Hygiejne-misforståelse: Nu skal bakterier bruges til rengøring

Bakterier rimer oftest på sygdom og virus. Men nu peger forskning på, at vi skal vænne os til, at bakterier kan bruges til at gøre rent med.

Undersøgelser fra University of Ferrara i Italien viser nemlig, at man effektivt kan dræbe ’onde’ bakterier ved at tilsætte godartede bakterier i rengøringsmidler. Det fortæller Hans Jørn Kolmos, der er klinisk mikrobiolog og professor ved Syddansk Universitet. Han vil gerne udfordre den udbredte tanke om, at man er nødt til at bruge desinfektionsmiddel, hvis der skal gøres ordentligt rent. 

”Der lever desværre en firkantet opfattelse af, at hygiejne kun handler om at slå ihjel. I stedet skal vi lære, at hygiejne også handler om at tilsætte gode bakterier,” siger han.

Jordbakterier med gode egenskaber

De gode bakterier i probiotiske rengøringsmidler, som det kaldes, er særlige bakterier, der stammer fra jord. Mange jordbakterier har den særlige egenskab, at de kan udskille stoffer, der fjerner sygdomsfremkaldende bakterier.

Det kunne være særligt effektivt på hospitaler, hvor det er vigtigt at fjerne sygdomsfremkaldende bakterier, så de ikke bliver overført til patienter.

Forskningsresultater fra Italien viser, at probiotiske rengøringsmidler har været mere effektive til at reducere mængden af ondartede bakterier som colibakterier og stafylokokbakterier end almindeligt rengøringsmidler uden tilsatte bakterier. I Danmark er probiotiske rengøringsmidler endnu ikke udbredt. Ifølge Hans Jørn Kolmos skyldes det, at vi skal vænne os til tanken om, at bakterier også kan være gode: 

”Uddannet hygiejnepersonale er ofte skeptiske. Når jeg fortæller om rengøringsmidler med bakterier, siger de, at jeg er på vej ud ad en tangent. 

Hans Jørn Kolmos mener, det vil være godt, hvis danske hospitaler begynder at tænke i alternative baner, når det kommer til rengøring. Det er nemlig ikke en klog strategi kun at slå bakterier ihjel med desinfektionsmidler, da bakterierne hurtigt kommer tilbage og i sidste ende kan udvikle nedsat følsomhed for midlerne. Kolmos oplever imidlertid, at arbejdspladserne er bange for, at deres rengøringspersonale bliver udsat for bakterierne i de probiotiske rengøringsmidler.

”Men vil du helst udsættes for gode bakterier, som ikke er dokumenteret skadelige, eller udsættes for klor og andre desinfektionsmidler, som, vi ved, kan gøre skade på miljø og personale,” spørger han retorisk. 

Selvom det kan være svært at overbevise folk om, at bakterier kan være gode til rengøring, kan probiotiske rengøringsmidler blive fremtiden. Hans Jørn Kolmos er ikke i tvivl om, at vi fremover vil se meget mere til rengøringsmidler tilsat de gode bakterier. 

”Vi er tvunget til at gå den vej. Vi kan ikke forsvare den belastning, desinfektionsmidler har på både mennesker og på vores miljø. Men ting tager tid, og vi skal vænne folk til en ny tankegang.”