I det her fag er alle ydmyge – og det har ført noget godt med sig: ”Dejligt at tilhøre en gruppe, hvor kvinderne ikke får mindre”

Én gang om året, altid i april og maj, mødes tillidsrepræsentant og husassistent Pia Niemann Vennike med ledelsen for at forhandle lokalløn for de omtrent 58 husassistenter i køkkenet på Hvidovre Hospital.

I forhandlingerne spiller køn ingen rolle, og hun er derfor ikke overrasket over, at de lokale lønmidler er så godt som ligeligt fordelt mellem mandlige og kvindelige husassistenter.

”Når jeg sidder ved forhandlingsbordet, er der ingen forskel på, om man er mand og kvinde,” fastslår hun.

I Region Hovedstaden – Pia Niemann Vennikes arbejdsgiver – får kvindelige husassistenter i gennemsnit 1.029 kroner i lokalløn hver måned, mens mændene får 40 kroner mindre.

”Selvom beløbene er små, er det dejligt at tilhøre en faggruppe, hvor kvinderne ikke får mindre,” siger husassistenten.

Vi er generelt ret ydmyge

I Fagbladet FOAs opgørelse er det blot to ud af 20 ’velfærdsjob’ i kommuner og regioner, der kan prale af lighed i lokalløn, og ét af de to jobs er altså regionalt ansatte husassistenter.

Pia Niemann Vennike har da også lagt mærke til, at det forholder sig anderledes i andre faggrupper. For eksempel ser hun, at de mandlige kokke er noget mere ’fremme i skoene’ end deres kvindelige kolleger.

”Jeg oplever, at ’vores’ mænd er ganske ydmyge, og det hænger måske sammen med, at mange ikke er etnisk danske. Nogle er for eksempel mere interesserede i et højt engangstillæg, hvor jeg altid forsøger at overbevise om, at det er bedre med faste tillæg,” siger Pia Niemann Vennike og fortsætter:

”Men kvinderne her er også generelt ydmyge. De har en tendens til at være usikre på, hvad de er værd, og derfor stiller de kun små krav forud for de lokale lønforhandlinger. Så jeg prøver altid at fortælle, at man ikke skal sælge sig selv for billigt, og at det er vigtigt, at de kommer på banen med deres argumenter for, hvorfor de fortjener mere.”

Systemets indbyggede risiko

Pia Niemann Vennike har været tillidsrepræsentant i seks år, og med bistand fra sin lokale fagforening, KLS, forsøger hun at skabe en større bevidsthed og forståelse for lokalløn blandt køkkenpersonalet.

Som systemet er bygget op, er der dog i ifølge Pia Niemann Vennike en indbygget risiko for, at medarbejdere bliver overset.

”Nogen kan gå i mange, mange år uden at få lokalløn. Det er nærmest skræmmende. Sidste år lykkedes det mig for eksempel at løfte en kollega, der aldrig havde fået lokalløn i løbet af sine 25 år, fordi hun var blevet ’glemt’ af tidligere TR’ere og ledelsen. Så jeg forsøger at være særligt opmærksom på dem, der aldrig er blevet løftet.”