Kommune hæver lønnen i ældreplejen – vil væk fra bundplacering
Greve Kommunes medarbejdere i ældreplejen kan se frem til en lokal lønstigning på op mod 6.000 kroner årligt.
09. februar 2023
Social- og sundhedshjælpere og -assistenter i Greve Kommune skal ikke længere være blandt landets dårligst lønnede, når det kommer til lokalløn.
Derfor får alle fastansatte social- og sundhedshjælpere og -assistenter nu et såkaldt Greve-tillæg som en del af deres løn. Beløbet er på 6.000 kroner årligt for fuldtidsansatte og reguleres ned for deltidsansatte.
Det nye tillæg er resultatet af en ny forhåndsaftale mellem FOA Roskilde og kommunen.
”Vi har presset på for en ny aftale siden 2021. Vi havde gerne set, at beløbet havde været endnu højere, men det har ikke været muligt i første omgang, og derfor ser vi det her som en start,” siger Lone Rosenville Mikkelsen, afdelingssektorformand i FOA Roskilde.
18.912 kroners lønforskel
Ifølge Greve Kommune betyder det nye tillæg, at lønnen til deres social- og sundhedsansatte kommer på niveau med gennemsnitslønningerne for omegnskommunerne.
Lønnen kommer dog ikke til at kunne matche kollegerne i Roskilde. Fagbladet FOA kunne sidste år fortælle, at en social- og sundhedsassistent i Roskilde Kommune i gennemsnit fik 18.912 kroner mere i lokalløn om året sammenlignet med nabokommunen Greve. For social- og sundhedshjælpere var forskellen 9.732 kroner.
Og dén oplysning har i høj grad skærpet medarbejdernes fokus på deres løn, fortæller fællestillidsrepræsentant Anne Jensen.
”Folk er begyndt at kigge mere på deres lønseddel, for folk her laver jo de samme opgaver som i Roskilde bare til en lavere løn. Og kommunen har også kunnet se, at hvis de skal kunne rekruttere og fastholde, så bliver de nødt til at kigge på lønnen,” siger Anne Jensen.
Løfter de lavest lønnede
Fællestillidsrepræsentanten er tilfreds med, at medarbejderne ikke længere vil halte ligeså langt efter kollegerne i Roskilde.
”Det er altid svært at gøre alle tilfredse, men vi er nødt til at starte et sted, så overordnet set er jeg glad for aftalen,” siger Anne Jensen.
Kommunen oplyser, at nogle få medarbejdere allerede får et lokalt løntillæg. De medarbejdere vil kun få den del af Greve-tillægget, som udgør differencen op til 6.000 kroner.
”Derfor er det særligt medarbejdere med de laveste lønninger, der bliver løftet. De har haft et lønefterslæb i mange år, fordi de aldrig har fået lokalløn,” siger Anne Jensen.
Væk fra bunden
Liselott Blixt (uden for parti), viceborgmester og formand for sundheds- og omsorgsudvalget i Greve Kommune, blev sidste år med egne ord overrasket, da hun i Fagbladet FOAs kommunekort over lokalløn kunne konstatere, at lokallønnen til kommunens ansatte i ældreplejen var blandt landets absolut laveste.
Hun fortæller, at hun siden har taget sagen op i byrådet. Viceborgmesteren er glad for, at medarbejdernes lønvilkår i ældreplejen nu forbedres.
”Det drejer sig om, at vi skal kunne tiltrække og fastholde medarbejdere,” siger Liselott Blixt.
Fra uge 7 sætter Fagbladet FOA på ny fokus på lokalløn. Her vil du blandt andet kunne se opdaterede kort over, hvor stor lokallønnen er for en række af FOAs faggrupper i kommuner og regioner.
Hvad er lokalløn?
Lokalløn er den del af din løn, som forhandles lokalt mellem FOA og kommunen eller regionen. Lokalløn kan gives som tillæg for særlige kompetencer eller funktioner eller som et engangsbeløb (bonus).
Hvordan får man lokalløn?
I en række kommuner og regioner er der forhåndsaftaler, som er forhandlet mellem FOA og arbejdsgiverne.
Forhåndsaftalerne giver ekstra tillæg for særlige funktioner og/eller kompetencer. Det kan for eksempel være tillæg til praktik- og forflytningsvejledere og fastholdelsesbonus til medarbejdere, der har været ansat i et givent antal år.
Lokale tillæg og engangsbeløb kan også gives efter individuelle forhandlinger ved den årlige lønforhandling. Det kan være til medarbejdere, der har fået nye kompetencer efter videreuddannelse, eller hvis man har fået nye opgaver og ansvarsområder.
Hvor kommer pengene fra?
For godt 30 år siden besluttede man, at en mindre del af offentligt ansattes løn skulle forhandles lokalt. De enkelte faggrupper finansierede selv ordningen ved at give afkald på midler fra de centralt aftalte overenskomster.
Nogle faggrupper skød flere penge ind til lokalløn end andre – særligt mandsdominerede faglærte grupper som tekniske servicemedarbejdere lagde meget, mens for eksempel social- og sundhedsmedarbejdere lagde lidt under syv procent ind samlet.
Kilde: FOA Overenskomst
