Nul minutter til at give piller: ”Det er provokerende”
Lene Graessler kan godt mærke, at der er skåret næsten 10 procent i ældreudgifterne i hendes kommune. ”Vi skal nå mere på kortere tid,” siger hun. Som borgmester ville hun lytte til medarbejderne på gulvet.
03. november 2021
Social- og sundhedshjælper Lene Graessler går ud ad sin hoveddør og videre op mod sin bil. Når hun klokken 7.30 møder ind hos første borger på kørelisten, starter hendes arbejdsdag i hjemmeplejen i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Sådan har det været siden 2017. Før den tid mødte de ansatte ind på basen og brugte de første 10 til 15 minutter af arbejdsdagen på at gennemgå borgernes døgnrapporter.
Det morgenmøde blev sparet væk, og det skaber ifølge Lene Graessler frustrationer – blandt andet fordi hjælperne for eksempel ikke længere har mulighed for faglig sparring før et hjemmebesøg, de er usikre på.
”Det giver både os og borgerne en dårligere oplevelse. Så enkelt er det,” siger Lene Graessler, og suppleres af fællestillidsrepræsentant Jannie Hagbo, som mener, at hjælperne nu arbejder gratis hver morgen.
”Det er jo konsekvensen. Du sidder derhjemme med din morgenmad, tænder din telefon og forbereder din arbejdsdag, men vel at mærke uden af få løn for det.”
Nul minutter til pillebesøg
I alt har Lyngby-Taarbæk Kommune – ifølge beregninger fra FOA – skåret 8,5 procent i udgifterne per ældre over 67 år siden valget i 2017.
Det kan mærkes, siger Lene Graessler:
”Vi skal nå mere på mindre tid. De kan endda sætte en ydelse som at give piller til nul minutter. På nul minutter skal jeg altså ind på min telefon, hvor jeg skal klikke tre gange, så skal jeg tjekke medicinkortet, aflevere pillerne, se dem blive indtaget, og så notere, at de er givet. Det er provokerende,” siger social- og sundhedshjælperen og fortsætter:
”Nogle gange undgår vi bevidst at spørge en borger, hvordan det går. Vi ved, vi ikke har tid til at høre svaret. Det er trist, for vi er ofte de eneste, der kommer forbi i løbet af en dag. Vi savner at kunne give den omsorg, som vi kan mærke, der er brug for.”
Politikerne skal forstå vores hverdag
Fællestillidsrepræsentant Jannie Hagbo kan godt mærke det forestående valg, for ’pludselig interesserer alle sig for ældreområdet’.
Hun savner – ligesom Lene Graessler – at politikerne også til hverdag har forståelse for virkeligheden i ældreplejen. Som eksempel nævner Jannie Hagbo en kommunalpolitiker, som for nylig foreslog, at hjemmeplejen begyndte at arbejde i teams.
”Det har jeg meget svært ved at tage alvorligt. Det har vi gjort i alle 25 år, jeg har været her. Problemet er, at vi mangler medarbejdere,” siger de og uddyber:
”Hvis man skal være 12 i et team, men man kun har kunnet rekruttere 9, så vil borgerne opleve, at der er nye, fordi der kommer mange afløsere og vikarer. Løsningen er altså ikke at køre i teams. Løsningen er, at vi skal skaffe flere medarbejdere. Derfor skal de lytte til os medarbejdere på gulvet, for hvis de bliver ved med at slanke ældreområdet, bliver det kun værre.”
Udvalgsformand: Området er for presset
Hos kommunen har formanden for social- og sundhedsudvalget Bodil Kornbek (S) stor forståelse for medarbejdernes frustrationer.
En del af kommunens faldende ældreudgifter er 'fornuftige' og skal forklares ved lukning af plejehjemspladser og et lille fald i antallet af ældre over 80 år, forklarer Bodil Kornbek. "Men der har også været besparelser, som har presset området for meget," skynder hun sig at tilføje.
”Og når presset er så stort, kan det ikke undgås, det smitter af på kvaliteten. Det må vi erkende. Jeg har aldrig før modtaget så mange henvendelser fra bekymrede pårørende, ældre, medarbejdere og ledere som det seneste halvandet år,” siger udvalgsformanden og fortsætter:
”Det er første gang i mine snart tre valgperioder, lederne så tydeligt og enstemmigt siger, de ikke længere kan stå inde for kvaliteten, hvis det fortsætter. På trods af det har personalet formået at løfte en svær opgave.”
