Fik du også skattesmæk? Her er fem ting, du skal være opmærksom på til næste gang

Det er ikke alle, der har en opsparing, så der er råd til uforudsete udgifter. Derfor kan det betale sig at have styr på sin forskudsopgørelse. Colourbox

I dag får du måske penge tilbage i skat, hvis du er heldig. Men hvis du har fået et skattesmæk, fordi du har betalt for lidt i skat sidste år, kan du måske bruge disse fem råd.

12. april

Det er dejligt at få penge tilbage i skat. Men rigtig ærgerligt at få et skattesmæk. I følge TV2.dk skal omkring 700.000 danskere nemlig betale i alt 6,7 milliarder kroner tilbage i restskat.

For mange af de mennesker kan den uforudsete udgift måske ramme så hårdt, så enderne får svært ved at mødes, sommerferien er i fare eller børnefødselsdagene mere sparsomme.

Men der er faktisk noget, du kan gøre for at undgå en kedelig efterregning, fordi du har betalt for lidt i skat året før.

Her er fem situationer, hvor du skal være opmærksom, og læs flere gode råd på skat.dk.

 

  1. 1

    Tjek dit kørselsfradrag

    Hvis du har hjemmearbejde eller har fået ny afstand til dit job, skal du være obs. For måske kan det få betydning for dit kørselsfradrag, som du bliver berettiget til, hvis du har mere end 12 kilometer til arbejdet, det vil sige 24 kilometer til og fra jobbet. Det gælder alle typer lønnet arbejde, også studiejob, lønnet praktik og løntilskud.

    Du får fradrag for de dage, du kører til og fra arbejde, derfor må man ikke medregne hjemmearbejdsdage eller dage, hvor du har været på ferie eller syg.

  2. 2

    Du har fået nyt job eller går op i løn

    Hvis din løn ændrer sig væsentligt, bør du rette i din forskudsopgørelse.

    Det gør sig især gældende, hvis der er tale om store ændringer, f.eks. når din løn inklusive AM-bidrag kommer over eller under 640.109 kroner. Du betaler topskat og stiger i løn. Eller du går op eller ned i tid, f.eks. fra fuldtid til deltid og omvendt.

    Hvis du går på barselsorlov, bør du også tjekke din indkomst i forskudsopgørelsen, så du løbende betaler den rigtige skat. Det du modtager sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge gælder det samme.
  3. 3

    Hvis du bliver skilt

    Når man bliver gift, bliver man automatisk sambeskattet. Det betyder f.eks. at det personfradrag, hvis ikke det bliver brugt, bliver overført til ægtefællen. Ved skilsmisse stopper sambeskatningen fra det år, I går fra hinanden.

  4. 4

    Hvis renterne på dine lån falder

    Du får automatisk fradrag for renter for banklån, renter og bidrag for realkreditlån, renter for forbrugslån. Det betyder, at fradragene automatisk bliver overført til din årsopgørelse. Men hvis du vil have fradragene løbende igennem året, skal du skrive dine renteudgifter på forskudsopgørelsen. Hvis renterne på dine lån eller realkreditlån har ændret sig, kan du opdatere løbende.

    Kilde: www.skat.dk