Nu kan du også lytte til Fagbladet FOA
Fagbladet FOA søsætter podcastserie ’Færdigt Arbejde’ med masser af vitaminer til dit fag og dit arbejdsliv.
29. marts 2023
Fagbladet FOA lancerer podcastserie ’Færdigt Arbejde’. De første to afsnit kan du allerede lytte til nu. De handler om henholdsvis lokalløn og brancheskift. Kommende afsnit kommer til at stille skarpt på blandt andet små selvstyrende teams, voldsforebyggelse og børns søvn.
Lyt til alle podcastafsnittene her.
Ambitionen er, at alle FOA-medlemmer oplever, at de kan blive fagligt inspirerede og motiverede af podcasten – også selvom de enkelte afsnit kan opleves som mere relevante for nogle faggrupper end for andre. Der vil også løbende være emner med en bred appel – eksempelvis afsnittet om at få fingre i flere lokallønskroner.
I podcasten medvirker både FOA-medlemmer, eksperter og talspersoner. Værten er den erfarne journalist Julie Bundgaard, som er en kendt radiostemme fra DR P4 og tidligere også fra P3.
I hvert afsnit af ’Færdigt Arbejde’ får du indblik i spændende tendenser og ny viden – og input til, hvordan du bedst arbejder med emnet i praksis. Som et fast element sammensætter vi hver gang en huskeliste med gode råd.
Hvert afsnit varer 20-25-minutter, og der udkommer et nyt afsnit hver 14. dag.
Sjovere opvask
Mange danskere har opdaget, at støvsugningen eller opvasken klares noget hurtigere med en god podcast i ørerne. Og en del har gjort podcasten til en fast rejsemakker, når de kører til og fra arbejde.
Har du ikke den store erfaring med podcasts, så fortvivl ikke. Du kan se mere i faktaboksen nedenfor. Et godt råd er at abonnere, så bliver du automatisk tippet, så snart der kommer et nyt afsnit.
Lyt til disse afsnit af ’Færdigt Arbejde’
Lokalløn
Bliv klogere på, hvad lokalløn er og få gode råd til, hvad du selv kan gøre for at få del i puljen. (Det kræver, at du har sagt ja til funktionelle cookies).
Brancheskift
Sådan virker podcasten
En podcast er en radioudsendelse, du kan høre, når du har lyst. Du kan lytte til podcast på mobiltelefonen, på en tablet eller på computeren.
Har du en iPhone, kan du typisk finde appen ’Podcasts’, som er installeret fra start. Her skal du blot søge på ’Færdigt Arbejde’. Så kommer alle afsnit frem, med det nyeste øverst.
Hvis du har en Android-mobiltelefon, kan du for eksempel hente appen ’Podimo’ eller ’Spotify’.
Hvis du trykker på ’følg’ eller ’abonnér’ i podcast-afspilleren, får du en besked, hver gang der er et nyt afsnit.
Lyt til afsnittet – eller tidligere episoder – på alle gængse podcastplatforme, f.eks.: