Historisk kortlægning: Her er seks indsatser, der baner vejen for flere ansatte i ældreplejen

For mange elever kan det opleves som utrygt og usikkert, når man første gang skal udøve pleje og omsorg for ældre borgere.

Med såkaldte simulationsforløb, som SOSU Nord med succes har gennemført siden 2021, får eleverne mulighed for at øve forskellige plejescenarier i en tryg ramme, hvor oplæringsvejleder og underviser er med på sidelinjen.

På den måde øver eleverne sig i et trygt rum, hvor de kan begå fejl, uden at det har menneskelige eller økonomiske konsekvenser. Formålet er at mindske det såkaldte praksischok, som særligt unge elever under 25 år kan opleve.

Det er ikke kun i det nordjyske, at elever ved hjælp af simulationsrum kan øve sig. Sidste sommer besøgte Fagbladet FOA eksempelvis Prices Have Centeret, hvor eleverne først kan stikke nåle i skumgummi og to minutter senere i en beboer.

”Det hjælper at få det i fingrene, så jeg kender rutinerne. Det føles trygt, fordi Mette sidder og kigger med og opfanger de små fejl, så vi ikke laver dem ude ved beboerne. Herinde er det et legerum, hvor vi lærer og kan nå at øve os flere gange, så vi er helt trygge ude ved beboeren,” lød det dengang fra én af eleverne.

Siden 2020 har SOSU Østjylland udviklet et koncept, hvor skolerne matcher nye elever med ældre elever, som de kan spejle sig i. De ældre elever omtales som galioner, og ordningen har til formål at sikre et socialt og fagligt fællesskab gennem hele uddannelsen.

Som led i konceptet er der skabt en ’hverdagscafé’, hvor eleverne på tværs af oplæringsperioder kan mødes og drøfte både det gode og svære ved uddannelsen.

Eleverne fortæller, at det har en stor betydning, at galionerne er ældre elever, som har stået i de samme situationer som dem selv. Det skaber tryghed og er med til at ’afmystificere’ uddannelsesforløbet.

”Når man hører det fra andre, som lige har været igennem det, så skaber det mere ro, end hvis jeg hørte det fra en voksen,” lyder det for eksempel fra en elev i skolens evaluering.

I flere kommuner har man indført fuldtidsvejledere, der er faste vejledere for deres elever gennem hele ansættelsen hos kommunen. Erfaringen er, at det giver mere ensartethed i uddannelsen, men også bedre nærvær, hvor vejledningen kan tilpasses alt efter elevernes behov.

Én af kommunerne er Middelfart, som Fagbladet FOA tidligere har skrevet om.

”Nu er vi ikke en del af den daglige drift, for vi er ikke tilknyttet noget fast sted. I stedet følger vi eleverne fra deres første dag, til de er færdiguddannede. Det giver en helt anden tryghed for eleven, og vi opbygger en større fortrolighed, så vi også nemmere kan spotte, hvis noget er svært,” lød det dengang fra en af kommunens fuldtidsvejledere.

Fagbladet FOA har også skrevet om fuldtidsvejledere i Fredensborg Kommune, hvor en elev var særdeles glad for ordningen:

“Det har givet meget mere struktur. Hvis vi er blevet nødt til at flytte en ugesamtale, så har jeg vidst det flere dage i forvejen. Jeg kan stole på, at aftalerne bliver overholdt, og det er meget positivt.”

SOSU Nord kunne se, at det særligt var i forbindelse med første oplæringsperiode, at eleverne faldt fra. Derfor har de siden 2021 forsøgt sig med systematiske overgangssamtaler.

Samtalerne, der i udgangspunktet varer 20 til 30 minutter, afholdes i forbindelse med hver overgang fra skole til oplæringsperiode, og erfaringen er, at skolen hurtigere spotter elevernes udfordringer, og derfor bedre kan sætte ind med hjælp tidligere.

Derudover bliver eleverne ’onboardet’ i forbindelse med første oplæringsperiode. Det indebærer en introdag på skolen inden, en opgave undervejs samt en opfølgning på oplæringsperioden, når den er ved at være ved vejs ende.

For at styrke vejledningen har Københavns Kommune indført vejledning i grupper som supplement til den individuelle vejledning.

Det har vist sig at have positive effekter, viser en evaluering af indsatsen: eleverne bliver bedre rustet til en hverdag, hvor samarbejde med kolleger er essentielt, idet de lærer at lytte til og lære af hinanden og i højere grad reflektere over egen praksis.

Social- og sundhedselever i 10 fynske kommuner har siden 2022 haft mulighed for at tale med en mentor om både studiemæssige og personlige udfordringer, så eleven kommer bedst muligt igennem sin uddannelse.

Kommunerne fortæller, at de i stigende grad henviser elever til mentorerne, fordi de oplever, at elever med personlige udfordringer får værktøjer, som fastholder dem i uddannelsen.

Projektets tre mentorer har tilsammen haft 2.517 samtaler fordelt på 474 elever. Det svarer til omtrent hver tredje social- og sundhedselev på Fyn.

Og eleverne selv vurderer, at samtalerne hjælper dem. I en spørgeskemaundersøgelse svarer 2 ud af 3 elever, at samtalerne har haft betydning for, at de er fortsat på uddannelsen.