Først blev Helle ramt af hjerneblødning og lammelser. Så stoppede jobcentret hendes sygedagpenge

Helle Josefsen har indrettet sig hyggeligt. Nærmest hjemligt. På natbordet er der indrammede familiebilleder. I vindueskarmen pynter en vase med blomster. Og på væggene hænger tegninger og malerier, hun har fået i gave.

Men alligevel er der meget, der forstyrrer følelsen af hjemlig hygge. Det er kørestolen, hun sidder i. Den elektriske plejeseng, hun sover i. Faldalarmen om halsen. Slyngen om armen. Krykken, hun bruger, når hun skal øve sig i at gå korte afstande med en fysioterapeut.

For tiden bor den 64-årige Helle Josefsen i en lejlighed på Neurorehabilitering Toftegården i Møldrup. Og når man ser hende sidde her, er det svært at forestille sig, at hun for mindre end et år siden var i fuld gang som social- og sundhedshjælper i Demensenheden i Viborg Kommune. Men efter en hjerneblødning måtte hun sige farvel til sit elskede arbejde:

”Det er hårdt. Det er især hårdt at se på personalet, der arbejder. Jeg burde lave det, som de laver. Det er forkert, at jeg nu er hende, der har brug for pleje. Jeg var meget glad for mit arbejde, og jeg ville gerne have blevet ved meget længere,” siger Helle Josefsen.

Det er der dog ikke udsigt til. Helle Josefsen kommer aldrig til at arbejde igen. Men hun skulle gennem et kompliceret juridisk slagsmål, før kommunen nåede den konklusion og tildelte hende førtidspension.

Til gengæld håber hun, at hun snart kan vende tilbage til sin mand John Jørgensen og de rigtige, hjemlige omgivelser.

Ikke berettiget til sygedagpenge

Det hele startede, da Helle Josefsens ægtefælle blev ramt af svær sygdom i 2020 og et års tid senere mistede sine sygedagpenge og sendt på den noget væsentligt lavere ressourceforløbsydelse.

Det påvirkede i høj grad ægteparrets økonomi, og den ti år ældre Helle, der i forvejen var fuldtidsansat i demensenheden, måtte derfor tage en lang stribe ekstravagter for at få økonomien til at hænge sammen:

”Jeg arbejdede ofte hele weekenden. En periode var jeg på arbejde otte søndage i træk. Jeg blev overanstrengt, og jeg følte mig stresset. Det hele var op ad bakke,” siger Helle Josefsen.

En dag mærkede hun i første omgang noget, der mindede om et smæld. Hun havde en alvorlig hovedpine, men slog det hen og tog afsted for at passe sin aftenvagt. Et par kolleger bemærkede, at hun ikke så helt frisk ud, men ingen opfordrede hende til at gå hjem. Og hun bad heller ikke selv om at få fri. Næste dag ramte hjerneblødningen.

Pludselig var det social- og sundhedshjælperen Helle Josefsen, der havde brug for hjælp. Det fik hun på Skejby Sygehus, hvor hun blev indlagt akut og i seks uger lå i respirator. Det fik hun, da hun i januar startede genoptræning på Hammel Neurocenter. Og nu får hun hjælp på rehabiliteringscentret, som forhåbentlig bliver sidste behandlingsophold, inden hun igen kan flytte hjem til ægtefællen i Viborg.

Helle Josefsen fik til gengæld ikke hjælp, da Viborg Kommunes jobcenter i maj – mindre end et halvt år efter at hun blev syg, og kort efter at hun var blevet fyret – skriftligt varslede, at hun ikke længere ville få sygedagpenge, men i stedet skulle overgå til ’ressourceforløbsydelse’ og deltage i et ’jobafklaringsforløb’.

”Jobcentret vurderer, på baggrund af de lægelige oplysninger, at din helbredsmæssige tilstand formentlig kan forbedres over tid, og at der er yderligere behandlingsmuligheder. Tiden må vise, hvor meget din funktionsevne kan øges,” lød Jobcentrets forklaring, da Helle Josefsen fik at vide, at hun ikke længere var berettiget til sygedagpenge.

I den lægelige udtalelse fra Neurocenter Hammel, som Jobcentret støttede sig til, stod der, at Helle Josefsens udsigter ’i forhold til det ordinære arbejdsmarked ikke er lovende’.

”Men man kan ikke udelukke, at hun på sigt bliver i stand til at komme på et job under beskyttende forhold. Der vil minimum gå 6-9 måneder yderligere, inden dette kan vurderes,” lød det i vurderingen.

Jobcentrets afslag blev starten på et juridisk tovtrækkeri mellem kommunen og FOA Midtjylland, hvor socialrådgiver Lill Jacobsen lagde alle kræfter i sagen. Og vandt den på vegne af Helle Josefsen.

Men der måtte adskillige mails og telefonsamtaler og endnu flere argumenter på bordet, før kommunen bøjede sig og indrømmede, at Jobcentret ikke havde håndteret sagen korrekt.

