Vejledt forkert: Derfor var Helles kamp ikke forgæves 

Da Helle Josefsen for fem måneder siden søgte om førtidspension, oplevede hun, at hendes hjemkommune Viborg gav hende forkert vejledning. Og den 64-årige social- og sundhedshjælper, som er ramt af lammelser efter en hjerneblødning i november sidste år, havde formentlig fået afslag, hvis ikke FOA Midtjylland havde opdaget fejlen og reageret.

Nu viser det sig, at Helle Josefsen ikke er den eneste, der har modtaget forkerte oplysninger. Landet over har kommuner brugt det standardbrev, der var årsag til hele miseren. Men på grund af Helle Josefsens sag er det brev ændret.

”Det er fint. For så har kampen ikke været forgæves,” siger Lill Jacobsen, som er socialrådgiver i FOA Midtjylland og førte sagen på vegne af Helle Josefsen.

Forkert vejledning

Sagen begyndte, da Viborg Kommune – som beskrevet i Fagbladet FOA – indstillede hendes sygedagpenge uden først at bede en læge uddybe sine bemærkninger om Helle Josefsens helbred.

I anden omgang vejledte kommunen hende forkert, da hun søgte om førtidspension og fik at vide, at det var hendes opgave at indhente eventuelt nye lægelige oplysninger.

Men det er nu slut. På baggrund af Helle Josefsens sag er sætningen ’mener du, der bør indgå yderligere lægelige oplysninger, skal du selv indhente disse og aflevere dem i jobcentret’ blevet slettet fra det standardbrev, hun modtog, da Viborg Kommune meddelte, at den ville behandle hendes ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag.

En lille indrømmelse

Hvis Helle Josefsen ønskede at supplere med eksempelvis nye lægeerklæringer, måtte hun – stod der brevet – selv skaffe dem før det afgørende møde i det kommunale rehabiliteringsnævn. Men ifølge loven er det ikke borgerens ansvar, hvilket blandt andet er understreget i en principmeddelelse fra Ankestyrelsen.

Viborg Kommunes arbejdsmarkedschef Charlotte Burvil kom da også med en lille indrømmelse, da hun i sit skriftlige svar til Fagbladet FOAs beretning om Helle Josefsen kaldte den pågældende formulering for ’uhensigtsmæssig’ og henviste til, at udtrykket kommer fra lovgivningen.

”Vi anvender et standardbrev, som kommer fra vores leverandør KMD, og den supplerende tekst i brevet kan misforstås i forhold til, hvordan begrebet skal forstås,” lød det blandt andet fra arbejdsmarkedschefen.

Nu har Fagbladet FOA fået aktindsigt i forløbet, og den bekræfter, at det ikke er borgerne, der misforstår udtrykket:

”Jeg har nu ændret i brev.id 16 og oprettet et nyt brev. (…) Og linjen om, at borger selv kan komme med lægelig dokumentation er fjernet. Vil du få bekræftet, at de nævnte breve lever op til praksis,” som en medarbejder i KMD skriver til Viborg Kommune.

Ifølge Kristoffer Østergaard Kristensen, der er pressechef i KMD, har alle kommuner haft adgang til standardbrevet, som i gennemsnit er benyttet mindre end fem gange årligt af hver enkelt KMD-kunde.

Det gennemsnit passer også på Viborg, og så er kommunen ifølge pressechefen i øvrigt den første, der har reageret på den forkerte formulering.

”Straks efter henvendelsen var en ny version af standardbrevet tilgængeligt for alle vores kunder, som blev underrettet samtidigt herom,” skriver pressechefen til Fagbladet FOA.

Bekymret for borgernes retssikkerhed

Viborg Kommune har kendt til den forkerte formulering, siden socialrådgiver Lill Jacobsen fra FOA påpegede fejlen overfor jobcentret i maj. Dengang bøjede kommunen sig først efter et kort, men intenst, juridisk tovtrækkeri, men foretog sig ikke yderligere.

”Jeg bliver så ked af det på medlemmernes vegne – ja, nærmest edderspændt rasende – når jeg hører om sådan et forløb. Det dur ikke, at kommunen først reagerer, når et fagblad henvender sig. Sagsbehandlerne skal hjælpe borgerne og ikke modarbejde dem,” siger Maria Klingsholm, der er forbundssekretær i FOA.

Hun suppleres af Birgitte Arent Eiriksson, der er direktør i den uafhængige juridiske tænketank Justitia. Hun ser det som et stort problem for retssikkerheden, når en borger vejledes forkert.

”Selvfølgelig skal borgerne ikke selv indhente lægelige oplysninger. Der er en risiko for, at de mest ressourcesvage får behandlet deres sag forkert, fordi den afgøres på et uoplyst grundlag,” siger Birgitte Arent Eiriksson.

I Viborg Kommune undrer arbejdsmarkedschef Charlotte Burvil sig over, at sagen gøres til et problem.

”Vi har intet incitament til at tilbageholde en ret for en borger.  Og standardbrevet er brugt i så få tilfælde, at jeg slet ikke mener, der er nogen sag. Hvis det er nødvendigt, går vi ind i det enkelte tilfælde og retter i formuleringerne,” siger Charlotte Burvil uden dog at uddybe, hvorfor det ikke skete i Helle Josefsens sag, da hun ikke kan kommentere konkrete enkeltsager.

Ifølge Sofie Steensgaard, der er afdelingsleder i jobcentret, er standardbrevet kun en lille del af sagsbehandlingen.

”Stort set alle borgere vælger et forløb, hvor vi gensidigt og i samarbejde finder ud af, hvad er der brug for af dokumentation,” siger hun.

- I havde mulighed for at reagere allerede i maj. Hvorfor ventede I?

”Vi har ikke tidligere fået at vide, at brevet var et problem. Det var først, da Fagbladet FOA henvendte sig, vi kunne se, at brevet kunne misforstås. Og så tog vi med det samme kontakt til KMD,” svarer Sofie Steensgaard og afviser, at kommunen vil gennemgå de få sager fra de seneste år, hvor borgere har fået standardbrevet.

”Brevet var tænkt som en kvittering på deres ansøgning. Det afgørende er dialogen med den enkelte borger. Og ingen af dem har benyttet deres mulighed for at klage,” siger hun og suppleres af arbejdsmarkedschef Charlotte Burvil:

”Vi har simpelthen ikke dårlige intentioner. Området er komplekst, og nu er brevet ændret, så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.”

Da Helle Josefsen blev ramt af hjerneblødningen, var hun i respirator i seks uger, før hun blev overført fra sygehuet i Skejby til Hammel Neurocenter. Den tidligere social- og sundhedshjælper i Demensenheden i Viborg Kommune bor nu på rehabiliteringscentret Toftegården i Møldrup og håber på, hun på et tidspunkt kan vende hjem til ægtefællen i Viborg.