Vold, økonomisk bedrag eller seksuelle krænkelser: Borgere med handicap er langt mere udsatte

Spørg ind, hvis du mistænker, at en beboer på dit bosted bliver krænket, lader sig udnytte eller bliver bedraget af kontakter på nettet. Johnny Frederiksen / Modelfoto

Mennesker med handicap har langt større risiko for at blive udsat for fysisk, psykisk, økonomisk og seksuel vold end andre. Et nyt læringsmateriale sætter spot på problematikkerne – og de diskussioner, I som medarbejdere kan tage.

15. november 2023

Mennesker med handicap risikerer i langt højere grad at blive udsat for vold end andre.

Tal fra Institut for Menneskeret viser, at 27 procent af personer med handicap i 2020 oplevede grov fysisk vold som slag, spark og trusler eller psykisk vold som nedværdigende behandling eller restriktioner af den personlige frihed. At de blev udsat for økonomisk vold som for eksempel at blive presset til at betale penge. Eller blev ofre for seksuel vold som uønsket berøring eller overgreb. For mennesker uden handicap gælder det 17 procent.

Suzanne fik PTSD: Jeg er blevet slået, sparket og forsøgt stranguleret

Ved hjælp af hjemmesiden Nej til vold, et nyt lærings- og inspirationsmateriale, som CP Danmark, Lev og Hjernesagen står bag, kan I se eksempler på, hvordan og hvorfor mennesker med handicap er særligt udsatte. Og pædagogisk konsulent Ann-Marie Lehnskov og social- og hjemmevejleder Helga Krog giver i videomaterialet eksempler på, hvordan I kan få gang i snakken og hvilke dilemmaer, I står i, både med borgerne selv og medarbejderne imellem.

Hvis man som medarbejder har en mistanke om, at en borger bliver udsat for vold, bliver økonomisk, seksuelt eller psykologisk udnyttet, er det vigtigt altid at gå til sin leder.

Trods utryghed og vold var det først efter drab, at tilsyn greb ind

Her er tre eksempler fra Nej til vold, hvor borgere er blevet udsat for vold, krænkelser eller er blevet økonomisk udnyttede, og hvordan I kan få gang i en dialogen.

  1. 1

    Økonomisk udnyttet af en ven

    Jonas på 32 år bor på et botilbud, og har efter trusler udleveret sit dankort og NemID til en ven med et stofmisbrug. Vennen begynder at bruge Jonas’ kort, og hurtigt bliver der opbygget et overtræk, der gør, at Jonas får økonomiske vanskeligheder og ender i inkassosystemet for forbrug og køb, han ikke selv har foretaget eller ønsket. I det konkrete eksempel gik personalet på bostedet i fogedretten med Jonas, men de oplevede, at det var vanskeligt at bevise borgerens uskyld.

    Se hvilke dilemmaer casen rummer ved at gå ind på videomaterialet. For eksempel opdager medarbejderne, at Jonas føler sig ensom og derfor har fået en ven, der ender med at udnytte ham. De finder også ud af, at det er anledningen til, at de ofte oplever ham som udadreagerende.

  2. 2

    Et kram kan også være en krænkelse

    En kvinde, der sidder i kørestol og har et verbalt sprog, der kræver, at man kender hende godt, er på musikfestival med sin hjælper. De er begge tørstige, så hjælperen går op i baren for at hente noget at drikke til dem begge. Men i det tidsrum, hvor hjælperen er væk, kommer der en beruset mand og stiller sig for tæt op ad hende. Hun kan hverken afvise ham fysisk eller verbalt og kan heller ikke forsvare sig, da han ender med at give hende et kram og et kys og ønsker hende en god festival. Bagefter føler hun sig flov, og da hjælperen kommer tilbage med drikkevarerne, er hun tavs.

    I materialet kan du lytte til en podcast, hvor der bliver diskuteret, hvorfor hun ikke bare føler, at hendes grænser er blevet overskredet, men at hun har været udsat for en krænkelse. Og hvilke foranstaltninger, man kan sætte op for at forhindre, at det sker igen. For eksempel, at hjælperen, når der er mange mennesker som til musikfestival, ikke må vige fra hendes side.

  3. 3

    Udnyttet på et datingsite

    Camilla på 26 bor på et botilbud og har oprettet en datingprofil, fordi hun leder efter en kæreste. Men i stedet ender det med, at hun lader sig lokke og true til sex af de mænd, hun møder der, også selv om hun ikke har lyst. I videomaterialet taler pædagogisk konsulent Ann-Marie Lehnskov og social- og hjemmevejleder Helga Krog om, hvordan man som medarbejder kan få dialogen i gang om, hvordan hun har det med det, der sker.
    Nogle gange har borgerne svært ved at mærke grænserne, inden de bliver overskredet, og derfor foreslår konsulenterne, at man får gang i en snak om grænser, og hvor borgerens grænser går. Dialogen kan afhængigt af kognitivt niveau f.eks. foregå ved hjælp af billeder af kroppen.  At afdække borgerens netværk kan også være en hjælp, hvor I f.eks. tegner, hvem hun har tillid til, hvem hun kan tale med, og hvem der kan støtte hende.

    Kilde: Nej til Vold, inspirations- og læringsmateriale om overgreb mod mennesker med handicap fra CP Danmark, Lev og Hjernesagen.