Besparelser gjorde medarbejdere syge: Vi ryster, har hjertebanken, ondt i maven og kvalme

Der er lettelse hele vejen rundt. Om man spørger næstformand i ældreudvalget i Odsherred Annette S.V. Møller fra Venstre. Om man spørger afdelingsleder for kommunens plejecentre Henriette Juhl. Eller om man spørger sognepræsten eller sektornæstformanden i FOA Vestsjælland.

De er alle glade og lettede over, at de besparelser, man tidligere på året udsatte de højt specialiserede tilbud – Sejrsbo, der er et særligt tilbud til rehabilitering og Lynghuset, der er en palliativ enhed til døende og meget syge borgere – nu bliver taget af bordet med den nye budgetaftale for 2024.

”Det er så dejligt, at de har trukket besparelserne væk igen,” siger afdelingsleder Henriette Juhl ovenpå beslutningen, der fik et politisk flertal for nogle uger siden og som for nyligt blev stemt igennem, da byrådet endeligt vedtog næste års budget.

”Så vi kan lave det arbejde, vi er sat i verden til at lave. Det er bestemt ikke noget, jeg har besluttet. Jeg har kæmpet imod besparelserne hele vejen igennem,” siger hun.

Krisepsykolog og supervision

For vejen hertil har været fuld af omkostninger. Der er sat krisepsykolog på. Arbejdstilsynet har været der flere gange på grund af høje følelsesmæssige krav i arbejdet og en mistanke om, at sundhedspersonalet ikke kan udføre arbejdet fuldt sundhedsmæssigt forsvarligt.

”Vi er i gang,” siger Henriette Juhl.

”Vi har fået krisepsykolog på. Vi har afholdt temadag om fremtiden og det, vi kan gøre, for eksempel om, hvad fremtiden bringer, supervision og kortlægning af opgaver. Vi skal have medarbejderne med på en ordentlig måde og ikke mindst, fastholde medarbejderne.”

Medarbejderne er lige nu så påvirkede, at de ikke magter at medvirke i en artikel i Fagbladet FOA. Men de bekymringshenvendelser, medarbejderne på både Sejrsbo og Lynghuset tidligere på året sendte til byrådets medlemmer om tilbuddenes situation, taler for sig selv.

Her beskrev flere faggrupper samstemmende – lige fra fysioterapeuter, sygeplejersker over ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, ja selv lægen og sognepræsten – hvordan medarbejderne led under hjertebanken, søvnløshed, stress og koncentrationsbesvær ovenpå besparelserne.

Kvalme og koncentrationsbesvær

Lynghusets medarbejdere mente, at udviklingen, hvor man har ansættelsesstop og blandt andet har beskåret timeantallet med 152 timer om ugen, risikerer at få ”fatale konsekvenser for kommunens vision om den palliative enhed Lynghuset”. Lige som medarbejderne i Sejrsbo vurderer, at en personalereduktion på 150 timer om ugen, får store konsekvenser for borgernes rehabilitering og træning.

”Vi ryster, har hjertebanken, ondt i maven, kvalme og lyst til at melde os syge, når vi kører på arbejde. Vi oplever koncentrationsbesvær, vi husker dårligt og nogen græder, når visitationen melder nye dårlige borgere fra sygehuset,” skrev medarbejderne på Sejrsbo, der uddybede, at der opstod problemer og konflikter blandt personalerne på baggrund af små ting. Noget, de aldrig havde oplevet før.

”Vi har ikke psykisk overskud til at være noget for os selv, hinanden og de borgere, som opholder sig på Sejrsbo. Vi er en personalegruppe, som er i knæ.”

Også Lynghuset beskrev et ekstremt belastet psykisk arbejdsmiljø.

”Forsøg på opretholdelse af kerneopgaven er på bekostning af personalets trivsel. Flere personaler udviser tegn på stress: søvnløshed, grådlabilitet, hovedpine, hjertebanken, mavepine og koncentrationsbesvær,” skriver medarbejderne, der forklarer, at de ikke kan slippe tanker om det, de muligvis har glemt eller forsømt.

”Lynghuset har gennem tiden været en rigtig god arbejdsplads, men nu er medarbejderne i knæ og mange på vej til at knække.”

En sjælden ro

I FOA peger man på, at de to bekymringshenvendelser er tegn på, hvor galt det har stået til, mener Sune Rosdahl, der er ansvarlig for Task Force om arbejdsmiljø og økonomi.

”De to bekymringshenvendelser er et klart og tydeligt signal om den stærke loyalitet, ansatte har overfor de mennesker, man er ansat til at hjælpe og for kvaliteten af de opgaver, der skal løses. Når rammerne ikke tillader det, er risikoen for moralsk stress og omsorgstræthed til stede, så det er vigtigt at de ansatte siger fra,” siger han.

Også Louise Buch Jensen, der er sognepræst i Højby og Lynghuset, peger på, hvor ulykkelige medarbejderne har udtrykt, at de var, netop fordi det er et sted med en høj faglighed, der nu risikerede at falde fra hinanden.

”Lynghuset har altid haft en ro, du desværre ikke altid finder på sygehusene, hvor medarbejderne har mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte families behov. De har et helt særligt nærvær, hvor de kan få talt med patienter og familier om, hvad der rører sig i dem. De finder den ro til at gå med hele vejen, og det er uhyre værdifuldt,” siger Louise Buch Jensen, der som præst møder mange familier, der har haft pårørende indlagt på Lynghuset og som udtrykker stor taknemmelighed over for stedet.

