Alenearbejde udløser stor kritik: Se otte sager, hvor det kunne være gået helt galt

I artiklen kan du dykke ned i otte sager fra sidste år, hvor vold og trusler fik Arbejdstilsynet til at give et eller flere strakspåbud til socialpsykiatriske bosteder. Uddrag fra Arbejdstilsynets rapporter

Det psykiatriske system er udfordret, viser rapport. Det er ikke mindst galt på socialpsykiatriske bosteder, hvor vold og trusler udløser påbud fra Arbejdstilsynet. Over halvdelen af sagerne handler om alenearbejde.

19. april 2022

I 2021 fik 31 socialpsykiatriske bosteder et eller flere strakspåbud af Arbejdstilsynet, fordi vold og trusler udgjorde en akut risiko for de ansatte.

Samlet blev det til 41 påbud, og i flere tilfælde kritiserede Arbejdstilsynet, at beboere ikke risikovurderes, og at ansatte ikke er tilstrækkeligt instrueret til opgaven.

Flere end halvdelen af tilfældene skyldes, at medarbejdere arbejder alene med beboere med kendt udadreagerende adfærd, viser Fagbladet FOAs gennemgang af tilsynets rapporter.

Vold og trusler er et tilbagevendende problem, men det er ikke beboerne, der skal drages til ansvar, pointerer Torben Hollmann, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

”Det er ikke de psykisk syge borgere og patienter, der er farlige. Det er de politikere, som ikke har taget ansvarlige beslutninger, der er farlige,” siger han.

Utilstrækkelig kvalitet

Tidligere i år kom Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen med en rapport, som viser, at hele det psykiatriske system – både behandlings- og socialpsykiatrien – er udfordret af mangel på sammenhæng, specialiseret viden og kompetencer.

Rapporten tjener som anbefaling til regeringens kommende 10-årsplan for en bedre psykiatri. 

Rapporten konkluderer blandt andet, at utilstrækkelig kvalitet i socialpsykiatrien skaber en ’uacceptabel ulighed’, hvor mennesker med psykisk sygdom lever et markant kortere liv med mindre livskvalitet. 

Derfor handler en række af de mange anbefalinger om at løfte netop socialpsykiatrien.

Har afvist selvmordstruede patienter

Ifølge Mikkel Rasmussen, ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Vejle og næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab, er psykiatrien gradvist blevet mere og mere presset i de 15 år, han har været ansat.
 
Sengepladser er skåret væk med den konsekvens, at patienter udskrives, før de er færdigbehandlede, siger han.
 
”Jeg har selv prøvet at stå i en psykiatrisk modtagelse, hvor jeg måtte sige til de pårørende til en selvmordstruet patient, at der måske var en plads i morgen. Jeg har set rigtig mange groteske ting i min tid,” siger overlægen.

Det er sidste chance

En af de største udfordringer handler om rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Ifølge Sundhedsstyrelsen har 45 procent af medarbejderne i socialpsykiatrien ikke en social- eller sundhedsfaglig uddannelse.

Det viser ifølge Mikkel Rasmussen, at socialpsykiatrien er endt i en ond cirkel.

”Derfor bliver man nødt til at prioritere området økonomisk og opkvalificere personalet. Det vil give både faglig stolthed og mere tryghed. For det er et problem, at så mange er ufaglærte på steder, hvor nogle af landets mest syge mennesker bor. De kan være både misbrugende og psykotiske. Det kræver faglighed og viden at kunne håndtere det arbejde,” siger Mikkel Rasmussen.

Han betragter regeringens kommende udspil som sidste chance for at bryde den onde cirkel.

”Sundhedsstyrelsen har været meget klar i retorikken om den brændende platform og behovet for en ambitiøs indsats. Det er nu, det gælder.”

Lykkes det denne gang?

Hvorfor skal patienter, pårørende og medarbejdere stole på, at der denne gang skabes en bedre psykiatri?

Astrid Krag (S), social- og ældreminister

"Psykiatrien har været underprioriteret i alt for mange år, og det kræver en stor indsats at få det vendt. Men vi er i gang. På vores første finanslov afsatte vi 600 millioner kroner årligt til et løft af psykiatrien og flere sengepladser. Vi har løftet den kommunale og regionale økonomi med 8,6 milliarder kroner. Og lavet den faglige forberedelse af en 10-årsplan for psykiatrien, som blandt andet skal se på samarbejdet mellem behandlings-og socialpsykiatrien."

Mikkel Rasmussen, ledende overlæge, Psykiatrisk Afdeling Vejle og næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab

"Selvfølgelig har jeg en bekymring, for der har været både en psykiatriplan 1 og 2, hvor man endte med at pille få ting ud i stedet for at gøre det helhjertet. Men grunden til, at jeg denne gang har et håb, er, at det er første gang, at Sundhedsstyrelsen så markant beskriver de udfordringer, der er i psykiatrien. Der er en ny retorik om problemerne. Politikerne ved godt, at det her er et problem. Der er hele vejen rundt en erkendelse af, at man ikke har gjort det godt nok. Regeringen er gået til valg på det her, så mange ting peger på, at det bliver svært ikke at gøre noget seriøst denne gang."

Torben Hollmann, Social- og Sundhedssektorformand i FOA

"Denne gang er der et gennemarbejdet oplæg til politikerne samtidig med, at der i den brede befolkning er tilslutning til, at nu må vi handle. Vi har talt om det så længe, så nu bliver man nødt til at gøre noget, fordi det er blevet så tydeligt, at det ikke er godt nok. Man kan sige, at man er blevet moden til det rent politisk, fordi man ikke længere kan holde ud at se på, hvad der foregår."

Minister lover mere faglighed

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) gør det i et skriftligt svar til Fagbladet FOA klart, at ingen skal arbejde alene med udadreagerende borgere, hvor der kan være farlige situationer.

”Vi har målrettet den voldsforebyggende indsats fra Socialstyrelsens indsatsteam mod de botilbud, som har særlige udfordringer,” skriver ministeren og hæfter sig ved, at regeringen i den kommende plan agter at sikre de rigtige specialiserede tilbud til borgere med svær psykisk sygdom.

”Først og fremmest skal tilbuddene have den rette faglighed og rette bemanding til at tage sig af de konkrete beboere. Er man ikke i stand til for eksempel at have to på vagt hos borgere, hvor der kan opstå farlige situationer, så skal man ikke tage imod borgere, der er i den målgruppe,” skriver Astrid Krag.