Stigende priser presser sosu: Det er jo gået helt bananas

Efter at have opfostret tre børn alene, havde Jette Højberg set frem til at få råd til at rejse til udlandet nu, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og hun stadig er på arbejdsmarkedet.

Men på grund af de stigende priser på især transport i bil, er det tvivlsomt, om den 53-årige social- og sundhedsassistent kan få råd til at flyve en uge sydpå til sommer, selv om hun ville rejse uden for højsæsonen.

”En veninde og jeg har planlagt at tage på ferie den første uge i juni. Vi ville finde en afbudsrejse til Grækenland eller Spanien. Men nu går de penge, som skulle være brugt på noget sjovt, til at betale diesel,” siger Jette Højberg.

Hun skønner, at hun samlet har ekstra udgifter for omkring 1.900 kroner om måneden. Det er især stigende udgifter til transport, som smadrer budgettet.

Transporten til arbejde koster dyrt

Jette Højberg kører i sin dieselbil, en Renault Capture fra 2014, til sit arbejde på plejehjemmet Anneshave i udkanten af Aalborg. Hun kører godt 70 km i alt, når hun skal fra hjemmet i Hals ved Limfjordens udmunding på aftenvagt og tilbage igen.

Hun kan nøje følge med i de stigende priser på diesel, for hun tanker med et dieselkort, hvor pengene bliver trukket via PBS. I løbet af den seneste måned har hun brugt 600 kroner mere på diesel, end hun gjorde på samme tid sidste år.

”Jeg kan godt se, at med de priser, der er på diesel, så ender det med at blive rigtig dyrt. Prisen har jo været svingende et stykke tid, men efter krigen brød ud, er det jo gået helt bananas,” siger hun.

Kørselsfradrag er ikke fulgt med

Oveni de stigende dieselpriser, så er Jette Højberg også hårdt ramt af, at kørselsfradraget er blevet sat ned de sidste par år. Hun husker tilbage i 2013, hvor fradragssatsen var på 2,13 kroner pr. kilometer. I 2021 lå det på 1,90 kroner pr. kilometer, når man kører over 24 kilometer til og fra arbejde. I 2022 er satsen sat op til 1,98 kroner. Men det er ikke tilstrækkeligt til at modsvare prisstigningerne, påpeger Jette Højberg.

”Det er blevet meget dårligere at have kørselsfradrag. Det var engang, hvor man kunne mærke det. Det kan man ikke rigtig mere. Det rammer hårdt, at fradragene ikke følger med i samme hastighed, som priserne stiger,” siger hun.

Afhængig af sin bil til aftenvagter

Jette Højberg arbejder som fast aftenvagt 30 timer om ugen. Hun skal møde omklædt klokken 15:00, og vagten slutter officielt klokken 23:00. Det ville derfor ikke reelt være en mulighed at droppe bilen.

”Det ville tage halvanden time i bus. Det tager 35-40 minutter i bil. Vi kan heller ikke nødvendigvis gå klokken 23, hvis der opstår noget akut, og så ville jeg ikke kunne nå sidste bus. Jeg ville heller ikke kunne komme hjem juleaften, hvor der ikke er nogen busser,” siger hun og tilføjer, at det også presser hendes økonomi, at hendes vægtafgift er steget med 50 kroner pr. måned, fordi hun kører i en dieselbil af ældre dato.

”Jeg har ikke lige råd til at købe en ny bil med en lavere vægtafgift. Jeg er jo social- og sundhedsassistent,” siger hun. 

Stigende el-priser

Udover de stigende udgifter til transport, så gør det et ordentligt indhug i hendes økonomi, at el-priserne er steget. Hun har betalt omkring 450 kroner ekstra pr. måned i år i forhold til sidste år. 

Hun mærker lige som mange andre danskere også, at det koster mere at fylde en indkøbskurv med madvarer. I forhold til for et par år siden, så anslår hun, at hun bruger 600-800 kroner ekstra om måneden nu. 

