Så landede regeringens lønløfte: Her er aftalen, der giver milliarder til offentligt ansatte

Højere løn til udvalgte faggrupper. Bedre betaling for at arbejde på skæve tidspunkter. Og mulighed for lokalt at honorere ansatte, der er ansat på fuldtid.

Sådan lyder tre af de resultater, der kom ud af trepartsforhandlingerne om et lønløft til udvalgte grupper af offentligt ansatte, der landede klokken fem mandag morgen.

I mere end to måneder har forhandlere fra regeringen, fagforeningerne og de kommunale og regionale arbejdsgivere diskuteret fordelingen af de tre milliarder kroner, regeringen ved sin tiltrædelse for et år siden reserverede som en ekstraordinær gulerod til de fag, hvor det er absolut sværest at rekruttere nye medarbejdere.

En større bredde i aftalen

Det var på forhånd ventet, at grupper som især social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger og sygeplejersker skulle nyde godt af lønløftet. Og de er også blevet tilgodeset og kan nu se frem til, at deres grundløn hæves, ligesom erfaring også honoreres gennem et løft af anciennitets-lønnen.

Derudover vil medarbejdere, der arbejder på skæve tidspunkter, få hævet deres genebetaling. Samlet er der afsat 1,9 milliarder kroner til den post, og efter pres fra ikke mindst FOA får flere grupper adgang til de penge.

Inden for døgnområdet vil omsorgs- og pædagogmedhjælperne samt pædagogiske assistenter nyde godt af puljen, ligesom andre natte- og weekendravne som eksempelvis ufaglærte på sosu-overenskomsten, portører i regionerne, erhvervsuddannede serviceassistenter og husassistenter også honoreres for at arbejde, mens de fleste andre sover eller holder fri.

Og det er ikke mindst FOAs formand Mona Striib tilfreds med.

”Vi har fået en større bredde i aftalen, end der var lagt op til. Det betyder, at alle grupper, som er i samme arbejdstidsregler – og det er rigtigt mange – på sygehuse, i kommuner og på sociale institutioner, bliver omfattet af tillæg for vagter,” sagde Mona Striib, da hun ’glad, lettet og stolt’ gjorde status over aftalen.

Indføres hurtigere end forventet

Det var regeringens plan, at det samlede lønløfte skulle fordeles i etaper og være endeligt på plads i 2030. Det sker nu dobbelt så hurtigt og vil være en realitet i løbet 2026.

Opregnet betyder det, værdien af de oprindelige 3 milliarder kroner reelt lander på 6,8 milliarder. Det særlige ved alle de penge er, at der er tale om såkaldte ’blivende midler’.

”Alene den kendsgerning gør, at det har været hele sliddet værd,” siger Mona Striib med henvisning til, at beløbet derfor ikke indgår i det regnestykke, der regulerer de offentligt ansattes lønninger over for de privatansatte.

Det er endnu ikke muligt at sige, hvordan aftalen påvirker den enkeltes lønseddel. Det afhænger af de kommende overenskomstforhandlinger.

Samlet kan der blive tale om en gennemsnitlig værdi på mellem 2.200 og 3.000 kroner om måneden – inklusive pension og feriegodtgørelse. Eller op til 36.000 kroner om året fra 2026.

Det hele afhænger af den faggruppe, man tilhører – og om man er omfattet af alle de elementer, der indgår i lønløftet og både oplever forhøjet grundløn, forhøjet anciennitetstillæg og forhøjede genebetalinger.

Forligsmanden skal på arbejde

Selv om regeringen, fagforeningerne og arbejdsgiverne er enige om indholdet af deres aftale, er resultatet faktisk ikke faldet endeligt på plads.

Trepartsaftalen kommer nemlig til at indgå som et element i de forhandlinger om nye overenskomster og er derfor først gældende, når de er vedtaget i løbet af foråret. Her har kredsen bag trepartsaftalen allerede indgået en aftale om, at det skal ske via Forligsmandsloven og de særlige afstemningsregler, der gælder her. Det betyder blandt andet, at stemmetallene kædes sammen på tværs af fagforeninger.

”Det betyder, at alle organisationer opnår reelle forhandlinger, før vi sammenkæder vores forhandlingsresultat på tværs af alle organisationer,” siger Mona Striib og vedgår, at den del kan medføre kritik, fordi sammenkædningen kan kollidere med medlemsdemokratiet:

”I FOA er vi sammenkædet i forvejen, men derudover er det nødvendigt, fordi vi nu er så tæt på OK24, og der er så mange ting i treparten, der skal forhandles på plads der.”

Flere skal på fuld tid

Umiddelbart før trepartsforhandlingerne gik i gang sidst i september, sagde den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen blandt andet, at lønløftet skulle bruges til at honorere medarbejdere, der går på fuld tid.

Det ønske er delvist indfriet. Ganske vist er det stadig en ambition at få flere fuldtidsansatte, og ifølge aftalen kan kommuner og regioner vælge at bruge fuldtid som et argument for lokale lønforhøjelser.

Her er det ifølge Mona Striib værd at fremhæve, at den pulje også omfatter alle faggrupper.

”I betragtning af, at det kun var tre af vores medlemsgrupper, der var nævnt i oplægget, er det meget tilfredsstillende,” siger hun.

Nye aftaler om seniordage

En af de sidste knaster, der faldt på plads i trepartsforhandlingerne, var en ny praksis for adgang til seniordage.

I dag er det en ret, der typisk er træder i kraft, når man fylder 58 år. I fremtiden skal den grænse rykkes, så man først kan holde seniordage 10 år før, man kan gå på pension. Det gælder dog kun for de faggrupper, der kan se frem til højere grundløn og anciennitetstillæg via trepartsaftalen. Alle øvrige grupper fortsætter som hidtil.

De regler skal ændres i overenskomsterne og kommer til at træde i kraft fra 2026.

Lavestlønnede skal have mere

I næste uge udveksler lønmodtagere og arbejdsgivere de endelige krav til de kommende overenskomstforhandlinger, hvor Mona Striib både optræder som formand for Forhandlingsfællesskabet og chefforhandler for alle kommunale og regionale lønmodtagere og som formand for FOA.

Og selv om forløbet bliver anderledes end normalt, er hun ikke i tvivl om den opgave, der venter hende: alle de medarbejdere, der ikke bliver tilgodeset af regeringens lønløfte, skal kunne se sig selv i de nye overenskomster. Det gælder ikke mindst de lavestlønnede. Her er løftestangen de fine aftaler med en ramme på mere end 10 procent, det private arbejdsmarked opnåede i foråret.

”De mål er der ikke ændret på,” fastslår Mona Striib og tilføjer, at hun ikke ønsker en gentagelse af de seneste måneders forhandlinger:

”Det bliver både første, sidste og eneste gang, vi deltager i en trepartsforhandling, der læner sig så voldsomt ind over vores overenskomstaftaler, som det er tilfældet her. Men lige nu skal vi nyde, at vi har løftet lønsummen i den offentlige sektor varigt.”