Frontmedarbejdere med covid-19-senfølger fyres

I løbet af pandemien blev de hyldet som ’corona-helte’. Men nu bliver flere frontmedarbejdere – der blev smittet undervejs – fyret, fordi deres senfølger endnu ikke tillader dem at arbejde fuld tid.

Hvor mange frontmedarbejdere med senfølger, der er blevet fyret, findes der ikke et overblik over. Men Fagbladet FOA har været i kontakt med foreløbig seks, der alle er blevet fyret inden for de seneste måneder. Dertil kommer en række, som frygter at blive fyret, hvis de ikke indenfor en overskuelig fremtid kan gå op i tid.

Måneder efter coronasmitte: Britt og Pia kan ikke passe arbejdet som før

Fælles for dem er, at de ikke føler, at deres arbejdsgiver har udvist tilstrækkelig forståelse for deres tilstand. Det er et billede, som Karen Christiansen, der er læge på senfølgeklinikken på Odense Universitetshospital, genkender.

Pres for hurtig optrapning af arbejdet

Ifølge hende er det afgørende, at personer med senfølger ikke presser sig selv.

”Men det sætter flere af vores patienter i en svær situation, fordi vi på den ene side hos nogen anbefaler, at de sygemelder sig helt eller delvist, men hvor de fortæller, at det er svært, fordi de så frygter at miste arbejde,” siger Karen Christiansen og fortsætter:

”Hvis de fortsætter med at presse sig selv, er vores erfaring, at deres tilstand ikke forbedres, og at flere tilmed får stress- og belastningsreaktioner, fordi der ikke er balance mellem krav og forventninger.”

Der mangler fortsat evidens på området, men formodningen er, at langt de fleste med senfølger vil komme sig helt igen. Men udfordringen er, at man ikke kan sætte en dato på, lyder det fra Karen Christiansen.

Senfølger efter coronasmitte har tvunget Birgit til at opgive jobbet

”Senfølger er jo ikke ligesom et brækket ben, hvor man kan fortælle, hvornår man er på højkant igen. Og den uvished giver jo en frustration hos alle involverede. Den usikre arbejdssituation gør, at man bruger mental energi, man i forvejen ikke har meget af. Derfor vil det for nogen måske være en form for lettelse at blive opsagt, men det vil omvendt føre nye problemer med sig, som man skal bruge energi på,” siger Karen Christiansen.

Brug for ro og tid

Forfatter og sociolog Annegrete Dall Visby har skrevet en bog om konsekvenserne ved senfølger. Hun hører løbende fra folk, der fortæller, at de er blevet opsagt.

”Mange medarbejdere oplever, at der ikke kan tages særlige hensyn til dem med den begrundelse, at driften skal fungere. Det har den konsekvens, at folk bliver presset til at trappe op alt for hurtigt,” siger hun og refererer til den amerikanske forsker Dr. Patterson, der vurderer, at 98 procent af alle med senfølger vil være i stand til at genoptage arbejdet, hvis de får tilstrækkelig tid, ro og behandling.

”Men lige nu er de udfordret af, at der grundlæggende mangler forståelse for deres situation, og derfor skal de hele tiden forsvare og forklare sig overfor deres arbejdsgiver. Det er et kæmpe problem. Vi har snakket om stress i 20 år og har efterhånden en etableret forståelse af, at stress kræver tid, restitution og pauser. Når det kommer til senfølger, bør vi tænke på samme måde. Jeg håber bare ikke, at der går 20 år, før vi har erkendt det,” siger Annegrete Dall Visby.

Prøvede at arbejde sig gennem senfølgerne

Én af de fyrede er en social- og sundhedsassistent, der arbejdede på psykiatrisk sygehus. I denne artikel ønsker hun at optræde anonymt. Hun blev smittet sidste forår og har siden kæmpet for at udføre sit arbejde som vanligt trods svære senfølger.

”Selvom jeg hele tiden var udmattet og mast, har jeg tænkt, at jeg bare måtte blive ved og på den måde arbejde mig ud af det,” siger hun.

FOA-medlemmer lider af træthed, åndenød og hovedpine efter coronasmitte

Men da hun i marts måned blev vaccineret, blev senfølgerne forværret, og hun var tvunget til at sygemelde sig.

”Jeg sejlede rundt på arbejdet, men selvom jeg flere gange fortalte min leder, hvordan jeg havde det, blev jeg ikke lyttet til. Jeg har spænet rundt og gjort alt, jeg kunne, for at passe mit arbejde, men det blev ikke anerkendt, hvor dårligt jeg havde det,” siger hun.

Da hun få måneder senere fortsat ikke kunne komme med en præcis dato for, hvornår hun ville være i stand til igen at arbejde, modtog hun sin opsigelse.

