Flere afprøver fleksible arbejdstider

Nogle kalder det et opgør med 8-16-kulturen. Andre nøjes med at tale om spæde forsøg på at fordele timerne på en arbejdsuge lidt anderledes, end man plejer. Men tendensen er klar:

Nemlig en stigende interesse for mere indflydelse på egen arbejdstid og nytænkning i forhold til, hvordan vagtplaner kan skrues sammen.

En ny undersøgelse blandt FOAs medlemmer viser da også, at hvert tredje medlem arbejder et sted, hvor man er i gang med tiltag for at give mere fleksibilitet og indflydelse på arbejdstiderne – for eksempel at møde klokken otte i stedet for syv, hjemmearbejde ved dokumentationsopgaver og længere vagter fordelt på færre dage. Men halvdelen af medlemmerne svarer, at deres arbejdsplads ikke arbejder med den slags tiltag.

Ifølge lektor Agnete Meldgaard Hansen, der forsker i arbejdsliv ved Roskilde Universitet, er der en stor interesse for en firedages arbejdsuge i offentligheden generelt og i flere kommuner, men der er stadig meget få, der har indført det.

”Jeg ser det som et udtryk for, at mange i højere grad tænker over, hvilken plads arbejdet skal have i deres liv,” siger hun.

Agnete Meldgaard Hansen har fulgt et af de første forsøg med fleksibilitet og firedages arbejdsuge i Kerteminde Kommune, og hun understreger, at endnu har ingen forsket i eller evalueret lignende forsøg på arbejdspladser, hvor man har døgnbemanding.

Døgnbemanding gør det svært

Hun peger på, at det kan være sværere at indføre forandringer og give medarbejderne mere fleksibilitet på arbejdspladser, der skal dække hele døgnet eller har særlige åbningstider.

”Man kan ikke bare overføre den firedages arbejdsuge, som måske fungerer for administrationsmedarbejdere, til de medarbejdere, der er i hjemmeplejen eller på andre vagtbesatte områder.

Men derfor kan man godt gøre plads til eksperimenter og lytte til medarbejdernes ønsker for deres arbejdstider,” siger Agnete Meldgaard Hansen.

Skal kunne rumme livsfaser

I Egedal Kommune har man siden 2019 arbejdet med fleksible arbejdstider for alle medarbejdere – fra de ansatte på rådhuset til de ansatte i ældreplejen, forklarer Tina Wils, der er chef for Sundhed og omsorg i Egedal Kommune.

”Vi har ikke regler for, hvordan fleksibilitet kan se ud – det er op til den enkelte arbejdsplads. For medarbejdernes ønsker om fleksibilitet er alt fra at møde en time senere, en 10-timers vagt, en firedages arbejdsuge eller mulighed for at lave mere administrativt arbejde hjemmefra – og det skal vi kunne rumme,” siger Tina Wils.

Hun understreger, at fleksibiliteten går længere end kun arbejdstider. Det kan også handle om, at medarbejderne skal have mulighed for at tage orlov eller afprøve deres kompetencer i en anden sammenhæng.

”Selvom det kan være svært at få vagtplanerne til at gå op, så er den øgede tilfredshed blandt medarbejderne det hele værd. Vi skal kunne rumme medarbejdernes forskellige livsfaser, hvis vi vil fastholde og rekruttere de bedste medarbejdere.”

Ifølge arbejdslivsforsker Agnete Meldgaard Hansen er det de små lokale projekter, som driver forandringerne. Og det kan have flere fordele, for der findes ikke en model, som passer til alle, når det kommer til arbejdstid.

”Det handler om individuelle løsninger, og hvad der opleves som fleksibelt for den enkelte medarbejder. Når man oplever at have indflydelse, giver det bedre trivsel og arbejdsglæde, og derfor kan indflydelse på arbejdstid bruges til både at fastholde medarbejdere, men også til at tiltrække nye,” siger hun.

Forskeren anerkender dog, at fleksibilitet i arbejdstiden kan møde sin helt naturlige begrænsning i form af den mangel på personale, man oplever mange steder.