10 hurtige: Det betyder trepartsaftalen for dig
Hvad betyder trepartsaftalen for FOAs faggrupper? Få overblikket her.
04. december 2023
Mandag den 4. december 2023 lykkedes det efter månedlange forhandlinger:
Trepartsaftalen kunne præsenteres, efter at Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH, red.) – som FOA er en del af – regeringen, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Akademikerne var blevet enige.
Her kan du få svar på nogle af de vigtigste spørgsmål, du måtte have.
Du kan få svar på mange flere spørgsmål her.
-
1
Hvem skal have mere i løn?
Der er ikke nogen, der får mere i løn alene på grund af trepartsaftalen. Trepartsaftalen sender nogle ekstra penge til forhandlingsbordet ved OK24. Med en dosmerseddel til overenskomstparterne om, hvem de dermed får mulighed for at give et ekstra lønløft ved OK24.
På den måde får FOA sammen med Dansk Sygeplejeråd, BUPL og en række andre fagforbund mulighed for at forhandle nogle ekstra lønstigninger hjem til blandt andet sosu’er, sygeplejersker og pædagoger, m.fl. Derfor kan det heller ikke siges 100 procent præcist, hvem der får hvor meget. -
2
Hvem har besluttet, hvilke faggrupper der skal have en stigning?
Regeringen spillede ud med, at det var landets pædagoger, sygeplejersker, sosu-medarbejdere og ansatte i Kriminalforsorgen og ikke så mange andre, der skulle have mulighed for et ekstra lønløft ved OK24.
Regeringens begrundelse var, at det er disse faggrupper, som de offentlige arbejdsgivere mangler mest og derfor har størst brug for at kunne tiltrække og fastholde blandt andet gennem et ekstra lønløft.
Undervejs i forhandlingerne er det så lykkedes at blive enige om at tage lidt flere faggrupper med, herunder jordemødre og en række andre FOA-faggrupper. Også dagplejepædagoger, pædagoger i dagplejen, omsorgs- og pædagogmedhjælpere på døgnområder, ufaglærte på sosu-overenskomsten, portører i regionerne og serviceassistenter kan på forskellig vis få del i lønløftet. -
3
Hvornår stiger min løn?
Der kommer først lønstigninger, når FOA, KL og Danske Regioner har aftalt de nye overenskomster, OK24. Et godt gæt er, at nogle af lønstigningerne kommer 1. april 2024, mens andre først kommer senere.
Det gælder også de ekstraordinære lønstigninger, hvor regeringen med trepartsaftalen har afsat en ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår allerede i 2024. Denne ramme bliver så ifølge trepartsaftalen sat gradvist i vejret frem mod 2026. -
4
Skal alle nu på fuldtid?
Nej, trepartsaftalen handler ikke om at tvinge nogen på fuldtid. Eller om at fjerne mulighederne for at aftale deltid. Trepartsaftalen handler om at gøre fuldtid mere attraktivt og om at give bedre muligheder til dem, der gerne vil op i tid eller på fuldtid. De ekstra lønløft ved OK24 vil gøre fortjenesten ved at gå op på fuldtid større. Omvendt vil det ’koste’ mere at gå ned i tid og dermed blive mindre økonomisk attraktivt.
Hertil kommer, at der ved OK24 skal aftales mulighed for at give et fuldtidstillæg til ansatte, der arbejder fuldtid, men kun hvis det vurderes relevant.
Endelig lægger trepartsaftalen op til, at vagtarbejdet bliver mere økonomisk attraktivt, så det lettere kan deles ud på flere eller give lyst til at tage flere vagter. -
5
Regeringen og arbejdsgiverne har været ude efter seniordage. Er der sket noget med dem?
Ja.
Her har fagbevægelsen måttet gå med til visse ændringer. De ekstra lønløft har ikke været nogen helt gratis omgang. Arbejdsgiverne har længe ønsket at lade senioraftalerne indeksere, så aldersgrænsen følger med den generelle pensionsalder op, og sådan bliver det med den nye aftale.
De FOA-grupper, der alene får ekstra penge for at gå i vagt, bliver ikke berørt. -
6
Bliver der større tillæg for at arbejde aften/nat, i weekender og på helligdage? Hvor meget stiger tillæggene?
Ja.
Trepartsaftalen sætter ekstra penge af, der skal bruges til bedre aflønning af arbejde på ubekvemme tidspunkter.
Men trepartsaftalen tager ikke stilling til, hvor meget man skal kunne tjene ved at arbejde aften/nat, i weekender og på helligdage. Det skal aftales ved OK24, og hvad der kommer ud af disse forhandlinger, må vi vente til selve overenskomstforhandlingerne for at få at vide. -
7
Skal vi nu til at have mere lokalløn?
Overenskomstparterne er enige om at øge brugen af lokal løndannelse og give mulighed for at styrke ledelses- og rekrutteringsmulighederne lokalt.
I forlængelse heraf forpligter overenskomstparterne sig i kommunerne og regionerne fra den næste overenskomstforhandling at øge brugen af bæredygtig og fleksibel løndannelse, herunder lokalløn, rekrutteringspuljer og organisationspuljer. -
8
Hvad med lavindkomstgrupperne? Får de hjælp fra trepartsaftalen?
Nej.
Parterne i trepartsaftalen har kun haft fokus på en række personalegrupper, hvor der er store rekrutteringsproblemer.
Lavindkomstgruppernes særlige behov løses ved selve overenskomstforhandlingerne. Det gælder blandt andet nogle af de lavest lønnede ikke-uddannede grupper på FOAs område. -
9
Hvad så med alle dem, der ikke er nævnt i treparts-aftalen? Har de ikke også fortjent at få højere løn?
Trepartsaftalen tager slet ikke stilling til, hvem der har fortjent mere i løn.
Det gør overenskomstparterne, når de forhandler nye overenskomster i begyndelsen af 2024. FOA har for eksempel udtaget krav om lønstigninger for alle FOAs personalegrupper til OK24.
Trepartsaftalen giver FOA nogle ekstra penge at forhandle om til SOSU-personale, pædagoger mv. De FOA-grupper, der ikke er nævnt i trepartsaftalen, kan ikke få ekstra store lønstigninger med midler fra den ekstraordinære lønramme. Men FOA både kan og vil ved OK24 forsøge at fange op på ting, der ikke kom igennem ved treparten.
FOA har til hensigt at bruge den fælles forhandlingskraft til at forhandle bedre løn og arbejdsvilkår hjem for alle, uanset om de er nævnt i trepartsaftalen om løn og rekruttering eller ej. -
10
Hvad siger FOA til trepartsaftalen?
FOAs formand, Mona Striib, har på FH’s vegne været med til at forhandle aftalen, og hun har som FH-forhandler sagt ja til trepartsaftalen, fordi det efter lange og hårde sværdslag lykkedes at lande en trepartsaftale om et ekstra lønløft til den offentlige sektor på 6,8 milliarder kroner.
Det sker ikke hver dag. Det er en kæmpesejr, at der ved OK24 kan forhandles om ekstra, væsentlige lønstigninger til en række kvindedominerede faggrupper, der fortjener et særligt lønløft. Og samtidig er disse lønstigninger med til at gøre noget ved de store rekrutteringsproblemer, vi står foran på blandt andet SOSU-området.