Portør venter på fyringsrunden i Region Nordjylland: Det er frygteligt ikke at kunne levere

Allerede nu oplever portør Jan Trangeled på Aalborg Universitetshospital en stigende ventetid for patienterne.

”Ja, faktisk på alt der ikke er livstruende,” siger Jan Trangeled, der også er fællestillidsrepræsentant.

Han frygter, hvordan det bliver efter den store sparerunde, hvor Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Nordjylland tilsammen skal finde besparelser for 304 millioner.

”Vores ventetider er allerede nu fuldstændig eksploderet. Hvordan det bliver bagefter, tør jeg kun gisne om,” siger Jan Trangeled om de i alt 230 stillinger, der skal nedlægges på de to hospitaler.

24 stillinger ud af 150

Region Nordjylland oplyser i en pressemeddelelse mandag, at 186 af de 230 stillinger er vakante, da hospitalerne har haft ansættelsesstop. 44 medarbejdere vil enten blive omplaceret eller opsagt. Man er stadig i gang med at forhandle, præcis hvordan stillingsnedlæggelserne fordeler sig på afdelinger og faggrupper. Noget, vi formentlig bliver klogere på i næste uge.

Men de ubesatte stillinger presser allerede nu personalet, fortæller Jan Trangeled.

Alene i hans afdeling på Aalborg Universitetshospital, der består af 150 medarbejdere, har ansættelsesstoppet betydet 24 vakante stillinger, hvilket har øget sygefraværet hos de øvrige.

Bundskift i stedet for toiletbesøg

”Vi mangler dem hver eneste dag,” siger Jan Trangeled.

”For eksempel er en af vores kerneopgaver forflytning, når patienter eksempelvis skal på toilettet. Men på det seneste har vi ikke kunnet nå det i tide. Det betyder, at vi i stedet for at hjælpe patienter på toilettet må lave det, vi kalder bundskift,” siger Jan Trangeled og uddyber, hvad det betyder.

Nemlig, at alt – lagner, undertøj, det hele skal skiftes.

”Det er enormt nedværdigende for alle, når vi ikke når det,” siger han.

Det sker oftere og oftere nu, lyder hans vurdering. Og somme tider går plejepersonalet selv i gang med at skifte alt sengetøjet, fordi ventetiden er så lang.

”Det skriger til himlen, når ressourcerne bliver brugt på den måde. Og det er en forfærdelig følelse for os, selv om vi ved, det ikke er vores skyld, at det i virkeligheden er besparelserne, men vi tager det på os alligevel. For i bund og grund er det min ventetid, der har gjort, at patienten ikke har nået at komme på toilettet,” siger han. 

Frygter forråelse

Selv frygter han, at den forråelse, der er blevet afsløret i tv-dokumentarer i ældreplejen og på bosteder, vil komme snigende på hospitalerne også. For det er ikke kun Nordjylland, der står foran voldsomme besparelser.

”På et tidspunkt kan jeg frygte, at følelserne forsvinder. For det, der er så afgørende for os er, at vi hver dag går på arbejde for mennesker i deres livs kriser. Hvis vi ikke formår at hjælpe dem i det … ja, det er ganske forfærdeligt. Det er forfærdeligt ikke at kunne yde den service.”

Færre prøver og færre kontrolscanninger

I Region Nordjyllands pressemeddelelse bliver der beskrevet, hvad besparelserne konkret kan komme til at betyde. For eksempel, at ambulante patienter ikke længere kan tilbydes et helt måltid, at der kommer et lavere niveau for rengøring, der ikke har betydning for patientbehandling, og at man ser på undersøgelser, der ikke er nødvendige, kan fjernes.

260 af de 304 millioner skal spares på Aalborg Universitetshospital, mens 44 millioner skal findes på Regionshospitalet Nordjylland i Hjørring. Begge hospitaler forventer at kunne spare 40 millioner samlet på det, de kalder kloge valg.

”Kloge valg dækker over, at vi skal tage færre prøver, lave færre kontrolscanninger og man har tidligere fulgt nogle regimer – både for kræftforløb men også andre forløb,” siger hospitalsdirektør på Aalborg Universitetshospital Per Christiansen til Nordjyske, der også siger:

”Jeg tror, at nordjyderne kommer til at mærke længere ventetider i akutmodtagelsen, i almen praksis og længere ventetider ved ortopædkirurgi (hofte-/knæoperationer, red.). Idet hele taget færre kontroller og scanninger,” siger Per Christiansen og uddyber, at der bliver skåret ned på de områder, der ikke er livstruende.

Desuden vil man se på, om flere patienter kan indlægges derhjemme.

”Vi kommer til at kigge på patientflowet. Især på det medicinske område kan det give mening, at flere patienter lader sig indlægge derhjemme,” siger Henrik Larsen til Nordjyske.