Rikke er ikke alene: Ventetid gør flere mere syge

Når social- og sundhedsassistenten Rikke Moseholm får at vide, at det forværrer hendes sygdom at vente på svar i sin arbejdsskadesag, er hun ikke noget særtilfælde.

Det fortæller specialpsykolog Lottesophia Gordon Drejer, der arbejder i Psykiatrien i Region Syddanmark og har Rikke Moseholm i behandling for PTSD.

”Aktuelt har vi 10-15 patienter, der er i behandling for noget tilsvarende. De fleste af dem reagerer negativt på den ventetid, de oplever, når deres arbejdsskade bliver vurderet,” siger Lottesophia Gordon Drejer, der er ansat på Afdeling for Traume og Torturoverlevere.

I en erklæring fra 22. november beskrev hun, som omtalt i Fagbladet FOA, at Rikke Moseholm – efter et voldsomt overfald på et bosted – nu er så påvirket af ventetiden i sin arbejdsskadesag, at hun har udviklet stress og ikke reagerer på PTSD-behandlingen og i værste fald risikerer varige og kroniske problemer.

Reagerer ligesom flygtninge

Lottesophia Gordon Drejers iagttagelser flugter med resultaterne fra en række undersøgelser af det psykiske helbred og livskvaliteten hos syge borgere, der er tilknyttet et jobcenter. Det gælder eksempelvis Psykiatrifondens undersøgelse fra 2019, hvor størstedelen af de sygemeldte, der deltog, oplevede, at jobcentrets aktiviteter forværrede deres helbred.

”De føler ikke, at der bliver troet på, når de eksempelvis siger, at de har det så dårligt, at de ikke kan deltage i aktiviteter, der handler om deres fremtidige beskæftigelsesmuligheder, eller kan indfri krav om at møde op til en samtale med deres sagsbehandler. Det betyder, at de mister tilliden til ’systemet’, når systemet ikke forstår, hvad PTSD gør ved folk, og hvor vigtigt det er at give ro til behandlingen for den diagnose,” siger Lottesophia Gordon Drejer.

Økonomisk stress vigtig faktor

Yun Ladegaard er forsker ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, hvor hun blandt andet beskæftiger sig med arbejdsrelaterede psykiske lidelser, arbejdsrelateret stress og arbejdsskadeanmeldelser. Hun bekræfter, at ventetiden kan have konsekvenser, når man både får udredt en diagnose, skal mødes med jobcentret og afvente afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der behandler sager om arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

”Vi ved, at der blandt dem med en anerkendt psykisk arbejdsskade er en del, der oplever, at processen påvirker deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi ved også, at det kan være vigtigt at få afsluttet sagerne hurtigt,” siger hun og peger på ’økonomisk stress’ som en af de faktorer, der kan forværre helbredet for folk i et arbejdsskadeforløb.

”De har været vant til at tjene deres egne penge, men oplever pludselig, at deres eksistensgrundlag er truet, og de muligvis ikke kan forsørge deres familie,” siger Yun Ladegaard.

Nødvendigt at spørge flere gange

Psykiatrifondens undersøgelse fra 2019 rummer en række anbefalinger til, hvordan man håndterer de borgere, der involveres i forløb md et jobcenter. Det hedder blandt andet, at afklaringen højest må tage et år, at speciallægeerklæringer skal respekteres, og at aktiviteter skal have et nødvendigt og målrettet indhold.

De anbefalinger kender Anne Kristine Axelsson, der er direktør i AES, godt. Og hun er udmærket klar over, at sager med psykiske diagnoser er svære at håndtere i arbejdsskadesystemet.

”Det er nødvendigt at få sagerne rigtigt belyst, så derfor er det også nødvendigt at spørge dem flere gange til de dramatiske og traumatiske forløb. Og vi ved fra vores undersøgelser, at de skadelidte ikke kun sætter pris på hurtig sagsbehandling. Helheden og kvaliteten af afgørelsen er mindst lige så vigtig,” siger hun og tilføjer:

”Men det ændrer jo ikke på, at ingen af dem, vi taler om, selv har bedt om at blive ramt af en arbejdsskade. Så det er en hård situation, de står i.”