Stillestående ambulancer, syge, der må vente længere tid på at få hjælp, overarbejde og et generelt stort arbejdspres. Landets ambulancetjenester er i knæ på grund af personalemangel.
I alt er der 202 ledige stillinger på ambulanceområdet i regionerne og hos de private leverandører. Det oplyser Danske Regioner til Fagbladet FOA. Tallene er trukket i foråret 2023.
”Det kommer ikke bag på mig, at tallet er så stort,” siger Thomas Brücker, som er konstitueret formand for Teknik- og Servicesektoren i FOA og selv uddannet paramediciner.
De seneste offentliggjorte tal om manglen på reddere er fra 2021, hvor der også manglede præcist 202 ambulancepersonaler. Men dengang manglede regionerne data fra to mindre eksterne leverandører, oplyser Danske Regioner, og de to tal er derfor ikke direkte sammenlignelige.
I Region Nordjyllands egen ambulancetjeneste Den Præhospitale Virksomhed mangler de cirka ti reddere, og det betyder, at regionen har accepteret at være nede med op til fire ambulancer på de dage med huller i vagtplanen.
Men ifølge TV2 Nords oplysninger er der dage, hvor 14 ambulancer bliver stående i garagen, skriver mediet.
”Det kan godt være, at dem, som ikke er alvorligt syge, kommer til at vente en lille smule længere, men dem, der er allersygest, får stadig hjælp inden for det tidsrum, der er aftalt,” siger Kenneth Lübcke, som er enhedschef hos Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland, til
TV2 Nord.
I hovedstadsregionen overgik ambulancedriften i starten af året fra Hovedstadens Beredskab til Falck, der overtog tre fjerdedele og Region Hovedstadens Akutberedskab én fjerdedel. I marts måned manglede Falck 37 reddere, mens Region Hovedstadens Akutberedskab manglede otte. Det skrev
TV 2 Kosmopol i marts.
Også i Syddanmark mærkes reddermanglen. En aktindsigt, som JydskeVestkysten fik i foråret viser, at Ambulance Syd skulle have stillet med ambulanceberedskaber, akutbiler og akutlægebiler svarende til 209.760 timer. Men i alt var ambulancerne ude af drift i 4366,8 timer – hvilket svarer til 182 dage. Det var cirka to procent af den samlede driftstid.
Det betyder, at ambulancerne ikke alle steder har kunnet overholde servicemålene, og at responstiderne har været længere.
”Jeg er da ked af, at vi har beredskaber, der ikke er ude at køre. Meningen er, at vi skal stille med det antal beredskaber, der er aftalt, og når der så i gennemsnit er ét beredskab, der ikke er på vejene hver dag, er jeg selvfølgelig ked af det,” sagde direktør i Ambulance Syd, Steen Schougaard Christensen, i den forbindelse til
Fyens.dk.
1.900 ambulancer forsinket
I Region Sjælland hjemtager regionen cirka halvdelen af ambulancedriften fra Falck fra 1. februar 2024, og direktør for Præhospitalt Center i Region Sjælland, Benny Jørgensen, gætter på, at regionens nye ambulanceselskab Ambulance Sjælland kommer til at mangle mellem 70 og 80 reddere.
”Reddere er en rigtig attraktiv faggruppe,” siger Benny Jørgensen til
TV2 Øst.
”Vi har lige sagt farvel til fire, som skal ned på Femern og arbejde – Novo Nordisk trækker, andre regioner trækker – det er udbud og efterspørgsel, som hele tiden afgør, hvor redderne søger hen,” siger han.
Tal fra regionen selv viser, at regionen allerede mærker konsekvenserne af at være for få. Lige knap 1.900 ambulancer nåede ikke frem til tiden fra februar 2022 til og med januar 2023 på grund af personalemangel, skriver TV2 Øst.
Flere elever på vej
Udover de i alt 2.629 paramedicinere, ambulancebehandlere og ambulanceassistenter, der i alt arbejder i hele det præhospitale beredskab i Danmark, er der lige nu 642 ambulancebehandlerelever under uddannelse.
Det tal har de seneste år været i stigning. Tal fra Børne og undervisningsministeriets uddannelsesstatistik viser, at antallet af ambulancebehandlerelever, der har indgået en uddannelsesaftale, er steget med 72,5 procent fra 2019 til 2022.
”Vi opfordrer til, at der bliver optaget og uddannet så mange reddere som overhovedet muligt,” siger Thomas Brücker, formand for Teknik- og Servicesektoren i FOA.
”Men vores udfordring er jo, at uddannelsen er så lang, så der findes ikke et quickfix. Der kommer til at gå noget tid, før vi mærker en effekt af det. Men mit bud er, at om et par år – afhængigt af, hvor mange der går på pension – så ser det faktisk okay ud,” siger Thomas Brücker.