Dansktop på repeat og lugte fra bleer er hverdagskost: Nu gør otte plejehjem op med lyd- og duftmiljøet

Rungende rulleborde med klirrende service og stoleben, der hviner hen over gulvet. Nyhedsudsendelser om krige og dansktopmusik, der kører på repeat. Og skarpe lugte fra bleer og linned gennemvædet af urin.

Dårlige lyd- og duftmiljøer på plejehjem går ud over medarbejdere og beboere, men ret simple tiltag kan hjælpe. Det viser et forsøg i Aarhus Kommune.

Plejehjemmet Vidtskuevej i Viby J har været med i forsøget og har fået sat spot på, at medarbejdernes adfærd og rutiner er afgørende. Det fortæller social- og sundhedshjælper og vagtplanlægger Helle Torp Lundfelt.

”Radio og tv skal ikke bare køre med musik og nyheder, for mange demente tåler ikke mere end to-tre musiknumre. Så bliver de trætte og urolige. Det samme gælder opvaskemaskinen. Den skal ikke køre i spisesituationen, selvom det er nemt. Derfor taler vi ofte på vores faglige møder om, at vi skal have et formål, når vi for eksempel sætter musik på,” siger hun.

Stolesokker hjælper

Forskere fra Aarhus Universitet undersøgte lyd- og duftmiljøer på en række plejehjem i Aarhus Kommune, og derefter igangsatte kommunen et forsøg. Det mundede ud i en række anbefalinger til at forbedre lyd- og duftmiljøerne.

Nogle af rådene er lette at gå til. For eksempel har plejehjemmene fået sokker på stolene i dagligstuerne. Det er runde gummidutter med slidstærkt filt.

”Det larmede meget, når vi trak 12 stole ud fra spisebordet, men nu glider de stille. Borgerne har også nemt ved at flytte dem,” siger Helle Torp Lundfelt.

En anden kilde til larm var rulleborde med hjul af metal eller hårdt gummi.

”Når vi kørte ned ad gangen med service på bordene, vækkede vi hele afdelingen,” siger Helle Torp Lundfelt og viser, at et nyt rullebord med bløde hjul triller lydløst.

Beboernes lydbarometer

Viceforstander Helle Anderson supplerer med, at medarbejderne nu først samler service ind, efter at beboerne har forladt spisebordet.

”Det er små ting, men vi tænker over det. Borgerne kan ikke flytte sig fra støjen. Vi er deres lydbarometer,” siger Helle Anderson.

Også alarmerne fra medarbejdernes tablets generede beboerne.

”De sagde, at nogen trak en kat i halen, når vi fik et kald. Og det blev ved, indtil det blev besvaret. Nu er de indstillet til at brumme efter kort tid,” siger Helle Torp Lundfelt.

Forsøget på plejehjemmene viser også, at det er muligt at forbedre duftmiljøet. Især generer lugt af urin og afføring, beskidt vasketøj og røg.

Snavset linned er en udfordring

På Vidtskuevej afprøvede personalet luftrensere i vaskerummene, og fire borgere fik vaskemaskiner i lejlighederne. Alle løsninger blev koordineret af kommunens sundheds- og omsorgsforvaltning, så de kunne bruges på alle plejehjem.

”Luftrenserne havde effekt, men de var for dyre. Vaskemaskinerne hjalp, for når en beboer har et uheld, skal sengetøjet til vask med det samme og ikke puljes sammen i et vaskerum. Men duftmiljøet er alligevel sværere at gøre noget ved end lydene,” siger Helle Anderson.

Det skyldes blandt andet, at ventilation på plejehjem ofte kræver dyre ombygninger, forklarer projektleder Mads Duevang Dahl, der valgte løsningerne i samarbejde med forskerne og plejehjemmene. Netop snavset linned er et problem.

”Det bedste er at have snavset linned uden for plejehjemmet, men mange steder har man det indenfor i små vaskerum, og de bliver varme. Nogle gange er det som at gå ind i en væg af lugt, når man træder ind,” siger Mads Duevang Dahl.