Tilsyn afslører store problemer i ældreplejen: Her går det oftest galt

Det er afgørende, at al personale, der varetager patienters pleje og behandling, kan notere og få overblik over ændringer i patienternes tilstand og kan reagere rettidigt, for eksempel ved tegn på forværring i tilstanden, som kræver handling.

Det kræver, at alle, der er involveret i plejen og behandlingen, har adgang til oplysningerne – også vikarer og ikke-autoriserede sundhedspersoner. Det stiller krav til lokale journalsystemer og den lokale praksis for journalføring, herunder lokale instrukser, der skal være implementeret, tilgængelige og brugbare for personalet.

Man kan læse mere om principperne for sygeplejefaglig journalføring på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.

Medicinhåndtering er et kendt risikoområde, og forkert medicinering kan have alvorlige konsekvenser for ældre, svækkede patienter.

Observationer peger på, at en del af udfordringerne bunder i mangelfuld overdragelse af nødvendige oplysninger mellem forskellige aktører, der har opgaver i forbindelse med patienternes medicinering. Det kan også dreje sig om mangelfuld overlevering af oplysninger mellem kommunens egne medarbejdere.

Erfaringer viser, at der i forhold til tidligere er en øget opmærksomhed på personalets kompetencer i forhold til risikosituationslægemidler.

Man kan læse mere om korrekt håndtering af medicin på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.

Samtaler om døden kan være udfordrende for personalet. Det kan være et følsomt emne for mange, og nogle kan være usikre på, om en borger er indstillet på at tale om døden. Derfor er det afgørende, at der er en velbeskrevet praksis for, hvordan man taler om døden.

Der skal desuden være en entydig praksis for, hvordan ønskerne bliver dokumenteret, så de kan efterleves. Her er det ligeledes afgørende, at dokumentationen er systematisk, så alle involverede er klar over, hvor de kan finde beslutninger og aftaler.

Borgere med plejebehov skal have tilbud om rehabilitering og træning ved behov. Det skal ske for at sikre, at borgerne får mulighed for at forbedre eller bevare funktionsevnen, blive mere selvhjulpne og opnå tryghed ved at leve et uafhængigt liv.

Derfor skal der i plejeenheden have en fast praksis for, hvordan man finder ud af, hvad den enkelte borger ønsker at opnå, og hvordan man får sat mål for en træningsindsats eller en rehabiliteringsindsats. De tiltag, der er aftalt med borgeren, skal beskrives i journalen, så forløbene kan følges af alle, der er involveret.

Plejeenhederne skal desuden have klare arbejdsgange, for hvordan man igangsætter eller understøtter tværfaglige rehabiliteringsforløb hos borgerne. Det gælder også for samarbejde med eventuelle samarbejdspartnere og for samarbejdet om borgerne i hverdagen.

Personalets tone og adfærd har stor betydning for borgernes oplevelse af at kunne få den hjælp, de behøver, og for deres oplevelse af værdighed.

Derfor er observationer af netop kultur, tone og adfærd centrale for vurderingen af plejeenheder under et ældretilsyn.

En god og værdig tone og adfærd fra plejepersonalets side er en afgørende del af fagligheden i en plejeenhed på linje med for eksempel sundhedsfaglige kompetencer og er en forudsætning for, at borgernes ønsker og behov kan være i centrum i forbindelse med den hjælp, omsorg og pleje og de aktiviteter, der bliver tilbudt.

Når mange medarbejdere er involveret i plejen af en ældre borger, er det afgørende, at alle har adgang til de samme oplysninger og kan dele viden og observationer med deres kolleger. Derfor skal alle medarbejdere, der deltager i plejen af en ældre borger, have adgang til borgerens journal og notere det, der er nødvendigt, for at andre kan yde pleje og omsorg ud fra de oplysninger, der er dokumenteret. Det gælder også vikarer, som både skal kunne læse og skrive i journalen.

Dokumentationen skal understøtte en sammenhængende praksis døgnet rundt, så personalet har mulighed for at bruge samme tilgang til en borger, uanset hvornår der opstår et behov og uafhængigt af, hvilke medarbejdere der er på arbejde.

Alle medarbejdere skal være trygge ved, at de har adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at følge op på en problemstilling hos borgere, der måske ikke selv kan give udtryk for, hvad de har brug for. Det kan for eksempel være, hvis en borger pludselig taber sig eller får nedsat funktionsevne.