”Jeg er med på, at lægeudtalelsen for udenforstående kan læses som om, at Helle måske kunne komme i en form for beskæftigelse igen. Men sådan kan det ikke læses af os, der arbejder med den her slags til daglig,” siger Lill Jacobsen og forklarer:

”Kommunens sagsbehandler skal reagere på formuleringen ’beskyttede forhold’ og bede lægen om en forklaring på, hvad det handler om. I arbejdet med sådan en helhedsvurdering må man simpelt hen ikke tage en enkelt sætning ud af kontekst.”

Hvis kommunens sagsbehandler havde søgt yderligere oplysninger, havde det stået klart, at Helle Josefsen ifølge lægen aldrig ville komme i nærheden af noget, der minder om eksempelvis et fleksjob. I bedste fald bliver hun i stand til at bevæge venstre hånd og får måske mulighed for at deltage meget få timer i noget arbejdsrelateret, der er både beskyttet, overvåget og meget enkelt.

Den oplysning indhentede kommunen altså ikke.

FOA: En klokkeklar fejl

Det juridiske slagsmål begyndte først for alvor, da Helle Josefsen – med hjælp fra FOA Midtjylland og Lill Jacobsen – søgte om førtidspension den 11. maj i år. 20 dage senere svarede kommunen, at den udelukkende ville behandle ansøgningen ’på det foreliggende grundlag’.

”Mener du, der bør indgå yderligere lægelige oplysninger, skal du selv indhente disse og aflevere dem i jobcentret,” hed det i orienteringen, som fik Lill Jacobsen op i det røde felt.

”Først stopper de hendes sygedagpenge, efter at have fortolket lægeudtalelsen forkert og uden at spørge til baggrunden. Og dernæst begår de en klokkeklar fejl i håndteringen af hendes ansøgning om førtidspension, fordi de fortolker udtrykket ’foreliggende grundlag,” helt forkert” siger Lill Jacobsen og henviser til en principafgørelse fra Ankestyrelse, der fastslår, at afgørelser om førtidspension skal bero på alle de oplysninger, der er tilgængelige lige op til det afgørende møde i rehabiliteringsteamet.

”Her var kommunen klar til at ignorere lægeudtalelsen og træffe afgørelsen alene på baggrund af de journaler med videre, der allerede var indhentet og tilgængelige i sygedagpengesagen på det tidspunkt, hvor Helle søgte førtidspension. Samtidig beder de også Helle om selv at skaffe yderligere oplysninger, hvis hun mener, det er nødvendigt. Men også her er det noget, kommunen skal gøre,” siger Lill Jacobsen.

I dag er hun overbevist om, at ansøgningen var blevet afvist, hvis kommunen ikke var blevet bremset. Nu blev resultatet anderledes, da Helle Josefsen kort før sommer blev tildelt førtidspension. Og det er hovedpersonen lettet over:

”Jeg blev glad, da jeg fik at vide, at jeg havde fået tildelt førtidspension. Men det var også med blandede følelser, for jeg vil jo meget hellere bare være frisk og arbejde,” siger Helle Josefsen.

Kan ruinere borgere

Socialrådgiver Lill Jacobsen har det fint med sagens udfald. Men hun sidder tilbage med en underlig smag i munden, fordi sagens forløb viste, at kommunen må have været bevidst om, at den var på vej til at begå et lovbrud i sin håndtering af sagen.

”Det er dokumenteret både mundtligt og skriftligt, og jeg tænker på, om der er sket lovbrud i andre tilfælde. Det var jo et standardbrev, kommunen sendte til Helle, og det betyder, at borgere, der ikke har adgang til juridisk vejledning, kan have modtaget en forkert afgørelse, hvis de har søgt førtidspension på det foreliggende grundlag,” siger Lill Jacobsen og hæfter sig ved, at forskellen på sygedagpenge og en ressourceforløbsydelse kan være cirka 6.000 kroner om måneden:

”Sat på spidsen kan det blandt andet betyde, at en borger er nødt til at gå fra hus og hjem. Især hvis en sag trækker ud i meget lang tid.”

Indrømmer formulering er uhensigtsmæssig

Viborg Kommune kan ikke kommentere den konkrete sag, men arbejdsmarkedschef Charlotte Burvil vedgår i et skriftligt svar, at det er ’uhensigtsmæssigt’ at bruge formuleringen foreliggende grundlag.

”Mange borgere forstår det sådan, at det betyder, at vi ikke bruger nye oplysninger. Det gør vi, og det betyder, at alle de nye oplysninger, der kommer frem til en afgørelse eller et møde med borgeren, tages i betragtning, inden der træffes en afgørelse,” forklarer Charlotte Burvil og fortsætter:

”Formuleringen foreliggende grundlag kommer fra lovgivningen. Vi anvender et standardbrev, som kommer fra vores leverandør KMD, og den supplerende tekst i brevet kan misforstås i forhold til, hvordan begrebet skal forstås. Viborg Kommune er i dialog med KMD om muligheden for at ændre formuleringen, så den bliver lettere at forstå for borgerne.”