Nummer sjok: Her er lokallønnen forsvindende lille

Kommuner landet over kæmper med et stort antal ubesatte stillinger til at passe og pleje ældre borgere.

Men der er flere tusinde kroners forskel på den løn, som kommunerne tilbyder de ansatte. Det viser Fagbladet FOAs kortlægning på baggrund af tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

Helt i bund ligger Varde Kommune, når der fokuseres på social- og sundhedsassistenter. Og kigger man på social- og sundhedshjælpere er Varde nummer tre på listen over kommuner, der gennemsnitligt giver mindst i lokalløn.

Kommunen har ikke ønsket at medvirke i et interview, men oplyser i en mail til Fagbladet FOA:

”Det er rigtigt, at den andel af lønnen, der udgør lokalløn i Varde Kommune, er lav. Det hænger blandt andet sammen med, at der ikke er udmøntet lokalløn i overenskomsten siden 2011, hvor forlodsfinansieringen ophørte. Derfor skal al lokalløn findes i budgetterne i kommunen, hvilket ikke har været muligt hidtil.”

Andre faggrupper stiger i lokalløn 

Sammenlignet med for ti år siden får både social- og sundhedsassistenter og -hjælpere i Varde Kommune i dag mindre i lokalløn. 

For eksempel er social- og sundhedshjælperes gennemsnitlige lokalløn faldet fra 814 kroner om måneden i 2011 til beskedne 528 kroner 2021. Dermed udgør lokallønnen kun 2 procent af den samlede nettoløn. Til sammenligning får social- og sundhedshjælperne i Dragør i gennemsnit 2.377 kroner i lokalløn om måneden – det svarer til 8,4 procent af nettolønnen.

Samme billede tegner sig for omsorgs- og pædagogmedhjælperne i Varde, der er faldet fra 644 kroner til 263 kroner på de ti år.

Til gengæld er kommunens sygeplejerskers og pædagogers lokalløn steget i samme periode.

På spørgsmålet om hvordan det hænger sammen, svarer Claus Fjeldgaard, direktør for Social og Sundhed i Varde Kommune, i en mail:

”Det er et billede af, hvordan området har udviklet sig, ikke et udtryk for en bevidst strategi, for det er stadig mest rigtigt at fokusere på den samlede løn og ikke kun på lokallønsprocenten, når der laves lønsammenligninger.”

- Er kommunen bekymret for, at det gør det mere vanskeligt at rekruttere og fastholde personalet i ældreplejen, når andre kommuner tilbyder højere løn?

”Det er klart, at hvis lønforskellen bliver for stor, så vil det have en indflydelse på at rekruttere og fastholde medarbejdere på ældreområdet. Så det er et af flere parametre, vi selvfølgelig følger nøje,” svarer Claus Fjeldgaard.

”Bombe under vores velfærdssamfund”

I FOA har næstformand Thomas Enghausen tjekket, om rekrutteringsudfordringerne på ældreområdet skulle være mindre i Varde. I den forbindelse er han stødt på en artikel i JydskeVestkysten fra foråret 2020 med overskriften ”Næsten ingen søger stillinger som social- og sundhedsassistent ved kommunen.”

I artiklen siger socialudvalgsformanden, at ’det er en bombe under vores velfærdssamfund, hvis denne udfordring med at skaffe arbejdskraft til så vigtigt et fag fortsætter.’

”Dét sagde hun allerede for to år siden. Og man må jo i den grad sige, at rekrutteringsudfordringen er fortsat. Og én af nøglerne til at sikre rekruttering er selvfølgelig også at kigge på lokalløn, så det vil jeg kraftigt anbefale Varde at gøre,” siger Thomas Enghausen.

”Her er noget at arbejde med”

Faxe er et andet eksempel på en kommune, som i gennemsnit giver social- og sundhedsassistenter og -hjælpere mindst i lokalløn.

Kommunens borgmester Ole Vive (V) ønsker ikke at medvirke i et mundtligt interview, men i en mail gør han det klart, at “i den bedste af alle verdener lå vi ikke i bunden af den liste.”

”Derfor anerkender jeg også, at der her er noget at arbejde med. Det er en del af konstitueringsaftalen for denne byrådsperiode, at vi har sat vores senior- og sundhedsudvalg til at afdække, hvor langt vi kan nå i forhold til bedre lokalaftaler om løn på området,” skriver Ole Vive.

- Er borgmesteren bekymret for, at det gør det mere vanskeligt at rekruttere og fastholde personalet i ældreplejen, når andre kommuner tilbyder højere løn?

”Jeg kan ikke udelukke, at løn spiller en rolle i forhold til rekruttering og fastholdelse. Men der er også andre ting i spil. For eksempel arbejder vi med arbejdsmiljøet og de ansattes indflydelse på planlægning af deres daglige opgaver i hjemmeplejen. Det gode arbejdsmiljø er noget, man i samarbejde med de ansatte kan arbejde aktivt for at forbedre, og det fokus håber og regner jeg da også med, at man ser på, når man søger job inden for ældreområdet hos os.”

- Mener borgmesteren, at kommunen med fordel kunne give social- og sundhedspersonale mere i lokalløn for at imødekomme den øgede rekrutteringsudfordring?

”Som sagt er det noget af det, vores senior- og sundhedsudvalg kommer til at se nærmere på i denne byrådsperiode. Vi er ikke gået ind i byrådsarbejdet med henblik på at betale folk mindst muligt for deres faglige indsats. Og jeg erkender, at det er et område, vi skal bestræbe os på at prioritere. Vi har set på mulighederne i forbindelse med budgettet for 2022, lad os se, om det lykkes os at komme det nærmere i budgettet for 2023.”

- Sammenlignet med for ti år siden får både social- og sundhedsassistenter og -hjælpere i dag mindre i lokalløn. Samtidig er sygeplejerskernes lokalløn steget. Hvad tænker borgmesteren om det?

”Vi har som sagt besluttet at arbejde med dette område i vores senior- og sundhedsudvalg. Jeg vil helst ikke begynde at sammenligne to forskellige fagområde og overenskomster direkte med hinanden, idet lokalløn jo kun er en del af den samlede overenskomst.”