”Jeg føler mig kasseret. Jeg var på arbejde den dag, alt lukkede ned. Vi har knoklet under hele pandemien, og jeg har været med hele vejen, og det har været enormt hårdt. Jeg ved, at jeg er dygtig til mit arbejde, og jeg savner mine kolleger,” siger hun og fortsætter:

”Jeg kan ikke kigge i en krystalkugle, men jeg er i bedring og tror, at jeg kunne være kommet tilbage, hvis jeg havde fået den tid, jeg har brug for.”

Flere andre i samme situation

Social- og sundhedsassistentens fortælling er på mange måder sammenlignelig med det, som Fagbladet FOA hører fra de øvrige frontmedarbejdere, der også er blevet fyret på grund af det fravær, som deres senfølger medfører.

54-årige Anne-Marie Larsen, der er sygeplejerske, er et andet eksempel på en senfølge-ramt frontmedarbejder, der er blevet fyret.

Mod sin vilje blev hun i starten af pandemien flyttet på covid-afsnit, hvor hun selv blev smittet med coronavirus. Siden udviklede hun senfølger og lider fortsat af åndenød og tilbagevendende hovedpine.

Ny bog: Hårdt ramte ofre for covid-19 overses og glemmes

Senfølgerne til trods formåede hun ad flere omgange at kæmpe sig tilbage på fuld tid, men hver gang med samme resultat: En ny sygemelding. For få uger siden præsenterede hendes arbejdsgiver hende for en plan om optrapning, som hendes læge vurderede var urealistisk.

”Og denne gang var jeg nødt til at passe på mig selv, så jeg fortalte min leder, at jeg ikke ville være i stand til at trappe op så hurtigt. Og så blev jeg fyret,” siger Anne-Marie Larsen, der ikke lægger skjul på, at hun føler sig uretfærdigt behandlet.

”Jeg har i den grad følt mig presset, og jeg ville ønske, at der var blevet lyttet mere til mig og taget hensyn til mine behov, men det var der ikke plads til.”

”Nu er jeg så blevet kasseret af nogle, der selv arbejdede hjemmefra, da landet lukkede ned, mens jeg stod i helt i front og hjalp covid-patienter med at trække vejret. Jeg føler mig snydt,” siger Anne-Marie Larsen.

Ministeren må på banen

På Christiansborg vil Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt tage sagen op med sundhedsministeren.

”Det er dybt tragisk. Frontpersonalet gør deres ypperste og risikerer at blive smittet. Hvis de så bliver smittet, risikerer de at blive fyret, og det er helt forkert,” siger hun og pointerer, at man endnu ikke ved nok om hverken sygdommen eller de senfølger, den kan medføre.

”Regeringen burde have sikret, at der var økonomi til, at frontpersonale med senfølger ikke bliver fyret, fordi de har brug for ekstra tid. Jeg vil tage det op med ministeren, og så håber jeg, at ministeren vil tage det op med regionerne og kommunerne,” siger Liselott Blixt.

Også hos Enhedslisten vækker historien om afskedigelser blandt senfølgeramte frontmedarbejdere forargelse. Derfor har partiets arbejdsmarkedsordfører Jette Gottlieb og coronaordfører Peder Hvelplund kaldt både sundhedsminister Magnus Heunicke og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i samråd. Det skriver B.T.

”Regeringen er nødt til at forholde sig til det moralske og etiske i det her,” siger Jette Gottlieb til B.T.

”De bliver nødt til at redegøre for, hvordan sådan en sag skal håndteres. Vi kan jo ikke vide, om vi kommer til at se mere af det,” fortsætter Jette Gottlieb.

FOA: Moralsk forkasteligt

Juridisk er der intet at udsætte på de afskedigelser, som Fagbladet FOA har hørt om til denne artikel. Men det betyder ikke, at de ikke moralsk forkastelige, mener sektorformand i FOA, Torben Hollmann.

Hjerneskadet i pandemiens start: ”Det var corona, men jeg mangler beviser”

”Reglerne er blevet overholdt, men der er noget, der hedder etik og moral, og at det her er takken for at have kæmpet i front, det er så dårligt et signal at sende. Mange frontmedarbejdere er blevet smittet på arbejde, og derfor må arbejdspladserne udvise fleksibilitet, så de kan beholde de her medarbejdere i stedet for bare at smide dem ud,” siger sektorformanden.

Fagbladet FOA har kontaktet Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner for at høre, om arbejdsgiverne har særligt fokus på at udvise fleksibilitet over for medarbejdere med senfølger.

På grund af sommerferie har det ikke været muligt at få en kommentar fra Danske Regioner, mens det i en skriftlig kommentar fra direktør i KL, Christian Harsløf, lyder:

”Vi kender ikke de pågældende sager og kan derfor ikke kommentere på dem. Vi har heller ikke viden om, i hvilket omfang dette er et problem på de kommunale arbejdspladser. Det er vores klare oplevelse, at der i kommunerne er stor villighed til at få medarbejderne igennem også lange og svære sygdomsforløb.”

Artiklen er den 29. juli kl. 9.30 opdateret med oplysningen om, at sundheds- og beskæftigelsesministeren er kaldt i samråd om sagen.