Her er akutplanen, der skal redde sundhedsvæsenet
Regeringen og Danske Regioner er enige om indholdet i den plan, der skal redde sundhedsvæsenet. For eksempel får sosu-ansatte på efterløn eller pension nu mulighed for at tage vagter på hospitaler og i ældrepleje uden at blive modregnet.
23. februar 2023
Præcis 20 dage efter at regeringen præsenterede sine ønsker til en akutplan for sundhedsvæsenet, kunne sundhedsminister Sophie Løhde (V) torsdag morgen præsentere den aftale, som regeringen nu har forhandlet på plads med Danske regioner.
Indholdet af aftalen viser, at regeringen stort set har fået opfyldt hele sin ønskeliste og nu for alvor kan indlede arbejdet med at få styr på et skrantende sundhedsvæsen.
De tre helt overordnede mål handler om at lette presset på sygehusvæsenet, forkorte ventetiden på en række operationer og skabe bedre akutmodtagelser.
”Vi er enige om udfordringerne og enige om løsningerne,” som Sophie Løhde formulerede det, da hun sammen med formanden og næstformanden i Danske Regioner, Anders Kühnau (S) og Stephanie Lose (V) indviede offentligheden i aftalen.
Et af de redskaber, der bliver taget i brug for at nå målene, er, at efterlønnere og pensionister med en fortid i sundhedsvæsenet indtil udgangen af 2024 kan tage vagter uden at blive modregnet i deres ydelse. Formelt træder det først i kraft, når regeringen midlertidigt – og meget snart – afskaffer modregningen i henholdsvis efterlønnen og folkepensionens grundbeløb.
”Dygtige sosu-ansatte kan fortsat bidrage uden at blive straffet økonomisk,” understregede Sophie Løhde ved præsentationen.
Akutplanen – i punktform
Det vil regeringen:
- Ventelister er nedbragt inden udgangen af 2024, således at de erfarede ventetider er normaliseret i forhold til niveauet før covid-19-pandemien.
- Den samlede kirurgiske aktivitet (inkl. private) skal i gennemsnit i 2023 være 3 pct. højere end i 2022. Det er baseret på en forventning om, at aktiviteten på de offentlige sygehuse i løbet af 2023 gradvis forøges, så det svarer til niveauet før covid-19.
- Overholdelsen af udredningsretten i somatikken skal i løbet af 2023 normaliseres i forhold til niveauet før covid-19-pandemien.
Sådan skal det ske (de vigtigste punkter)
- Uddanne 20 pct. flere anæstesisygeplejersker
- Deling af vagtarbejdet, så endnu flere ansatte med sundhedsfaglig baggrund end i dag deltager i vagtarbejdet
- Bedre brug af personalegrupper, så eksempelvis administrative medarbejdere og lægesekretærer i højere grad aflaster det sundhedsfaglige personales opgaver med det administrative arbejde.
- Mulighed for at give midlertidige tillæg samt at honorere ekstravagter i forbindelse særlige indsatser. Regionerne vil også målrette lokalløn til særligt udfordrede funktioner, herunder vagtarbejde
- Midlertidig afskaffelse af modregning i efterløn, og tilsvarende skal der heller ikke modregnes i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg og hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft understøttes af en række initiativer
- Midlertidig afskaffelse af modregning i efterløn, og tilsvarende skal der heller ikke modregnes i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg og hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft understøttes af en række initiativer
- Midlertidig forlængelse af den somatiske behandlingsgaranti fra 30 til 60 dage
- 72-timers behandlingsansvar skal sikre færre genindlæggelser som blot et af flere initiativer – herunder faste plejehjemslæger – der skal sikre bedre sammenhæng mellem indlæggelse og udskrivelse og samarbejde mellem regioner og kommuner
- Brug af private hospitaler og lign. tilbud skal bidrage til at afvikle aktuelle ventelister
Bedre planlægning af vagter
Et andet redskab er bedre planlægning af vagter – og bedre mulighed for lokalt at belønne eksempelvis ekstraarbejde.
”Det dur ikke at ringe til de samme medarbejdere hver uge og bede dem tage en weekendvagt. Så akutplanen skal foldes ud på en måde, så medarbejderne er med. Vi skal give gode arbejdsvilkår, sprede vagtbelastningen og honorere ekstraarbejde,” sagde Anders Kühnau og pegede på, at der flere steder er eksempler på afdelinger, hvor det på den måde allerede er lykkedes at holde fast i personalet.
Og den melding glæder formand i FOA, Mona Striib:
”Hvis vi virkelig vil løse de akutte problemer i sundhedsvæsenet, er vi nødt til at inddrage personalet i arbejdet. Ledelsen og politikerne skal i højere grad inddrage medarbejderne i tilrettelæggelsen af arbejdet. Det tager akutplanen fat på, det er positivt,” siger Mona Striib i en pressemeddelelse.
Med akutplanen får hospitalerne også et 72 timers behandlingsansvar i forbindelse med udskrivelse af patienter. Målet er at reducere antallet af patienter, der sendes for tidligt hjem og derfor må genindlægges. Den model er allerede kendt fra blandt andet Region Hovedstaden. Tilsvarende er der også gode erfaringer hos de præhospitale visitationsenheder, der skal udbredes.
”De skal besøge borgerne i deres eget hjem og være med til at vurdere, om indlæggelse er nødvendig,” forklarede Stephanie Lose om et af de elementer, der også involverer kommunerne.
Der er afsat to milliarder kroner til at løfte akutplanen, som løber indtil udgangen af 2024. Og planen må ikke, understregede Sophie Løhde, forveksles med den sundhedsreform, regeringen også har talt om.
”Lige nu koncentrerer vi os om de kortsigtede løsninger,” sagde ministeren.
