Frygt for fejl har givet Lene ’medicinangst’ – nu kommer hun med vigtigt opråb

3:00

I videoen fortæller Lene Aremark om konkrete episoder, der har været med til at give hende angst for at håndtere medicin. Rasmus Handberg

Vi skal tale om og lære af vores fejl frem for at udskamme. Dét er budskabet fra social- og sundhedsassistent Lene Aremark, der efter gentagne ubehagelige oplevelser har udviklet det, hun selv kalder for medicinangst.

16. maj 2023

Er ansatte i ældreplejen og på sygehuse for dårlige til at tale åbent om fejl? Ifølge social- og sundhedsassistent Lene Aremark er det klare svar ’ja’.

På flere arbejdspladser har hun oplevet, at der blev set ned på dem, der lavede fejl – og at fejl derfor var noget, man forsøgte at gemme væk’.

”Jeg har selv lavet fejl, som jeg synes er pinlige og svære at snakke om,” siger Lene Aremark.

”For når folk snakker sammen, lyder det som om, at de fleste er fejlfri. Og at dem, der laver fejl, er lidt dumme. Derfor er det svært at indrømme, når man laver fejl.”

Fravælger jobs

I de seneste år har Lene Aremark lidt af det, hun kalder medicinangst. Frygten for at lave fejl sidder dybt i hende, og hun fravælger jobs, hvor håndtering af medicin er en central arbejdsopgave.

Forklaringen er ifølge hende selv en række dårlige oplevelser gennem årene både som elev og færdiguddannet social- og sundhedsassistent. Hun husker eksempelvis tydeligt, hvordan en kollega bad hende få ’styr på sit pis’, da hun ringede for at blive oplært i at give Buccolam i tilfælde af, at en borger med epilepsi fik kramper.

”Så står jeg tilbage og tør pludselig ikke at køre til nogen med epilepsi, for jeg har jo ikke styr på ’mit pis’. Når folk siger sådan, så bliver man utryg ved at give Buccolam i stedet for, at man lærer hinanden op i det,” siger Lene Aremark.

Social- og sundhedsassistenten fortæller om sin ’medicinangst’ for at tage et opgør med den ’nulfejls-kultur’, hun oplever i sundhedsvæsenet.

”Det er ikke fordi, jeg mener, at fejl nu skal være fantastiske. Det skal bare ikke være så tabubelagt, at vi ikke tør at belyse og tale om fejl,” siger social- og sundhedsassistenten og fortsætter:

”Jeg er sikker på, at man kunne lære virkelig meget af dem, hvis man tog fat i fejlene på en ordentlig måde uden at udskamme og uden, at det var tabu.”

Fejl og klager fylder

Fagbladet FOA har tidligere skrevet om, hvordan fejl og klager er blevet en fast følgesvend hos ansatte i ældreplejen.

Ifølge en medlemsundersøgelse fra sidste år er det lidt over halvdelen af de ansatte i hjemmeplejen, der får klager på ugentlig basis. Undersøgelsen viser også, at hver sjette i ældreplejen frygter at blive fyret på grund af fejl og klager.

”Det vidner om et stort behov for at få sat fokus på, hvor meget klager og fejl fylder for medarbejderne. Det er på tide, at der tales åbent om, hvordan man sikrer en god læringskultur på arbejdspladserne og får anerkendt, at når en borger bliver skadet, så er der også en medarbejder, der bliver det,” lød den dengang fra Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Både et første og andet offer ved fejl

Når der begås fejl i ældreplejen, er det først borgerne, som påvirkes. Men også de sundhedspersoner, der har været involveret, kan påvirkes og dermed blive et ’offer nummer to’ – eller ’second victim’.

Symptomer på second victim hos sundhedspersonale:

  • Føler sig ramt på fagligheden

  • Har et særligt behov for at undgå lignende situationer

  • Oplever på den ene side et behov for at være omkring kolleger – og på den anden side angst for at gå på arbejde

  • Føler skyld og skam

  • Har svært ved at slippe hændelsen

  • Lider af søvnproblemer

  • Oplever følelse af ensomhed

Kilde: Dansk Selskab for Patientsikkerhed