Ti elever – alle mænd og med en gennemsnitsalder på godt 43 år og med vidt forskellige baggrunde – har netop gennemført en ny uddannelse som færgenavigatør og kan nu arbejde som styrmænd på landets småfærger.

Uddannelsen på Marstal Navigationsskole er et forsøg, der henvender sig til personer over 25 år, og som skal hjælpe rederierne til at rekruttere direkte til småfærgerne.

Hidtil har kravet været, at navigatører først skal have sejlet internationalt på større skibe. Men de nye styrmænd kan påmønstre i de rederier, hvor de har været i praktik.

Idéen er undfanget hos Færgesekretariatet, der repræsenterer 18 kommuner med ø-færger. Her er oplevelsen, at de kommunale rederier får færre ansøgere og for eksempel ofte omskoler fiskere. Samtidig peger sekretariatsleder Jan Fritz Hansen på, at styrmændene bør kende mere til småfærger end containerskibe.

"På småfærger behøver man ikke at have sejlet seks måneder med containere i Stillehavet. Derimod er det vigtigt at kende til kundeservice, og det lærer man ikke på et containerskib," siger han.

Læs også: Højere grundløn for alle: Her er slutresultatet for medlemmer i Teknik- og Servicesektoren 

Færgenavigatør: Jeg har altid været fascineret af vand

38-årige Jesper Jørgensen skulle have sejlet med skoleskibet Georg Stage, hvis han kunne spole tiden tilbage. For han har altid holdt af vand og hav – og lå allerede som dreng og sejlede i joller med sine kammerater ved Bandholm på Lolland. 

Men i stedet blev det til vand i rør. Han tog en uddannelse som vvs'er og fik job i København og rundt om i Europa.

Nu er han vendt tilbage til barndomsegnen som færgenavigatør. I december blev han nemlig færdig som færgenavigatør på Marstal Navigationsskole, og først i januar stævnede han ud som styrmand på Askø-færgen.

"Uddannelsen har givet mig mulighed for at komme ind i den maritime verden. Der var noget at se til med masser af skibsteknik og afleveringsopgaver," siger Jesper Jørgensen.

Undervejs var han i praktik et halvt år på Fejø-færgen og Femø-færgen. Der nød han godt af sin vvs-baggrund.

"Jeg forstår det godt, når jeg er nede ved maskinen. Jeg har lavet mange rørsystemer og sprinkleranlæg, så jeg kender også hydroforanlæg – altså skibets vandværk."

Læs også: Fra vinterstilhed til sommertravlhed: Her er skibsførerens uundværlige tips

Mødtes med vejleder hver uge

I praktikken fulgte uddannelsesvejleder Maj-Britt Grube Kromann ham. Hun er styrmand på Fejø-færgen, og hver uge krydsede hun af i hans uddannelsesbog, når han gennemgik alt fra sikkerhedsøvelser til elinstallationer og søvejsregler.

"Han er meget ihærdig og vil det virkelig. Vi er meget tilfredse med ham," siger Maj-Britt Grube Kromann, der tidligere sejlede containerskibe hos Mærsk. Alligevel måtte hun læse lidt op for at høre sin praktikant i emner, som man ikke lige bruger hver dag.

Jesper Jørgensen føler sig klar som styrmand og vil gerne være skipper, når han er klar til det og får de fornødne kompetencer.

"Lige nu går jeg efter at sejle færger, men det er vigtigt, at jeg kan læse videre på navigationsskolen. På den måde er uddannelsen ikke en blindgyde," siger Jesper Jørgensen, der under uddannelsen flyttede til Ærø med sin kone og deres toårige søn.

"Uddannelsen lægger op til, at du kan komme hjem til familien i stedet for at sejle i tre måneder," siger han.

FOA: For store begrænsninger

Søfartsstyrelsen skal godkende de nyuddannede, før de får et sønæringsbevis som styrmænd af 4. grad med begrænsning. Men begrænsningerne kan være for store, mener Reiner Burgwald, der er formand for Teknik- og Servicesektoren i FOA:

"Vi vil gerne undgå, at de stavnsbindes til de enkelte færgefarter og et lille arbejdsmarked. Med få uger mere på navigatøruddannelsen kunne de få bevis som kystskippere efter at have sejlet et år. Så kunne de få job mange steder, blandt andet på supply-skibe inden for offshore," siger han.

De nye styrmænd får samme løn som andre på småfærgerne.