4 ud af 10 ansatte på sosu-området må ugentligt springe frokostpausen over

En arbejdsdag på tom mave. Det er virkeligheden for mere en 4 ud af 10 af FOAs medlemmer på social- og sundhedsområdet. En ny medlemsundersøgelse fra FOA, som 2.169 medlemmer har svaret på, viser, at 44 procent af de adspurgte mindst én gang om ugen må springe deres frokostpause over på grund af forhold på arbejdspladsen. 18 procent svarer, at de stort set hver dag må springe frokostpausen over. 

Samlet er det en stigning sammenlignet med 2019.

Værst ser det ud på landets plejecentre, hvor 54 procent af de ansatte må undlade at holde frokostpause mindst én gang om ugen. Tilsvarende viser undersøgelsen, at hvert fjerde medlem inden for social- og sundhedssektoren ugentligt ikke når et eneste toiletbesøg i løbet af en vagt. 

Helene Hagstrøm er social- og sundhedshjælper i Nørre Tranders hjemmepleje, og hun oplever både at måtte tilsidesætte frokostpausen og tissepausen for at kunne følge med. Ifølge hende går de manglende pauser udover den gode stemning på arbejdspladsen:

“Vi kan ikke blive ved med at løbe lige så stærkt, som det forventes, når vi ikke har energien til det. Når vi så heller ikke får mad eller tissepauser, er det hårdt at opretholde den positive stemning. Så er det svært at sige 'kridt skoene', vi mangler seks ansatte i dag, vi skal løbe lidt hurtigere,” fortæller Helene Hagstrøm.

Faglige fællesskaber løfter presset

Ifølge Charlotte Bredal, som er arbejdsmiljøkonsulent i FOA, kan stigningen i forsømte pauser skyldes omstillingen fra coronakrisen til hverdagen:

“Under covid-19 var kerneopgaven meget klar, og det var måske tydeligere, hvilke ting man skulle prioritere. Grundet besøgsforbud var samarbejdet med pårørende også anderledes. Nu er det blevet hverdag, og så skal man igen til at forholde sig til, at det kan være rigtig svært at nå det hele, uden at det går ud over fagligheden,” siger Charlotte Bredal.

Professor i arbejdsmiljø på Roskilde Universitet, Annette Kamp mener, at de manglende pauser kan gå udover fagligheden på arbejdspladsen:

“Det er vigtigt at skabe en form for fagligt fællesskab gennem blandt andet småsnak over maden. Erfaringer viser, at der skal være stor fleksibilitet hos kollegerne, for at kunne fungere i et uforudsigeligt arbejdsmiljø. At man for eksempel hjælper til med hinandens opgaver. Det kan man ikke gøre, uden at der er en form for fagligt fællesskab til at understøtte det,” understreger Annette Kamp.

KL afviser kritik 

I FOA kalder forbundsformand Mona Striib udviklingen for ’stærkt bekymrende’.

”Det stigende arbejdspres, som vi har set vokse især i forbindelse med coronanedlukninger og umiddelbart efter, er ganske enkelt ikke i orden. Det skal vi have vendt. Der skal skaffes flere hænder, og de mange forskellige initiativer, som vi har aftalt med arbejdsgiverne, skal til at virke nu,” siger Mona Striib og nævner som eksempel aftalte indsatser om at rekruttere flere, mindske frafaldet på uddannelserne, at flere medarbejdere går fra deltid til fuldtid samt mere sammenhængende arbejdsdage.

Forbundsformanden opfordrer alle medlemmer, der oplever det stigende arbejdspres, til at tale højt om udfordringerne med sine kolleger og gribe fat i sin tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant og den lokale FOA-afdeling.

”Forudsætningen for, at vi får gjort noget ved det, er, at vi bruger fællesskabets styrke til også at finde løsningerne,” siger Mona Striib.

Ifølge Kristian Heunicke, direktør i Kommunernes Landsforening, er det de lokale ledere, som har ansvaret for, at de ansatte afholder deres frokostpauser: 

“Det er ikke en problemstilling, vi hører om i KL. Det er de lokale ledelsers ansvar at tilrettelægge arbejdet, herunder også at der indlægges de pauser, der skal. Hvis man generelt oplever, at man ikke har mulighed for at spise sin frokost, bør man tale med sin leder,” siger Kristian Heunicke.