Kommission vil have flere udenlandske kolleger i ældreplejen: Her har de knækket koden

Social- og sundhedsassistentelev Kevin Syssoh er gennem et projekt i Frederiksberg Kommune blevet matchet med 75-årige psykolog Lars Koberg Christiansen. De mødes og taler om løst og fast for at forbedre Kevins danskkundskaber. Jørgen True

Sprogstøtte på uddannelsen, rekruttering i Sydeuropa, hjælp fra seniorer og særlige forløb for udlændinge. Flere kommuner har fundet kreative måder at rekruttere udenlandske kolleger til ældreplejen.

14. september 2023

I denne uge fremlagde Robusthedskommissionen sine 20 anbefalinger til, hvordan sundhedsvæsenet skal hænge sammen fremover.

En af anbefalingerne lyder, at udenlandsk arbejdskraft skal være en del af løsningen på rekrutteringskrisen på landets hospitaler og i ældreplejen.

Rundt omkring i landet er der steder, hvor man allerede har kreative bud på, hvordan man rekrutterer og fastholder udenlandske kolleger til faget.

  1. 1

    Fra Marbella til Maribo

    Sidste år søsatte Lolland Kommune et projekt, hvor kommunen rekrutterede potentielle kolleger fra lande som Italien, Spanien og Rumænien. De fik et betalt, online sprogkursus, som de gennemførte fra hjemlandet, og herefter gik turen til Maribo, hvor de fik job som ufaglærte i ældreplejen.

    Her cirka et år efter har 30 af dem fået fastansættelse i ældreplejen på Lolland, og projektet har været så stor en succes, at kommunen nu er klar til at starte et nyt hold til marts næste år.

    ”Udlændingene er blevet taget rigtig godt imod af vores borgere. Men vi har også lært meget. For det første, at man skal kunne tale engelsk på et rimeligt niveau for at lære dansk. For det andet at stillingerne kræver en vis erfaring. Derfor søger vi kun efter faglærte til det næste hold,” siger Inge Kromann, leder af ældreplejen i Lolland Kommune, til Altinget.
  2. 2

    Seniorer matches med sosu-elever

    I Frederiksberg Kommune har man indgået et samarbejde med virksomheden Elderlearn, hvor man parrer seniorer med elever på social- og sundhedsuddannelserne, der er ved at lære dansk. Projektet går ud på, at eleven og senioren mødes og taler om løst og fast for at styrke den studerendes danskkundskaber og forståelse af dansk kultur og for at mindske frafald på uddannelserne.

    En af dem, der er med i projektet, er 44-årige Kevin Syssoh fra Gambia, der går på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Han er blevet matchet med 75-årige Lars Koberg Christiansen, der er psykolog.

    ”Jeg troede bare, jeg skulle sidde og snakke med en ældre. Men når jeg snakker med Lars, bliver jeg mere sikker. Han hjælper mig med at komme ind i det område, hvor jeg arbejder lige nu – med ældre. Det hjælper mig også med integration. For når man arbejder med omsorg, skal man kende deres behov. Man skal forstå deres livshistorie, og hvad deres behov er,” fortalte Kevin til Fagbladet FOA i december sidste år.

  3. 3

    Sprogstøtte mindsker frafald

    Københavns Kommune har en sprogstøtteordning for at fastholde elever med dansk som andetsprog på social- og sundhedsuddannelserne.

    Kommunen startede projektet i april 2021, og indtil videre har 424 elever taget imod tilbuddet. Blandt dem er 7,5 procent stoppet i uddannelsen. Til sammenligning er det generelle frafald på sosu-uddannelserne i København på omkring 37 procent.

    ”Jeg kan mærke, at jeg er blevet bedre til at tale, blive forstået og til at kommunikere, både verbalt og nonverbalt,” siger social- og sundhedsassistentelev Inés da Mota fra Nicaragua til DR.
  4. 4

    Særligt forløb for herboende udlændinge

    I Varde har man etableret et særligt undervisningsforløb for herboende udlændinge for at få dem ind i ældreplejen. I løbet af et halvt år bliver de udenlandske studerende undervist i blandt andet dansk sprog og kultur og kommer ud i mindre praktikforløb undervejs. Efter et halvt år fortsætter de uddannelsen i en almindelig sosu-klasse.

    De første social- og sundhedshjælpere er blevet færdige, og i august i år dimitterede de første social- og sundhedsassistenter også. Og ifølge Winnie Bejder Jensen, der er uddannelsesleder i Varde Kommune og tovholder på projektet, er frafaldet minimalt sammenlignet med andre sosu-klasser.

    I august i år havde 15 ud af de i alt 28 studerende på det første hold fået fast arbejde som social- og sundhedshjælper eller -assistent i Varde Kommune.

    ”Vi mangler sosu-assistenter og sosu-hjælpere, og vi kommer til at mangle endnu flere fremadrettet. Så det er vildt fantastisk, at vi kan udnytte de ressourcer, der kommer til landet. De kommer ind et sted, hvor de gør fantastisk gavn,” siger Kari Toverud Stork, som er leder af Ældreområde Syd i Varde Kommune til DR.
  5. 5

    Sprog og sosu-skole i ét

    I Horsens og Hedensted har man siden august sidste år haft projektet SOSU fag og sprog.

    Her er 24 elever med 15-16 forskellige nationaliteter tilknyttet et særligt forløb med social- og sundhedsfaglig undervisning på SOSU-skolen i Horsens og danskundervisning på Sprogcenter Midt i tæt kombination med praktik på plejecentrene i kommunerne.

    ”Vi forventer, at flere af deltagerne vil kunne søge på SOSU-skolen direkte efter endt forløb eller vil være klædt på til et job som ufaglært i sektoren, mens andre skal bruge lidt mere tid på bl.a. deres talte og skriftlige danskkundskaber,” siger rekrutteringskonsulent Hanne Christensen fra Horsens Kommune i en pressemeddelelse fra Sprogcenter Midt.