”En liter mælk koster jo 11 kroner, hvor den engang kostede 6 kroner,” siger hun.

Tager ekstra vagter

I forsøg på at få råd til lidt mere end de strengt nødvendige udgifter, tager hun ekstra vagter.

”De sidste par år har jeg taget to til tre ekstra vagter hver måned. Det har været på grund af corona. Men nu er det nødvendigt, at jeg tager et par ekstra vagter hver måned for at få råd til at have det bare lidt sjovt,” siger hun.

Jette Højberg har været i faget siden 1998. Først som ufaglært, siden som social- og sundhedshjælper, og i 2010 færdiggjorde hun uddannelsen som social- og sundhedsassistent.

”Jeg er ikke 20 år længere. Der er grænser for, hvor mange flere timer jeg kan holde til at arbejde,” siger hun.

Lønnen bliver udhulet

Hun mener, at det er helt urimeligt, at priserne stiger så meget, uden at lønnen stiger tilsvarende. Som social- og sundhedsassistent med over 10 års erfaring og akademiuddannelse i  velfærdsteknologi får hun en fast løn på 25.127,48 kroner før skat og pension. 

Derudover får hun aftentillæg på 4.871 kroner om måneden, og på seneste lønseddel var der to lørdagstillæg, der til sammen gav 920 kroner. På seneste lønseddel gav det i alt 30.918,48 kroner for en stilling som fast aftenvagt. 

”Sådan som verden ser ud med priser, der stiger rekordhurtigt, så følger lønnen jo slet ikke med. Vi er nødt til at få noget mere i løn, hvis ikke vi reelt skal blive fattigere og ende med at skære al fornøjelse i livet væk,” siger hun og påpeger, at hun som enlig ikke kan splitte regninger med en partner. Licens, forsikringer, husleje og varmeregningerne er stort set de samme.  

”Jeg ønsker virkelig ikke at klynke, for jeg får det til at løbe rundt. Men det er bare lidt dyrere, når man ikke er to til at betale regningerne. Det tror jeg, at der er mange, der ikke helt forstår,” siger hun.

Har allerede skåret ned

Allerede før priserne begyndte at stige, skar Jette Højberg ned på sit faste forbrug. Da hendes yngste søn på 21 år flyttede hjemmefra, rykkede hun selv fra en villa til en toværelses lejlighed i Hals.

”Jeg har været alene med tre børn og har ikke haft råd til at rejse. Det er først inden for de sidste 3-4 år, at jeg har fået luft i økonomien til det. Da børnene boede hjemme, prioriterede jeg, at de havde computere og mobiler, og alt hvad de ellers havde brug for i hverdagen. Til gengæld var vi aldrig i udlandet. Det er så frustrerende, at det luftrum, jeg troede, at jeg skulle have til at rejse bliver ædt op af stigende priser og afgifter,” siger Jette Højberg.

Sparer overalt

Selv om det ser sort ud, håber Jette Højberg fortsat at få råd til at rejse sydpå og sparer på alt, hvad hun kan spare på.

”Det er måske en tur på café eller med en veninde i biografen, som jeg er nødt til at droppe, hvis jeg skal have råd. Jeg køber heller ikke noget nyt tøj med mindre, det er strengt nødvendigt. Jeg burde måske købe nye sandaler til at gå på arbejde i, men jeg forsøger at trække den,” siger hun.

Et af de steder, hvor det gør mest ondt at spare, er på forkælelsen af barnebarnet på 10 år.  

”Jeg kan jo ikke være bedstemor på som i gamle dage, fordi jeg jo går på arbejde. I stedet har jeg kunnet forkæle mit barnebarn lidt mere med oplevelser som en tur til Djurs Sommerland og lidt ekstra tøj, hvis vi er ude og shoppe sammen. Det bliver jeg nødt til at tænke mere over, om jeg har råd til nu. Det er da frustrerende,” siger hun.