet.
”Jeg fik præcis to uger til at oplyse nævnet om mine medicinudgifter, og den frist skulle jeg overholde, hvis jeg ønskede at få min ansøgning behandlet. Men fire uger senere kan de bare udskyde afgørelsen i 22 måneder. Jeg forstår det ikke.”
Bruddet på Helle Bagh Jensens højre lillefinger er anerkendt som en arbejdsskade, men da mengraden kun er vurderet til fem procent, får hun ikke erstatning for selve arbejdsskaden. Og det uagtet, at fingeren nu fungerer så dårligt, at hun overvejer at få den amputeret.
Privatfoto
Bærer ikke nag
I det store perspektiv er Helle Bagh Jensens sag en blandt
de små. Det vedgår hun selv. Men den fylder stadig så meget, at det påvirker
hende til at fortælle sin historie.
”Jeg bliver både vred og ked af det. Jeg kan mærke, at det
psykisk betyder meget at få den afsluttet,” siger hun.
Til gengæld har hun lagt overfaldet bag sig og bærer ikke
nag til den plejehjemsbeboer, der overfaldt hende.
Hans psykose havde taget magten over ham, og i sin vrede ville
han kun tale med Helle Bagh Jensen, som han normalt var fortrolig med.
Hun forsøgte efter bedste evne at tale ham til ro, mens
kolleger ringede efter politiet i Frederikshavn og i øvrigt stod klar til at
gribe ind.
”Politiet dukkede kort efter, at han havde slået mig. Da de
tog ham med, kunne han slet ikke huske, han havde slået ud efter mig med en
knytnæve og havde ramt mig, da jeg afværgede slaget,” fortæller Helle Bagh
Jensen.
Læs også: Nu blander Ombudsmanden sig: Erstatningsnævn skal forklare årelange sagsbehandlinger
Overvejer at få fingeren amputeret
Overfaldet kostede hende et kompliceret brud på højre hånds
lillefinger, som stadig plager hende.
Hun har regelmæssige smerter, hun kan
ikke rette lillefingeren ud, og hun har problemer, når hun eksempelvis skal
holde en kop.
Og hvis hun en dag vender tilbage til et job i plejen, vil hun
ikke være i stand til at rulle en støttestrømpe på.
”Jeg overvejer faktisk, om jeg skal få fingeren amputeret.
Jeg tror, det vil gøre mange ting lettere,” siger hun.
Håber på bedre balance
I Erstatningsnævnet er kontorchef Eva Aaen godt klar over, at de nye sagsbehandlingstider langt fra er optimale. Det gav hun udtryk for
i denne artikel i Fagbladet FOA, hvor hun også kiggede frem med følgende formulering:
"Der arbejdes på at sikre en bedre balance mellem sagstilgangen og sagsbehandlingskapaciteten i Erstatningsnævnets sekretariat, så sagsbehandlingstiden kommer på et rimeligt niveau set i forhold til den enkelte sags karakter."