Ny rapport: Ældre er mere ensomme efter corona

Til bankospillet er flere stole tomme, færre kommer til gymnastik, og hvor de plejede at være 50 til fællesspisning, er de nu bare 30.

Rundt om i landet har Ældre Sagen tydeligt fornemmet, at aktivitetsniveauet blandt ældre nogle steder er faldet i tiden efter corona. Og en ny rapport bekræfter tendensen: Ældre er generelt blevet mere ensomme og mindre aktive efter coronapandemien.

”Der er en gruppe, som stadig over et år efter restriktionerne ikke er vendt tilbage til hverken deres tidligere sociale eller fysiske aktivitetsniveau. Begge dele er yderst kritisk, for det medfører mistrivsel og øget risiko for funktionsnedsættelse især for de ældste,” siger David Vincent, der er socialhumanitær konsulent i Ældre Sagen.

Rapporten viser også, at modtagere af hjemmepleje er mere udsatte for ensomhed end ældre på plejehjem.

Ensomheden fylder

Resultaterne kommer ikke bag på Tanja Nielsen, sektorformand i FOA. Hun har også hørt, at aktivitetstilbuddene er blevet sværere at fylde.

Læs også: ”De skal leve. Ikke bare overleve. Det er derfor, vi er her.”

Og så ved hun, at ensomhed blandt ældre fylder meget for de ansatte i hjemmeplejen, men når medicinen og den personlige pleje er klaret, er tiden brugt, og derfor må den ansatte ofte forlade hjemmet med dårlig samvittighed.

”De ved godt, at man burde gøre mere, og hvis vi kunne bestemme, så fik medarbejderne igen mulighed for at drikke en kop kaffe med fru Jensen, hvis hun er ensom eller trist. Det bliver der bare ikke visiteret tid til,” siger Tanja Nielsen og fremhæver i stedet frivillige kræfter som en løsning:

”Der er borgere uden netværk, som måske kun får hjælp hver 14. dag af hjemmeplejen, og de kunne virkelig få glæde af, at der kom nogle frivillige. For eksempel kunne man udbygge ordningen med besøgsvenner. Jeg tror helt sikkert, at civilsamfundet kan gøre en kæmpe forskel.”

Svært at få øje på tiden

Dén opfattelse deler David Vincent fra Ældre Sagen.

”Det fungerer allerede rigtig fint flere steder, men det kan sagtens udbygges yderligere, hvor hjemmeplejen systematisk bygger bro til de tilbud, som findes både kommunalt og i særdeleshed i civilsamfundet,” siger han.

Læs også: Screeningsværktøj: Sådan ser du, om den ældre er i risiko for at være ensom

Ifølge Ældre Sagen skal man dog ikke forvente, at social- og sundhedshjælperen har tid eller tilstrækkelig indsigt i de forskellige tilbud til at kunne henvise den ældre.

”Vores analyse er, at det giver bedst mening at have en form for fællesskabsguide i lokalområdet, som kan få nummeret på den ældre, der føler sig ensom. Så kan guiden komme på besøg, og de kan sammen finde frem til, hvad den ældre har lyst til og kan overkomme,” siger David Vincent.

I FOA ser Tanja Nielsen også potentiale i, at de mindre, selvstyrende teams i hjemmeplejen, som over halvdelen af landets kommuner eksperimenterer med, kan afhjælpe følelsen af ensomhed.

”Det kan også være, at der skal tilknyttes en frivillighedskonsulent i de teams. Og så skal de nye teams sikre, at borgerne i langt højere grad oplever, at det er den samme medarbejder, der kommer. Og at vi lægger de fastlåste kørelister på hylden for i stedet at fokusere på, hvad borgeren har brug for i dag,” siger Tanja Nielsen.