Har allerede søgt væk

”Det er roligt, værdigt og trygt. Og det er fordi de mennesker, der arbejder der, vil det, dygtiggør sig hele tiden og bruger hinanden. De er højt uddannede og højt specialiserede. Jeg synes, det er et flagskib og et sted, vi kan være stolte af i Odsherred, men medarbejderne har over for mig tilkendegivet, hvor frustrerede de var. Og at dygtige kolleger er søgt væk, fordi de netop ikke havde de faglige vilkår længere,” siger Louise Buch Jensen.

Og de højt specialiserede medarbejdere er ikke nemme at erstatte, siger afdelingsleder Henriette Juhl.

”De har årelang erfaring, de er helt vildt dedikerede, de byder ind med mange gode løsninger, og de gør det for at hjælpe andre,” siger hun og understreger, at fagligheden altid har været ekstremt høj, både i Lynghuset og Sejrsbo, som hun ser som enormt vigtige tilbud.

”Det handler om livskvalitet og værdi for den enkelte borger. Det er det brændende punkt for medarbejderne.”

Handler ikke kun om kapacitet

I social-, ældre- og psykiatriudvalget mener næstformand Annette S. V. Møller fra Venstre ikke, at de fik anskueliggjort konsekvenserne af besparelserne på en realistisk måde.

”Vi fik præsenteret, at belægningsprocenten havde været på 75 procent i Lynghuset og 85 procent i Sejrsbo. Og da vi kiggede på de andre steder, hvor der kunne laves besparelser, så gav det god mening at omfordele ressourcer. Også fordi vi havde brug for midlertidige pladser. Ud fra kapacitetsanalysen, havde vi pladser åbne der. Men det, der efterfølgende er faldet ud af skabene, er jo noget helt andet,” siger Annette S.V. Møller og peger på den historik, der går tilbage til 2019, hvor man begyndte at skære ’mere end godt er’, som hun siger.

”Politisk set tror vi altså, at vi har tilbuddet og vi er politisk helt enige om at have det i kommunen. Men grundlaget og det fulde overblik over det var pludselig ikke særligt tydeligt. Derfor bør vi nu lave en særlig udredning, hvor vi får mulighed for at se, hvad er situationen og hvad er de blevet til i forhold til dengang, vi etablerede de to tilbud. Det ser ud til, at de er blevet kørt på en måde, der ikke er ok,” siger hun og understreger, at det ikke var i orden kun at se på belægningsprocenten.

- Er det bekymringshenvendelserne, der gør udslaget i forhold til, at beslutningen bliver trukket tilbage?

”Det skal ikke være det, der gør, at vi trækker beslutningen tilbage. Men set fra min stol – og nu har jeg siddet med det i to år – så valgte vi at træffe en beslutning om at spare ud fra nogle oplysninger. Vi har brug for at få belyst sagen så grundigt nu, at vi, der politisk skal træffe beslutninger, kan træffe de mest kvalificerede beslutninger.”

Kortsigtet sted at spare

I FOA Vestsjælland sidder Jørn Thor Nielsen, næstformand i social- og sundhedssektoren, som har fulgt sagen tæt og er spændt på, om man får vendt udviklingen igen.

”Det er dejligt, at man rent faktisk har forstået det. For det er en bevægelse, man ser i mange kommuner, at alle de opgaver, hvor det ikke handler om lovgivning – dem kan man spare på. Men man skal jo som kommune spørge sig selv, om det giver mening,” siger Jørn Thor Nielsen og peger på for eksempel Sejrsbo. Her bruger man penge på at rehabilitere og genoptræne. Men man sparer også penge i kommunekassen, ved at borgerne forbliver mere selvhjulpne. Og man bibeholder livskvaliteten for borgerne.

”De har allerede mistet nogle dygtige medarbejdere, og nu bliver det en test, om man kan formå at skabe den arbejdsplads, det var engang. For det kan godt være, der kommer ro på i år, men hvad med næste år?” siger han.

For der er helt sikkert nogle, der tænker, om de nu kan stole på det, og den frygt er svær at arbejde med, mener han. Men det er ikke, hvad Lynghuset og Sejrsbo har brug for nu.

”Jeg håber, politikerne giver dem den fornødne ro og en forsikring om, at de satser på det nu. Ellers vil man se flere, der søger væk.”

Dialogen var allerede i gang

I Odsherred Kommune siger direktør Ulla Gramstrup, at noget af indholdet i bekymringshenvendelserne allerede var kendt, da man modtog dem, da der var en dialog i gang mellem ledelse og medarbejdere.

”Rent administrativt syntes vi, at vi skulle tage det i det ledelseshierarki, der er, for selvfølgelig reagerer man som medarbejder, når man ændrer på organisationen.”

- Hvorfor lavede man besparelserne?

”Vi kiggede på belægningsprocenten, og det var den, der gjorde, at vi lagde det op som muligt besparelsesforslag. Det var ud fra det, man traf beslutningen politisk. Vi er altid ærgerlige over at skære på sådan nogle tilbud, men vi er nødt til at se på de midler, vi har til rådighed.”

Det var således også en politisk prioritering at tilbageføre midlerne, siger hun og understreger, at man i kommunen sammen med medarbejderne er i gang med at starte en proces op, hvor man ser på, hvad der ligger i tilbuddene og hvilke ressourcer, der skal bruges i dem.

Undervejs i sagen er ældrechefen i Odsherred Kommune fratrådt, men Ulla Gramstrup vil ikke bekræfte, om det hænger sammen med bekymringshenvendelserne.

- Hvad er årsagen til at ældrechefen i Odsherred Kommune er fratrådt?

”Det er en personsag. Der er indgået en gensidig aftale,” svarer hun.