Signe har spurgt 30 dagplejere, hvad deres største udfordring er: Her er svaret
Lektor Signe Engh Lundgreen har fulgt 30 dagplejere og set, hvad der skete, når børn og dagplejere kun har en stak toiletruller til rådighed.
25. februar 2024
Det kan lyde mærkeligt at rydde legerummet for biler, bondegårdsdyr og andet legetøj og i stedet give dagplejebørn mellem seks måneder og tre år seks toiletruller at lege med.
Ikke desto mindre var det, hvad fem dagplejegrupper i Aalborg blandt andet undersøgte i ’Leg for Dig’-projektet under Playful Learning, hvor 12 ’Leg For Dig’-ambassadører fra de seks professionshøjskoler har samarbejdet med dagtilbud og SFO’er over hele landet.
”Og det var helt fantastisk, hvad der skete,” siger Signe Engh Lundgreen, ambassadør og lektor på UCN.
c
Hun fulgte dagplejerne og deres børn igennem halvandet år og er nu i gang med at udvikle et efter- og videreuddannelsesforløb til professionshøjskolerne på baggrund af erfaringerne.
De yngste inspirerede de ældste
”I den sanselige undersøgende leg med toiletpapiret opstod der nye interaktioner mellem børnene. De fik øjnene op for hinanden på nye måder og dannede nye venskaber,” siger Signe Engh Lundgreen.
Hun så også, at ældre børn, der havde lidt svært ved at finde på, hvad de skulle, hvis ikke dagplejerne gik foran, blev inspireret af, hvad de yngre børn fandt på. Måske fordi de var mere taktile og intuitive i deres udforskning af, hvad man kunne bruge toiletpapiret til.
n
”Det ses ofte, at de yngste får idéer af de større, men her inspirerede de yngste børns undersøgende leg de ældre og omvendt.”
Stort aldersspænd
Signe Engh Lundgreen begyndte med at spørge dagplejerne, hvad deres største udfordring var. Og svaret var, at det kunne være svært at understøtte hele børnegruppens leg på samme tid – netop på grund af aldersspændet.
”Her lykkedes det faktisk at ændre på det, fordi alle børnene kunne være med og bidrage til den fælles leg, der opstod på deres præmisser. Og dagplejerne oplevede, at når toiletpapiret var pakket væk i poser, så søgte børnene hinanden igen bagefter i nye lege, de selv fandt på.”
l
Legene med det simple materiale gav også andre aha-oplevelser.
”Dagplejerne havde ikke før set, at børnene kunne være koncentrerede i helt op til en time, uden at der opstod konflikter eller stilstand. De var bare i proces. Og vi taler altså om helt små børn her,” siger Signe Engh Lundgreen.
Hun mener derfor, at der er masser af læring til videreuddannelse af dagplejen. Især fordi dagplejerne oplevede det store potentiale i at lade børnene gå foran i legen. At de ikke hele tiden behøvede at være på banen. Og at de derfor kunne være mere nysgerrige og opmærksomme på børnenes legeinitiativer.
Eksperimenterer med flere materialer
Ler og selvhærdende ler. Det har nogle taktile kvaliteter for de mindste børn, mens de større børn kan formgive med det.
Toiletpapir. Børnene løber rundt i det, gemmer sig i det, svømmer og tumler i det og former snebolde og is. Og det bliver nulret mellem fingrene.
Bobleplast. Det kan være sjovt og meget tilfredsstillende at sprænge mellem fingrene, men det har vist sig at være for stressende at håndtere, fordi dagplejerne hele tiden skal holde øje med, at børnene ikke tager det over hovedet.
”De greb det, børnene kom med. For eksempel var der en pige i legestuen, der sagde ’is’, og så tænkte dagplejeren, ’god idé, vi gør noget ud fra det’. Kan vi for eksempel lave is ud af toiletpapiret. Det samlede fællesskabet.”
Og på den måde fandt dagplejerne ud af, at kampen om den røde bil, som hun kalder det, ikke er en naturlov, når det gælder de mindste børn i dagtilbud.
”Det forsvandt fuldstændig. For de havde jo alle det samme ’legetøj’.”
