Det skal du vide om europæisk mindsteløn

I Danmark har både fagbevægelse og arbejdsgivere været imod tanker om en lovbestemt europæisk mindsteløn, siden forslaget kom frem i 2020. Men torsdag blev det godkendt i EUs ministerråd, og til september kommer den endelige vedtagelse i Parlamentet.  Colourbox

EU-direktivet om en europæisk mindsteløn har længe været en frygt for den danske fagbevægelse. For selv om Danmark ikke bliver pålagt at indføre en lovfastsat mindsteløn, vil europæisk indblanding i lønfastsættelse bryde med den danske model, mener FOAs næstformand. 

16. juni 2022

Danmark kommer ikke til at blive påtvunget en mindsteløn, som skal fastsættes ved lov. Sådan lyder løftet fra Nicolas Schmit, EU-kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder. Alligevel er den danske fagbevægelse bekymret for, at det nye EU-direktiv om mindsteløn kan få negative konsekvenser for det danske arbejdsmarked.

"Det er vigtigt at holde fast i, at direktivet ikke betyder, at Danmark skal lave en lovfastsat mindsteløn. Direktivet stiller et krav om, at der skal være 80 procents overenskomstdækning af lønmodtagerne. Hvis der ikke er det, skal staten lave en handlingsplan for at sikre bedre dækning," siger Jens Arnholtz, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet. 

Danmark er altså ikke pålagt af EU at have en lovfastsat mindsteløn. Men hvis en lønmodtager, der ikke er dækket af en overenskomst, går til en domstol, er der mulighed for at EU-domstolen kan pålægge Danmark at indføre mindsteløn. 

"Der er nogle få organisationer i Danmark, der gerne vil have mindsteløn. Det er Krifa og Det Faglige Hus. Hvis de beslutter sig for at køre et medlems sag til EU-domstolen, så kan det være, at de er heldige. Når sådan noget kommer for EU-domstolen, så ved man ikke, hvad der kan ske," siger Jens Arnholtz. 

Åbner for europæisk indblanding 

Direktivet, som blev formelt godkendt af Ministerrådet torsdag formiddag og forventes at blive godkendt til september i Europa-Parlamentet, har altså ikke nogen direkte indflydelse på forholdet mellem danske lønmodtagere og arbejdsgivere. Men det åbner en dør på klem.

"Hvis direktivet bliver stemt igennem, så er der dannet præcedens for, at EU må blande sig i lønspørgsmål, selvom det står eksplicit traktaten, at de ikke må," siger Jens Arnholtz.

Der er dog meget lille sandsynlighed for, at noget af det her kommer til at påvirke det offentlige arbejdsmarked foreløbig. Fordi offentligt ansatte alle er dækket af en overenskomst, ville selv en lovfastsat mindsteløn nemlig ikke have den store betydning.

"Det har ret problematiske perspektiver for andre dele af arbejdsmarkedet, men det offentlige er dækket af overenskomst. Hvis der kommer krav om lovfastsat mindsteløn, vil man enten almengøre overenskomsten til lov, eller lave en mindsteløn der er så lav, at den ligger under overenskomstens mindste betaling. Uanset hvad kommer det ikke til at betyde noget for de offentligt ansatte," siger Jens Arnholtz.

 

Frygt fra fagbevægelsen

Både den danske fagbevægelse og danske arbejdsgiverorganisationer har været imod indførelsen af en europæisk mindsteløn, og der er stadig skepsis i fagbevægelsen, på trods af, at EU-direktivet ikke pålægger Danmark at indføre en mindsteløn.

"Politikerne skal som udgangspunkt ikke blande sig i lønforhold, det er grundlæggende alene op til arbejdsmarkedets parter," siger Thomas Enghausen, der er næstformand i FOA.

EU-direktivet opfordrer lande uden overenskomstsystemer til at indføre et, der ligner det danske. Alligevel frygter Thomas Enghausen, at direktivet på sigt kan have uforudsete konsekvenser, for eksempel igennem EU-domstolen.

"En del af vores skepsis kommer fra, at vi ikke kan spå om, hvordan arbejdsmarkedet ser ud om ti år. Der synes jeg, at erfaringen med EU har vist sig at være, at man lige pludseligt får sneget lovgivning ind gennem bagdøren," siger han.

Det er en fin balance, som den danske fagbevægelse skal søge. Thomas Enghausen mener, at det er vigtigt at vise solidaritet med de lande, hvor en lovfastsat mindsteløn vil være godt for lønmodtagerne. Men samtidig mener han, at det er vigtigt at bevare den danske model:

"Den skal vi virkelig kæmpe for at bevare. Vi har en høj organisering af arbejdsmarkedet sammenlignet med andre lande i EU. Det kan godt være, at den offentlige sektor ikke er den, der bliver påvirket først af mindstelønsdirektivet. Men vi kan heller ikke sidde i FOA og sige, at vi har ikke så mange private, og derfor skal vi ikke blande os. Vores opgave er at sikre FOA-medlemmerne og stå i solidaritet med de andre forbund i Danmark."