Akutpakke skal hjælpe pressede ansatte på sygehuse

Den kommende finanslov skal indeholde en særlig og midlertidig pose penge - en såkaldt corona-vinterpakke - til landets sygehuse. Det er meldingen fra regeringen, efter dens støttepartier SF og Enhedslisten længe har rejst krav om en akutpakke til sundhedsvæsenet.

”Vi anerkender, at sundhedsvæsenet blandt andet på grund af corona er under et betydeligt pres. Det er derfor, at vi i øjeblikket forhandler om en midlertidig corona-vinterpakke, som skal afhjælpe det pres, som sundhedsvæsenet er udsat for,” siger Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen til mediet Sundhedsmonitor.

I FOA kalder forbundsformand Mona Striib vinterpakken for ’nødvendig’.

”Presset på sygehusene er voldsomt stort, og det betyder, at der skal findes nogle midlertidige løsninger, der får os gennem denne vinter,” siger Mona Striib, der gerne ser, at pakkens størrelse bliver på mellem én til to milliarder kroner.

Skal gælde på tværs af faggrupper

Ifølge forbundsformanden er det afgørende, at pakken gælder på tværs af faggrupper, men det er endnu for tidligt at gå ind i, hvordan de ekstra midlertidige midler skal fordeles, påpeger Mona Striib:

”Der er et hav af variationer. Det kan være tillæg til ansatte, der flytter afdeling og andre, der går på fuld tid i stedet for deltid. Der er mange elementer, der kan tages i spil. Lige nu er det vigtigste at slå fast, at det skal ske på tværs af faggrupper, hvor man ude på de enkelte sygehuse kommer til forhandlingsbordet, for sygehusene står i forskellige situationer,” siger Mona Striib og tilføjer:

”Det er klart, at man kommer til at se på, hvordan balancerne er, og hvor udfordringerne er størst. Så er det klart, at der bliver forskel på, hvad der lander hvor.”

Må ikke påvirke særlig reguleringsordning

Derudover er det for Mona Striib lige så afgørende, at vinterpakken ikke får indflydelse på den særlige reguleringsordning. Derfor er det nødvendigt, at der er tale om midlertidige tillæg med en start- og slutdato, siger hun. 

”For så kan det rent teknisk lade sig gøre at holde det uden for reguleringsordningen, og jeg lytter mig til fra både regeringen og FH, at det skal være uden for reguleringsordningen. Det var det klare signal i går,” siger Mona Striib.

På grund af den særlige reguleringsordning vil det ikke være en god idé at løfte grundlønnen for enkelte faggrupper, mener Mona Striib, ”for så er der andre faggrupper, der kommer til at betale,” siger hun og nævner som konkret eksempel, at et løft af sygeplejerskernes grundløn på 5.000 kroner vil medføre, at social- og sundhedsassistenter på sygehuse vil gå i omegnen af 1.000 kroner ned i løn som følge af reguleringsordningen. 

”Det kan vi ikke medvirke til. Vi har forståelse for sygeplejerskernes krav om løft af grundløn, og det har vores faggrupper også et ønske om. Derfor har vi en lønstrukturkomité nedsat, der nu skal kigge på både historisk efterslæb, værdisætning, opgaver, uddannelse og så videre på tværs af faggrupper. Det er den lange bane, som kræver ekstra midler ude fra,” siger Mona Striib.

Ingen akutpakke på vej til kommunerne

Regeringens corona-vinterpakke er kun tiltænkt landets sygehuse, og dermed er der ikke udsigt til en tilsvarende ordning til det nære sundhedsvæsen i kommunerne. Og det er ifølge Mona Striib i orden:

”Jeg er nødt til at sige, at når der er så akut en situation, som der er på landets sygehuse, hvor læger fortæller, at patienter ligger og dør på gangene, så kalder det på en ekstraordinær løsning,” siger forbundsformanden og tilføjer, at der på finansloven er afsat midler til varige løft af ældreområdet, ligesom der på børneområdet er midler til minimumsnormeringer.

Finansloven skal være forhandlet på plads i løbet af december.