Julen varer lige til eid

På Center Sandholm bliver julen markeret. Ligesom også den muslimske eidfest og andre højtider bliver det. Illustration: Gitte Skov // foto: Johanne Hviid Lange 

På Røde Kors’ modtagecenter for asylsøgere holder de dansk jul for beboerne. Men de husker også at markere den muslimske eidfest og andre højtider og festdage. ”Vi vil gerne vise, at vi respekterer dem,” siger køkkenmedarbejder Gulnara Dokujeva, der selv kom til Danmark som flygtning fra Tjetjenien.

19. december 2022

For 21 år siden flygtede Gulnara Dokujeva fra Tjetjenien til Danmark. Her oplevede hun sin første danske jul som asylsøger og beboer på Center Sandholm i Nordsjælland. 

Efter 15 måneder fik hun sin opholdstilladelse, men siden er det alligevel blevet til flere juleaftener på Røde Kors’ modtagecenter. 

 

Læs også: Ambulancestationens Gertrud Sand

I 2009 vendte Gulnara nemlig tilbage som køkkenmedarbejder, og nu er hun med til at skabe julestemning for flygtningene fra centrets industrikøkken med de skinnende maskiner og de gode kolleger. 

 

”Vores julemenu er helt traditionel. Vi serverer and og brune kartofler og risalamande. Og der kommer også chokolade og slik på bordene,” fortæller Gulnara. Og nytåret bliver også pakket ind i danske traditioner med god mad og hygge. 

”Men uden spiritus og fyrværkeri,” tilføjer hun.

Center Sandholm rummer mange nationaliteter, kulturer og traditioner, så fejringen af religiøse højtider og festdage står nærmest i kø. 

På Sandholm markerer de for eksempel ramadanen, den muslimske fastemåned, der afsluttes med eidfesten. Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts bliver også fejret. Og personalet siger heller ikke nej, hvis der for eksempel blandt beboerne er et ønske om at markere en betydningsfuld iransk nationaldag. 

”Vi vil gerne gøre noget for at sige både ’glædelig jul’ og ’Eid Mubarak’. Det er lige meget, om man er muslim, kristen, ukrainer, russer eller noget helt femte,” siger Gulnara og understreger, at alle på Sandholm skal føle sig velkomne.

”Lige som de synger sange fra alle lande i vores børnehave, så kan vi også vise det med den mad, vi serverer. Alle kan være med. Det er vigtigt for os at vise, at vi respekterer dem.” 

Det kommer for eksempel til udtryk under ramadanen, hvor muslimerne kun må spise mellem solnedgang og solopgang. 

”I dagtimerne forbereder vi maden, som de så kan spise senere. Og det sker også, at jeg møder kl. 1 eller 2 om natten for at forberede morgenmad til dem. Vi får at vide af flygtninge, som også har været i andre lande, at det kun er i Danmark, de oplever, at vi respekterer ramadanen, som det sker her på centret,” siger Gulnara. 

Men lige nu handler det om julen og nytåret. Og på Sandholm begrænser festlighederne sig ikke kun til 24. december. I hele julemåneden bliver der skruet helt op for julestemningen med julemænd, julemad, julepynt, juletræer, gran og ekstra megen hygge. 

”Alle beboerne får en julepose med slik og chokolade, og de får også en julehætte,” fortæller Gulnara – og svarer med et bekræftende grin, da vi spørger, om en julehætte er det samme som en nissehue. 

Hun er selv muslim, men har i den grad taget de danske traditioner til sig. Privat pynter hun også op, og hendes barn snydes hverken for julegaver, gran eller godter. 

”Hver dag skal jeg tænke over, hvad der skal i julesokken.”