Professor om fuldtid: Kvinder skal tænke mere i cool cash

1. september 2021 gik Fjóla Ágústa Ásgeirsdóttir (th.) fra 32 til 37 timer om ugen. De fem ekstra timer, der ikke er fordelt efter et fast mønster, har ikke taget pusten fra hende. Tværtimod er hun mindre træt nu. Jørgen True

Deltidsansættelser koster dyrt for mange kvinder. Mindre tidstyranni og kontrol kan ifølge professor være den lokkemad, der får kvinderne til at vælge fuldtid.

31. maj 2022

Deltid kan være dejligt. Det kan være en nødvendighed eller et vilkår. Men deltid kan også være dyrt. Rasende dyrt.

I hvert fald kan de mange deltidsansatte i den offentlige sektor forbedre både deres løn og pension voldsomt, hvis de vælger at veksle til fuldtid. Og jo tidligere de skifter gear, jo flere penge er der at hente.

Det dokumenterer nye beregninger, som Forhandlingsfællesskabet og Kommunernes Landsforening (KL) har lavet som led i en indsats for at få flere på fuldtid, som blev aftalt i forbindelse med OK21.

I dag arbejder 40 procent af de ansatte i den offentlige sektor på deltid, i langt overvejende grad kvinder. Alene inden for ældresektoren, som i høj grad er domineret af kvinder, gælder det otte ud af ti ansatte. 

Og ifølge Anette Borchorst, der er professor ved Aalborg Universitet og forsker i arbejdsmarked og ligestilling, er det især kvinderne, der skal være opmærksomme.

”Det er jo oftest dem, der tager den lange barsel og arbejder på nedsat tid for at tage sig af hjemmet og børnene, og det får stor økonomisk betydning,” siger hun blandt andet med henvisning til, at mange kvinder ikke optjener fuld pension under barsel:

”Når man er ung og har små børn og enormt travlt, tænker man ikke på, hvad der sker om 40-50 år. Men det ville være en god idé, for folkepensionen dækker ikke ret meget længere, så man er nødt til selv at spare op,” siger Anette Borchorst.

Hun opfordrer kvinder til at blive lidt mere som mænd, der ofte går op i cool cash. Men samtidig forstår hun godt dem, der siger, at fuldtid er for belastende.

”Jeg tror, det er nødvendigt at se på arbejdsvilkårene og ikke kun på pengene, hvis flere skal gå op i tid,” siger hun og tilføjer, at belastningen vil blive mere jævnt fordelt, hvis mange på en arbejdsplads vælger at gå op i tid:

”Måske flere vil så opleve, at fuldtid alligevel ikke er så slemt.”

Nemmere end frygtet

I KL’s og fagforeningernes aktuelle indsats forsøger man netop at udfordre den traditionelle modstand mod at gå op i tid ved at opfordre til at finde på lokale modeller, som gør det interessant at arbejde mere.

Fagbladet FOA har talt med flere medlemmer, som i forbindelse med et lokalt projekt i en prøveperiode er gået op i tid. De var overraskede over, at det ikke var så hårdt, som de frygtede. 

I Vejen Kommune fik en gruppe medarbejdere således en halv time hver dag, som de selv kunne bestemme over i arbejdet med borgerne, hvis de gik på fuldtid i en prøveperiode. Forsøget var en stor succes, og det forstår Anette Borchorst godt:

”Der er brug for en kulturændring, hvor vi kommer væk fra tidstyranniet og kontrolregimet,” siger Anette Borchorst og opfordrer arbejdsgiverne til at være opmærksomme på, at for kvinder betyder arbejdsvilkår ofte meget.

”Økonomiske argumenter alene appellerer ikke til kvinderne. Men hvis alle parter vil rykke sig lidt, kan det nytte,” pointerer professoren.

Opgør med fastgroet kultur

Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, er enig i, at ”flek­sible rammer er vigtige for, at medarbejderne trives og kan yde omsorg med høj faglighed”, som han udtrykker det i en mail til Fagbladet FOA.

”Deltidsarbejde er en fastgroet kultur hos både arbejdsgivere og arbejdstagere. Der kan være mange grunde til, at det er svært at løsrive sig fra den kultur, og det skal vi gøre op med. Det kræver en omlægning af arbejdsgange, og det er en langsigtet opgave på hver enkelt arbejdsplads,” noterer Michael Ziegler.