Syg sosu-hjælper blev kastebold i systemet, da kommune begik flere fejl: ”Man har brug for ro for at blive rask”

22. november 2022 meldte en vagtplanlægger ved hjemmeplejen i en østjysk kommune sig syg. Hun mærkede angst, stress og tegn på depression – alt sammen på grund af arbejdsmiljøet.

I dag – godt halvandet år senere – er den nu 38-årige social- og sundhedshjælper endnu ikke rask. Men hun er langsomt og med meget små skridt ved at indstille sig på en fremtid i et helt andet fag. 

”Jeg skal i hvert ikke tilbage til hjemmeplejen. Det er helt sikkert,” siger hun.

Umiddelbart minder hendes forløb om mange tilsvarende – og tilsvarende triste – sager. 

Men hun har også oplevet, at der i højere grad end normalt er gået principper og paragraffer i hendes sag.

Vender det blinde øje til

Det forløb startede for alvor, da kommunen sidste år besluttede, at hun ikke længere var berettiget til sygedagpenge. 

Siden har Ankestyrelsen to gange – på foranledning af vagtplanlæggerens socialrådgiver i FOA – underkendt kommunen. 

Men samtidig har Ankestyrelsen også – uden at begrunde årsagen – afvist FOAs ønske om at undersøge, om kommunen overtræder loven i andre tilsvarende sager. 

”Jeg ved godt, Ankestyrelsens tilsyn ikke er forpligtet til at begrunde et afslag på at rejse en sag. Men det er uheldigt, det ikke sker i en sag som den her. De vender det blinde øje til,” siger Diana Dittmer, der er socialrådgiver i FOA Randers og har bistået social- og sundhedshjælperen gennem hele forløbet.

Tilsynets afvisning faldt 13. maj. Blot to dage senere offentliggjorde Ankestyrelsen, at antallet af tilsynssager på ganske få år er vokset med næsten 50 procent – fra 1.628 sager i 2018 til 2.415 i 2023.

Bad om intern vurdering

Det vender vi tilbage til og ser i første omgang på den konkrete sag fra Østjylland. Her startede tvisten, da kommunen gik i gang med at undersøge social- og sundhedshjælperens muligheder for at komme til at arbejde igen.

I den forbindelse bad man om en udtalelse fra en erhvervspsykolog fra Falck Healthcare. Og det var blandt andet på baggrund af den erklæring, kommunen besluttede, at social- og sundhedshjælperen ikke længere skulle have sygedagpenge, men i stedet skulle overgå til den noget lavere ydelse for personer i ressourceforløb.

Det sammenfald brød socialrådgiver Diana Dittmer sig ikke om. Hun mente, kommunen skulle have støttet sig til en ekstern lægelig vurdering.

I sin klage til Ankestyrelsen henviste hun blandt andet til en tilsvarende sag fra Middelfart. Her vurderede Ankestyrelsens tilsyn, at kommunen havde handlet i strid med lovgivningen ved at have en praksis, hvor ’en internt ansat psykolog foretager undersøgelser af borgerne i forbindelse med kommunens behandling af beskæftigelsessager’. 

Delvist medhold 

I Ankestyrelsen fik FOA medhold i klagen. Eller delvist medhold. 

For selvom Ankestyrelsen hjemviste sagen til en ny afgørelse – et pålæg kommunen først sad overhørig, men så blev tvunget til at følge efter en ny klage – undlod styrelsen at nævne den erhvervspsykolog, kommunen havde benyttet.

Og efterfølgende undlod Ankestyrelsen tilsyn altså også følge op på sagen og undersøge, om kommunen handler i strid med reglerne.

”Vi ved, at kommunen har henvist andre borgere til Falck Healthcare, og dermed kan der ligge andre sager gemt, der minder om den her. Men det finder vi ikke ud af, fordi Ankestyrelsens tilsyn ikke vil undersøge det,” siger Diana Dittmer. 

Et mere proaktivt tilsyn

Og så vender vi tilbage til den stigning på knap 50 procent – helt præcist 48 procent – i antallet af tilsynssager, Ankestyrelsen offentliggjorde for to måneder siden. 

Her blev udviklingen begrundet med, at tilsynsfunktionen siden 2018 er ’blevet styrket og gjort mere proaktiv’. 

Den formulering henviser ifølge et svar til Fagbladet FOA til den lovændring fra 2017, der gav tilsynet mulighed for selv at beslutte, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. 

Formålet er, at tilsynet på den måde kan koncentrere sig om de sager, der – som det formuleres – ’har størst betydning for kommuner og regioners retsanvendelse i et større perspektiv’.

”Hvis vi beslutter, at en henvendelse ikke giver anledning til at rejse en tilsynssag, er der ikke tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand,” understreger Ankestyrelsen over for Fagbladet FOA.

Det noteres også, at der i 2024 foreløbig er faldet afgørelse i 275 tilsynssager indenfor social- og beskæftigelsesområdet. I samme periode er 149 sager blevet afvist – uden begrundelse.

Ærgerligt og uheldigt

I FOA har fagpolitisk ordfører Maria Klingsholm forståelse for, at Ankestyrelsen skal koncentrere sig om vigtige sager. Men hun oplever samtidig stigningen i antallet af tilsynssager som ’foruroligende’:

”Man kan spekulere på, om det kun er toppen af isbjerget, vi ser. Og man kan spekulere på, om stigningen skyldes mandskabsmangel eller dårligere sagsbehandling i kommunerne,” siger Maria Klingsholm og fortsætter:

”Det er i hvert fald uheldigt, når det – som i denne sag – går ud over en sygemeldt vagtplanlægger. Og det er ærgerligt, at vi ikke finder ud af, om der gemmer sig mere eller andre lignende sager bag denne, fordi Ankestyrelsen ikke mener, der er tilstrækkelig anledning til at rejse sagen.”

Undervejs misforstod kommunen også reglerne omkring modregning, og også her var det nødvendigt med en anke, før loven blev fulgt.

Derudover er hun ikke længere på sygedagpenge. De stoppede, da kommunen – denne gang helt efter bogen – indhentede en ny lægevurdering.

”Jeg vil ikke lægge skjul på, at det hele forløbet har været belastende. Jeg har skiftet sagsbehandler fem eller seks gange og er lige nu kommet tilbage til en, jeg allerede har haft en gang. Når man har været så syg, som jeg har været, har man brug for ro for at blive rask. Den ro har jobcentret i hvert fald ikke givet mig,” siger kvinden.

Hun glæder sig nu til at lægge hele forløbet bag sig og blive rask nok til at komme i job igen inden for et nyt område.

”Jeg har været i praktik på blandt andet et lager og i en vuggestue, og jeg kan mærke, jeg har lyst til at arbejde med de små børn.”

Social- og sundhedshjælperen ønsker at være anonym, fordi hun stadig er i uafklaret jobsituation. Fagbladet FOA er bekendt med hendes navn.